Kvindens Stilling. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! Da De altid har virket hen til at forbedre den arbejdende Klasses Kaar, haaber jeg, eftersom Kvinden maa være ligesaa berettiget som Manden til at faa sin Stilling forbedret, at De vil hjælpe ligesaagodt i denne Retning som den anden. Det er bekendt, at saavel Koner som Piger maa søge Erhverv paa de forskællige Fabriker, og at en Pige, der er enestaaende, fristes til at søge Erhverv paa lovlig eller ulovlig Maade, da Lønnen er saa lille, at de ej kan leve deraf, men tilsidst maa synke i Fordærvelsens Mudderpøl. Naar en Pige fortjener 2 Rd. ugentlig for 10 Timers daglig Arbejde, og deraf skal betale Kost, Logis og Renlighed, hvad faar hun saa til Klæder?

Hvormange Piger sager ikke Arbejde paa de forskellige Cigarfabrikker. Naar først det er kommen saa vidt, at hun kan rulle Cigarer, da kan hun tjene ligesaa godt som Manden, men naar hun skal ernære sig ved at strippe, da er Fortjenesten kun ringe. Nogle af de ærede Fabrikanter, har betænkt Stripperne en lille Smule, og de forhøjede Lønnen for Cigararbejderne, men Andre ikke, hvoriblandt jeg vil nævne Hr. Cigarfabrikant M., om det nu er Mestersvenden, den ubehagelige Hr. U.. der er Skyld deri, det er ej godt at sige. Der er nemlig den daarligste Fortjeneste i hele Byen for Stripperne. Der begyndes om Morgenen Kl. 8½ og sluttes Kl. 8 Aften. De maa opholde dem paa Trappegangen for ej komme for sildig og for ej at høre Hr. U's. snavsede Mund. Naar det saa endeligen behager ham at komme og lukke op, saa kan de faa Lov til at sidde i et koldt Hul, hvor de tilsidst hverken kan føle de har Fingre eller Tæer, ved at sidde stille og rage i det fugtige Gods. Naar Ugen saa er omme, hvad er saa deres Løn? Siger og skriver, højst 2 Rd. for utrættelig Flid.

Er det nu en Kone, da kan vel Fortjenesten være stor nok ved Tiden af Mandens, men ved enkelte Lejligheder kan det træffe sig at Huset fordrer hende til at blive en halv Dags Tid hjemme, og saa kan Hr. U. være lumpen nok til at give hende Afsked, naar Ugen er omme. Er det en Enke, der har Børn, er det det jo altid sagt, at de kan passe sig selv eller at hun kan faa den anbragt saaledes, at hun tør forlade dem. og hvor let kan ikke Sygdom indtræffe for begge Parter, og da maa hun miste sit Arbejde, som er det, der skal give hende og Børnene det nødtørftige Brød. Naar endog den gode Hr. U. vilde give dem deres velfortjente Løn, hvad de med Rette kan tilkomme, men han knapper af lige for deres Øjne paa deres Vægt og skriver mindre, end de har. Det er klin en let Sag for de ærede Storborger-Fabrikanter, at gøre den Fattige Fortræd, og det er en let Sag for Mestersvenden at gaa Fabrikanten under Øjnene og først at spække Fabrikantens Pung og dernæst sin egen. Det er en let Sag at være grov og brutal imod sine Undergivne, man er Enehersker og har noget at befale over, man gider ikke tænke over, at det er Arbejderen, der maa skaffe Fortjenesten tilveje ogsaa for Fabrikanten.

(Socialisten 2. marts 1872).