Internationale holdt i Løverdags Aftes et Møde, som vidnede om, at der er Splid i Leiren, om end Ordenspartiet endnu synes at være i overvægten. Formanden, Cigarmager Würtz, behandlede Spørgsmaalet om, "hvorledes den internationale Arbejderforening for Øieblikket staaer overfor Autoriteterne, og hvilken Holdning Foreningen fremtidig bør antage ligeoverfor disse?" i et længere, ret velordnet Foredrag. Han vilde kun ad Lovlighedens Vei, med Ro og Orden, søge at virke hen til en Forbedring af Arbeidernes Kaar, og saalænge han var Foreningens Formand skulde det være hans Hovedopgave at holde Foreningen i dette Spor; men paa den anden Side vilde han ogsaa med alle til Arbejdernes Raadighed staaende lovlige Midler modsætte sig ethvert Overgreb af Storborgerne og Autoriteterne. Som et saadant Overgreb betragtede han Politidirecteurens Forbud mod Foreningens Fane, hvilket Forbud med Rette havde vakt Medlemmernes og ogsaa hans Harme. Men det havde været ham af Vigtighed, at Mødet, ogsaa uden Fane, blev afholdt, for, som skeet var, at vise Autoriteterne og Storborgerne, at lnternationale ikke er en Oprørsbande, der gaaer ud paa Uorden og Forstyrrelse af den offentlige Ro, men en Flok fredelige Arbeidere, der kun fordre de dem ved Loven hjemlede Rettigheder og saaledes ogsaa Ret til at holde Møder under aaben Himmel for at discutere deres Anliggender. Og dette vilde forhaabenlig fremtidigen heller ikke blive dem nægtet efter den smukke og værdige Maade, hvorpaa Mødet paa Grundlovsdagen var foregaaet. Han vilde virke hen til at der atter snart kunde blive afholdt et saadant Møde, for at drøfte de Resolutioner, som det havde været Hensigten at drøfte og vedtage paa Mødet den 5te Mai. og han vilde gjøre Alt, hvad der stod i hans Magt, for at Foreningen kunde blive istand til da at medføre sin Fane. Hvad Forbudet mod denne angik, da turde "han ikke afgjøre, om Politiet havde handlet ulovligt ved at forbyde den; men han vilde i alt Fald sige, at Politidirecteuren havde handlet haardt imod Foreningen. Det var blevet sagt, at det var en Blodfane, men det vilde vise sig, ved at tage den i Øiesyn, at den ikke havde den communistiske Blodfarve, men samme Farve som Dannebrog. Taleren vilde henstille til Forsamlingen, om den vilde bemyndige ham til at henvende sig til Politidirecteuren for at erholde Underretning om, til hvilket lovbud Politidirecteuren støttede Forbudet, og til, hvis dette ikke førte til, at Forbudet blev taget tilbage, at henvende sig til Justitsministeren, om fornødent, med Klage over Politidirecteuren. Hertil sluttede sig 2 andre Bestyrelsesmedlemmer, af hvilke den Sidste, en Snedker Pihl, derhos ansaae det for hensigtsmæssigt og tilladeligt, at der, nu da Foreningen havde beviist, at den ingen Uorden tilsigtede eller foranledigede ved at holde Møde under aaben Himmel, i den allernærmeste Fremtid indvarskdes til et saadant Folkemøde. Cigarmager Giessing var misfornøiet med Bestyrelsen, som han skarpt dadlede, fordi den havde respecteret Politidirecteurens Forbud, hvilket efter hans Paastand ikke havde været officielt, men beroede paa en mundtlig Overeenskomst mellem Politidirecteuren og Formanden. Han rettede et stærkt Angreb mod den nuværende Bestyrelse for dens Moderation, der førte til, at Foreningen nu blev haanet af Storborgerne, der for havde frygtet den (!). Den fængslede Bestyrelse vilde ikke saaledes have ladet sig sætte Stolen for Døren, det havde den viist den 4de Mai, og om den end da havde udtalt sig i maaske for skarpe Udtryk, havde dog vist Ingen kunnet troe, at den vilde, at de faa Medlemmer, der udgjorde Foreningen, skulde sætte Magt imod Magt. (En Stemme: - Ja, det er ikke godt at vide!) Würtz replicerede skarpt, idet han ivrede mod dem, der her paa Møderne førte ophidsende Taler og søgte at udsaae Tvedragtens Sæd, men som holdt sig hjemme, naar det gjaldt at vise sig. Snedker Forsberg sluttede sig til Giessing i dennes Bebrejdelser mod den nuværende Bestyrelse for dens altfor store Moderation. Arbejderne skulde vise Enighed, thi ved den kunde de naae saavidt, at Magthaverne vilde blive nødte til at støbe deres Kanoner om til Kakkelovne. Efterat der endnu var talt endeel for og imod Bestyrelsen, navnlig af Borger Schiønnemann, der lod til at have Mistanke om, at det i "Socialisten" offentliggjorte Forbud mod Fanen slet ikke existerede i Virkeligheden, og ønskede at see Originalen, fremhævede Sectionsformand Jørgensen, at Politidirecteurens Forbud af 4de Mai mod Afholdelsen ogsaa af fremtidigt Folkemøder endnu stod ved Magt, saa at man ikke, som af Pihl foreslaaet, burde indvarsle et saadant Møde, men derimod indgive et Andragende om Forbudets Tilbagetagene. Sluttelig blev det ved Afstemning saagodtsom eenstemmigt vedtaget, at der skulde indgives en Klage til Justitsministeren over Politidirecteurens Forbud mod Fanen. Mødet sluttede med Leveraab baade for den nuværende og for den fængslede Bestyrelse, for Würtz og for Internationale.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. juni 1872).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar