Et ugift Fruentimmer indfandt sig en Dag i Begyndelsen af indeværende Maaned paa Politikammeret og meldte, at hun havde været Gjenstand for et overlagt Bedrageri. En Tjenestekarl, med hvem hun havde et Barn, var ved Overpræsidentens Resolution af 4de September bleven tilpligtet at svare et Underholdsbidrag til dette Barn af 16 Rd. om Aaret. Tjenestekarlen betalte hende dog ikke Noget, men afsonede Beløbene for de første halvandet Aar. I 1871 fattede han den Plan at frie sig for at betale Bidraget for Fremtiden, og i denne Hensigt indbildte han Pigen, at han vilde indlade sig i Ægteskab med hende, men foregav tillige, at det hertil var nødvendigt, at han fik den udfærdigede Alimentationsresolution udleveret for at kunne besørge Forberedelserne til Bryllupet. I Tillid til hans Ord udleverede hun ham Resolutionen og med denne gik han derpaa til en Commissionair, ved hvis Hjælp han under Foregivende af, at han og Pigen vare enige, fik den forsynet med en Erklæring om, at han havde afgjort, hvad han skyldte efter Resolutionen, at han ikke skyldte noget yderligere Vederlag til Barnet, samt at Barnemoderen ikke havde noget Krav paa ham i saa Henseende. Derefter begav Tiltalte sig til Pigen og opfordrede hende til at følge med til Commissionairen for at underskrive et Papir, som var nødvendigt ved Brylluppet, og efter at være kommen derhen blev dm Resolutionen paategnede Erklæring forelagt hende til Underskrift, uden at den, saavidt det har kunnet oplyses, blev oplæst for hende, uagtet hun ikke selv kunne læse. I den Tro, at det var nødvendigt for hende at underskrive Papiret for Vielsens Skyld, skrev hun sit Navn derpaa, og ventede dernæst paa Bryllupsdagen. Med denne trak det imidlertid ud, og hver Gang hun spurgte Tiltalte derom, svarede han, at det ikke hastede saa stærkt med den; men da han heller ikke gav hende noget Bidrag til Barnet i Løbet af over et Aar efter den Tid, meldte hun det Passerede for Overpræsidenten, og da Tiltalte derpaa af Kongens Foged blev affordret Underholdsbidraget, foreviste han ham Barnemoderens omtalte Erklæring, idet han paaberaabte sig, at han ikke skyldte noget Bidrag. Under den derpaa imod ham indledede Undersøgelse forsøgte han vel i Begyndelsen at nægte et have villet bedrage Pinen, men det varede ikke længe førend han bragtes til at tilstaae, at han, for at opnaae Fritagelse for Underholdsbidraget, havde indbildt hende, at han vilde gifte sig med hende, og at han derpaa gav hende en urigtig Forestilling om Indholdet af den Erklæring, han senere formanede hende til at underskrive. Tiltalte er tidligere straffet for Tyveri med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, og han blev for sit overnævnte Forhold ved Criminalrettens Dom anseet efter Straffelovens § 252 med lignende Fængsel i 4 Gange 5 Dage.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. januar 1873).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar