(Forlangt indrykket.)Hr. Redaktør!
Endel Mennesker er af den Formening, at Murernes Skrue var ugrundet. Jeg gad nok vide, om den samme Paastand vil fremkomme, hvis Skomagerne nu laver en Skrue. Jeg vil give Dem et Indblik i, hvorledes Skomagernes Stilling er. Jeg tror ikke, at der er mange Haandværkere, der er daarligere stillet end Skomagersvendene. Skomagermestrene har for flere Aar siden funden paa den snilde Ide, at de ingen Svende vilde have paa deres Værksteder. De paastod nemlig, at der altid var Drikkeri paa Værkstederne (og saa en Grund). Dette er ingenlunde Tilfældet; Skomagerne er ligesaa ædruelige og respektable Mennesker, som enhver anden Haandværksstand. Det Hele er blot et Paafund af Mestrene, for dog at have en Grund til at lukke deres Værksteder for Svendene. Den sande Grund, hvorfor de ingen Svende har paa Værkstederne, ligger i Konkurrencen; naar først en af de større Mestre har faaet Svendene til at arbejde paa Logi, og saaledes er sluppen for at betale Værkstedsleje, og er bleven fri for at holde Svendene med Pløkker, Garn og andre saadanne Sager, samt fri for at holde Værkstedet med Lys og Varme i de lange Vinteraftener, saa kan man let forstaa, at Udsigterne til en saadan Gevinst er altfor fristende til, at de andre Mestre ikke ogsaa skulde sørge for at saa Skikken indført. Det var jo en Fortjeneste, som ikke var saa ganske ubetydelig.
Enhver kan jo nok forstaa, at det er meget uhyggelig at arbejde paa Logi. For det første har vi i Reglen daarlige Værelser, og for det andet er der ikke ret mange Værter, der vil have Skomagersvende i Logi, og vi maa derfor som oftest betale et Værelse meget dyrere end Andre. Efter hvad jeg hører, er det næsten ikke til at faa Logi for Skomagerne i Sommer, medmindre de vil give en aldeles ublu Betaling. Jeg finder ogsaa, at det er meget ubehageligt for en gift Svend, naar han skal sidde og arbejde hjemme; han har i Reglen ikke mere end et Værelse, og det skal saa bruges baade til Værksted, Dagligstue og Sovekammer; kommer der nu en Del Børn til, og Stuen er lille, da kan man vist nok tænke sig til, at Stuen ikke ligefrem er hyggelig, og hvad det angaar med Fortjenesten, da er den i de fleste Tilfælde ikke over 4 a 5 Rd. om Ugen. Som ovenfor sagt skal vi holde os selv med Pløkker, Garn o. s. v., og om Vinteren tillige med Lys og Varme, og ikke nok dermed, der er ogsaa andre uberegnelige Udgifter og Tab, naar vi f. Eks. har været hos Mesteren om Formiddagen og hentet Arbejde, og vi kommer Dagen efter om Morgenen, da er det saa ofte Tilfældet, at Mesteren ikke er staaet op endnu. "Vil De komme igen om en Timestid," hedder det; naar saa den Timestid er gaaet, kommer vi igen. Ja, saa kommer vi ubelejligt, "Mester spiser. De maa vente eller komme igen."
Paa den Maade spildes mange halve, og jeg kan gerne sige hele Dage, især om Vinteren, hvor Dagene er korte. Hvad det angaar med vor Arbejdstid, saa er den, naar der er noget at bestille, i Reglen 14 a 16 Timer i Døgnet. Vi kan ikke, som de andre Haandværkere, holde en halv Time Frokost, en Time Middag og en halv Time Fesperkost; vi maa spise og arbejde paa samme Tid.
Det vi fordrer mere i Arbejdsløn er saa ubetydeligt, som det vel kan være. Vi burde endog sætte den Fordring til enhver Mester, at levere os ordenlige og gode Værksteder, hvor vi rimeligvis skulde have baade Lys og Varme og de øvrige Pillerier, og saa en begrændset Arbejdstid, f. Eks. 11 Timer. Da kunde vi nogenlunde komme paa samme Plads i Samfundet som de andre Haandværkere og saa ligesaa gode og billige Logier som de, og lad os ikke glemme, at stal vi have vore Fordringer sat igennem, saa er Tiden dertil i Sommer. Vor Finanskasse er rigtignok ikke stor i Forhold til de mange, der vil søge en Understøttelse i Tilfælde af en Skrue; men jeg gør Regning paa, at enhver vil støtte os, da vi er fuldkommen berettiget til at gøre den omtalte Skrue. Det havde rigtignok været udmærket, dersom vi havde faaet den Produksjonsforening igang, der blev begyndt paa i Marts Maaned, men maaske ved kraftig Sammenslutning den endnu kan komme istand. Vi kunde da være sikre paa, at naar alle Svendene holdt op at arbejde for Mestrene og Produksjonsforeningen var i Virksomhed, vi da ville saa uhyre meget at bestille. Vi maatte rimeligvis i dette Tilfælde leje en Stue paa et befærdet Strøg, og sørge for at saa smukt Arbejde i Vinduerne, samt stadigt søge at levere solidt og godt Arbejde, saa vilde Enhver kunde saa hele Udbyttet af sit Arbejde. Kapitalen, der skulde bruges dertil, blev i Foraaret anslaaet til 2000 Rd., og naar vi saa gør Regning paa, at der er mellem 1400 til 2000 Skomagersvende her i Byen, og naar vi beregner, at blot Enhver gav 1 a 2 Rd., saa kunde den jo komme i Virksomhed straks. Jeg tror nok, at de fleste Haandværkere vilde tage deres Arbejde hos os, og for at vise det Arbejde, der blev lavet der, kunde vi jo sætte en Del paa Udstillingen. Jeg er overbevist om, at det vilde kunne maale sig med enhver Skomagermesters, da det jo vilde være de samme Folk, som forarbejdede det.
En Skomagersvend.
(Socialisten 2. juni 1872).
Arbeiderbevægelsen. Efterat Murerstriken er bleven sluttet, synes det nu som om der muligt vil finde en Arbejdsnedlæggelse Sted iblandt Skomagersvendene i Kjøbenhavn. Allerede i Efteraaret henvendte Svendeforeningen sig til Mesterlauget med Andragende om en Forhøielse i Arbeidslønnen, hvortil Bestyrelsen svarede, at den ikke vilde indlade sig paa at søge en Priiscourant faststaaet, idet den meente, at Betalingen rettest bestemtes ved frivillig Overeenskomst mellem de enkelte Mestre og Svende, hvorimod den vilde anbefale Andragendet til velvillig Opmærksomhed af Mestrene. Fra Svendeforeningens Side skete der derpaa i Henhold hertil en Henvendelse til de enkelte Mestre, af hvilke 106 gave en ombaaren Liste Paategning om, at de vare villige til at indrømme en Forhøielse til Svendene, saaledes at disse i det Hele skulde have 1 Mk. i Tillæg for et Par Støvler, 8 sk i Tillæg for Forsaaling m. v. Ligesom det kun var en Minoritet af Mestrene - hvis Antal skal være c. 500, hvoraf imidlertid en stor Deel ikke er i Lauget - der gik ind paa en Forhøielse, saaledes skal det ogsaa være Tilfældet, at ialfald nogle Enkelte af disse Mestre paa Grund af de mindre gode Conjuncturer i Vinterens Løb have standset med deres Indrømmelser og ere gaaede tilbage til den gamle Betaling. Da Foraaret kom, begyndte Bevægelsen igjen, og henimod Slutningen af April Maaned indgaves der et Andragende til Lauget om Nedsættelse af et Udvalg til at forhandle med Andragerne om en af dem udarbeidet Priiscourant. Dette Andragende, der angaves at være tiltraadt af 846 Skomagersvende, var imidlertid ikke udgaaet fra Svendeforeningens Bestyrelse, men var underlegnet af en "Formand for Skomagersvendenes Strikekasse" m. fl. og den foreslaaede nye Priiscourant indeholdt Gjennemgaaende en overordentlig stor Forhøielse for Svendene, saaledes f. Ex. over 100 pCt. for Forsaaling. Andragendet blev ei heller tiltraadt af et kort Tid derefter af Svendeforeningen afholdt Møde, og Mesterlaugets Bestyrelse vedtog, idet den iøvrigt henviste til sin ovenomtalte Skrivelse af afvigte Novbr. Maaned, at svare, at den ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at deeltage i Nedsættelsen af et Udvalg for at forhandle om en Priiscourant. Iaften bliver der afholdt et Møde af Skomagersvende til Overveielse af, hvad der videre maatte være at gjøre i denne Sag.
Skomagersvendene skulle med den nuværende Betaling, efter hvad derfor os opgivet, kunne tjene 6 til 7 Rd. om Ugen ved Arbeide for Mestrene, men endeel af Svendene arbeide for sig selv og tjene derved noget Mere. Fra en anden Side er det imidlertid blevet paastaaet. at deres Fortjeneste kun beløber sig til 4 a 5 Rd. om Ugen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. juni 1872).
Skomagersvendenes Møde i "Føniks". Paa den i Tirsdags Aftes af Skomagersvendene afholdte Generalforsamling, der var udmærket godt besøgt, blev det enstemmig vedtaget, at saafremt de af Svendene opstillede Fordringer ikke fra Mestrenes Side blev opfyldte i de nærmeste Dage, da at nedlægge Arbejdet. Vi skal, ved at referere dette Møde, ganske afholde os fra selvstændige Udtalelser, og kun bestræbe os for at referere saa nøjagtig, som det er muligt.
Efter at flere forskellige Talere havde godtgjort, at Svendenes Fordringer var uhyre moderate, idet en Forhøjelse af 30 pCt. paa en gennemsnitlig Ugeløn af 3 -5 Rd. ikke kan anses for at være for betydelig, blev nedenstaaende Priskurant vedtaget til Gennemførelse.
Den mindelige Overenskomst skulde først forsøges, men vilde, efter Mestrenes tidligere Holdning at dømme, neppe føre til noget gunstigt Resultat, og man maatte derfor, ved en total Arbejdsnedlæggelse, søge at faa den vedtagne Priskurant sat igennem.
Denne lyder saaledes:
Stemningen blandt Skomagersvendene var udmærket god, og vi tror, at der er alvorlig Anledning til at lægge Mestrene paa Sinde, at de ikke ved et overilet Svar nøder Svendene til ved Magt at sætte deres Fordringer igennem.
Vi kan endvidere oplyse, at Udvalget for Svendene, der bestaar af ur Medlemmer, igaar har vedtaget at tilsende Oldermanden for Skomagerlauget følgende Skrivelse:
Til Oldermanden.
Vi tillader os herved at underrette Dem Hr. Oldermand om nedenstaaende, som blev vedtaget paa et Møde af Skomagersvende den 4de Juni, hvilket vi beder Dem godhedsfuldt at bringe til Dhrr. Mesteres Kundskab:
Arbejdet vil blive nedlagt Mandagen den 10de Juni hos de Mestere, som ikke - for alle deres Svende - skriftlig vil indgaa paa de engang af Svendene stillede Fordringer, medmindre vi inden den Tid har modtaget fyldestgørende Svar.
Oldermanden bedes at bemærke i Skrivelsen, om Indrømmelsen gælder baade for Vinteren og for Sommeren.
Komiteen.
(Socialisten 7. juni 1872)
Arbeiderbevægelsen. Fra Oldermanden for Skomagerlauget her i Staden, Oberst Dahlberg, modtog de Skomagersvende, der havde andraget om en Forhøjelse af Arbeidslønnen, i Løverdags en Svarskrivelse, hvori de underrettedes om, at Bestyrelsen og Repræsentantskabet efter nøie Overveielse vare komne til det samme Resultat, som blev udtalt i en Skrivelse tll den tidligere Formand for Strikekassen i Mai d. A., nemlig, at Arbejdslønnens Forhøielse maatte være en frivillig Sag imellem enhver Mester og Svend. Det tilføiedes i Svaret, at en Forhøjelse allerede havde fundet Sted for et ikke ringe Antal Arbeidere. Der er derefter i Formiddags i Dandsesalonen Phønix afholdt et Møde, der dog kun var besøgt af mellem 2 og 300 af Kiøbenhavns 1572 Svende. Efter en meer end 3 Timers trættende Discussion, der lededes af Skomagersvend Jeppesen (Sectionsformand i Internationale), blev det næsten med Eenstemmighed vedtaget, at nedlægge Arbeidet hos de Mestre, der ikke allerede ere gaaede ind paa eller ikke, naar Svendenes idag tagne Beslutning bliver dem forkyndt, ville gaae ind paa den af Svendene udarbeidede Priiscourant, der giver den omtalte Priis forhøjelse af c. 30 pCt. Det aftaltes endvidere, at der stal oprettes Productionsforeninger. Formanden for Strikekassen, Jørgensen, tilraadede indtrængende, at oprette en saadan Forening; Stemningen var imidlertid meest for at oprette flere mindre, hvilket, dog uden Afstemning, bestemtes at skulle skee snarest muligt, naar de nødvendige Pengemidler dertil vare tilveibragte; men hvor man skulde faae eller søge disse, blev ikke drøftet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. juni 1872).
Skomagerlauget holdt et møde den 20. juni 1872 hvor 2-300 deltog, og med stor majoritet vedtog man at give svendene en forhøjelse af 30% til den arbejdsløn der blev givet i november 1871.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar