Kaptajn Hallas' stilling som fattiginspektør indbefattede også at være inspektør på arbejdsanstalten og Svendborg Sygehus. I 1846 var der indrettet sygestuer til rådighed for byens praktiserende læger i en bygning i haven til fattiggården i Fruestræde med plads til 16 patienter. Dette flyttede i 1872 med ud til et afsondret lokale med egen indgang i den nybyggede Fattig- og Arbejdsanstalt på Viebæltet i sydfløjen med syv sygeværelser.
Indenbys patienter betalte 1 kr. dagligt, udenbys 1 kr. 34 åre, eksklusiv lægeløn, nattevagt, bade, lægemidler, omslag osv. Patienterne skulle selv skaffe sig en læge. Før 1874 stod sygehuset næsten tomt - grunden var at mange patienter behandledes på fattiggården, samt at læger fra landet ikke kunne få lov til at indlægge patienter til behandling der. Bygningerne var i øvrigt nedrivningsværdige.
(Indsendt.)
I dette Blads Nr. 191 tillod jeg mig at henlede Vedkommendes Opmærksomhed paa Ordningen af Fattigvæsenets Bestyrelse og fremkom med det Forslag, at benytte Forhuset ved Fattiggaarden til et Sygehuus samt at inddrage Fattiginspektørposten. Fra forskjellige Sider har jeg kun hørt billigende Udtalelser om det Sidste og jeg skal derfor tillade mig at fremkomme med et Par Bemærkninger endnu angaaende disse Forhold.
Forhuset ved Fattiggaarden er som bekjendt opført paa den solideste Maade med dobbelte Mure, forsynet med Kjælder under hele Bygningen, som er drainet og Beliggenheden er fri, høi, luftig og tør, saa at man er berettiget til at tro at der i hele Byen ikke findes en sundere og bedre Plet end denne, og da Veien, som fører der forbi, kun bliver ganske lidt benyttet, saa er den for et Sygehuus nødvendige Ro ogsaa tilstede i fuldt Maal. Endvidere forefindes der en net lille Have, som er stor nok til Reconvalsenterne til at spadsere i, saa at alle Betingelser for et godt Sygehuus ere concentrerede paa denne Plet. Den hele store toetages nordre Fløi, henstaar næsten ganske ubenyttet, i denne vil der, med en ubetydelig Bekostning, kunne indrettes de fornødne Localer til Oeconomen og naar Forhuset ved en lukket Gang sættes i Forbindelse med Oeconomens Leilighed, hvilket kan ske med en meget ringe Bekostning, saa vil der, naar Kjelderetagen i Forhuset overlades Oeconomen, findes Leilighed i stor Overflod. Hertil kommer endnu, at der kan spares en Oeconom, da Oeconomen ved Fattiggaarden kan overtage Oeconomien ved Sygehuset og herved kan vel vindes ikke saa lidt. Paa Fattiggaarden henstaar der ubenyttede Sengereqvistter m. m. til omtrent 30 personer, som fortæres af Rust, Møl og Tidens Tand. Alt dette kan benyttes til sygehuset, saa at dette altsaa kan etableres der uden nogen væsentlig Udgift for Kommunen. Jeg haaber derfor, at det ærede Byraad tager dette Forslag under nærmere Overvejelse, forinden der træffes andre Bestemmelser i denne Sag.
Med Hensyn til Forslaget om Inspektørpostens Inddragelse, skal jeg endnu føie følgende Bemærkninger: For indtil omtrent 6 Aar siden, henstod Fattigvæsenets Bestyrelse under vedk. Sognepræst i Forening med Byfogden. At Præster i Almindelighed ikke hører til de bedste Administratorer, er en bekjendt Sag, vort Fattigvæsen var ogsaa geraadet i slemt Forhold og for at raade Bod herpaa, ansattes der en Fattiginspektør i hvis Haand hele denne Branche af Administration blev lagt. - Byraadets Valg i denne Henseende maa betragtes som heldigt, da Hr. Hallas har bragt disse Forhold i en ønskelig Orden, hvilket villig erkjendes af Alle. Ved Indførelsen af den nye Kommunallov blev det fastslaaet, at Præsterne ikke længer skulde have med Fattigvæsenets Bestyrelse at bestille, men at dette skulde underlægges Borgmesteren i Forening med Byraadet. Loven omtaler ikke med et Ord, at der skal eller kan oprettes Fattiginspektør-Poster paa Kommuuens Bekostning og at det skete her, er allsaa en exeptionel Foranstaltning, som senere blev approberet af Ministeriet. Saaledes som Forholdene vare, da den nye Forandring indtraadte, kan det maaske forsvares, at Byen bragte et Offer, for at faae denne Sag ordnet paa tilfredsstillende Maade, men den Tid er efter min Formening nu forlængst forbi, da Fattigforholdene allerede i flere Aar have været i den ønskeligste Orden og det Tidspunkt altsaa ogsaa er indtraadt, da rette Vedkommende burde overtage de Byrder, som i Lovens Medfør paaligge dem. Fattiginspektøren har til Dato kostet Kommunen mindst 5000 Rd., og jeg synes, naar man tager Kommunens Budget i Øiesyn, at det nu omsider kunde være nok hermed og at de Pligter, som i denne Henseende paahviler Administrationen, for Fremtiden overtages af denne. Saalænge Kommunen betaler Fattiginspektøren og altsaa betaler for Forretninger, som i Embeds Medfør paaligge en at Staten ogsaa for disse Forretninger lønnet Mand, giver Kommunen denne Mand et Lønningstillæg eller Gratification af samme Størrelse som Fattiginspektørens Gage m. v. og hertil er der formentlig ingen Grund for Kommunen. Denne er, som Gud og Hvermand veed, allerede haardt nok bebyrdet og kan ovenikjøbet vente yderligere Byrder i Fremtiden, saa at det nok kan gjøres nødig at der spares hvad der kan spares. Jeg er ogsaa overbevist om, at vor Borgmester ikke vil vægre sig ved at overtage de Forretninger, som hans Embede paalægger ham naar det henstilles til ham. Ved disse Bemærkninger anbefaler jeg foreløbig denne Sag til vort ærede Byraads gunstige Overveielse. C.
(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende 20. oktober 1874)
(Indsendt)
Byraadets Forhandinger udviser, at det nedsatte Udvalg, bestaaende af d'Hrr. Schrum, David og Hallas, have taget Sygehusets Flytning ud til Fattiggaarden under Overvejelse og ere komne til følgende Resultat:
Fattiggaardens søndre Fløj skal indrettes til Sygehus;
Doktor Møller, som i omtrent 20 Aar til Alles Tilfredshed har været Læge paa Sygehuset, har faaet sin Afsked ;
Hr. David har ladet sig ansatte som Sygehusets Læge;
Hr. Hallas beholder sin Bolig, og Kommunen beholder Hr. Hallas, Fattigkassen vedbliver altsaa fremdeles at udgive 900 a 1000 Rd. aarlig for Udførelsen af Forretninger, hvis Hoveddel paahviler Byens Borgmester uden Godtgjørelse af Kommunens Kasse. Byraadet indrømmer at alt dette er i god Orden og til Byens Tarv. Mon det ogsaa er den rette Vej at varetage denne paa?
Formanden gav endvidere i Mødet en Oversigt over Fattigvæsenets Udgifter. Disse skulle i 1867 og 1868 med rundt Tal aarlig have udgjort 11,050 Rd., men Udgiften 1873 kun 8,400 Rd. Denne Fremstilling synes ikke korrekt. I de opgivne Beløb er der ikke Tale om Renter og Afdrag af den ved Fattiggaarden stiftede Gjæld, denne Post medfører alene en aarlig Udgift af ca. 2100 Rd. Der er eiheller opført hvad Inspektøren og Økonomen koster. Udgiften til disse maa vel ansættes til 1600 Rd., naar saa hertil beregnes 200 Rd. aarlig til Skatter, Inventarium og Bygningers Vedligeholdelse, blive de aarlige Udgifter 12,300 Rd., men hvor blive da Besparelserne af? Naar Formanden mener, at de Oplysninger, han har givet, ere fuldstændige for Raadets Medlemmer til at faae Indsigt i den Vej, Fattigbestyrelsen gaar, da ere de mulig tilstrækkelige for dem, men for Udenforstaaende ere de det langtfra. For at faae en begrundet Mening om Kommunens pekuniære Forhold er det nødvendigt, at der offentliggjøres et klart affattet Budget, hvor hver enkelt Udgiftspost opføres saaledes, at det kan ses, hvortil de ere bestemte. Budgettet har naaet en Højde af c. 42.000 Rd. eller omtrent 7 Rd. pr. Hoved, det skulde synes, at det for Raadet selv maatte være behageligst overfor Skatteyderne at godtgjøre, at trods denne Sum, der er større end de allerfleste og mulig alle andre Byers efter Folketallet, holdes der dog godt Hus med Kommunens Penge. Vi anmode det ærede Raad om en saadan Offentliggjørelse, enhver mulig Kritik vilde da nødvendig komme til at støtte sig dertil.
Efter at forstaaende er nedskrevet, har vi set, at Budgettet er fremlagt til offentligt Eftersyn i 14 Dage paa Raadstuen. Vi maa gjøre opmærksom paa, at en saadan Offentliggjørelse er utilstrækkelig, og vi maa fremdeles fastholde Nødvendigheden af, at Budgettet bliver offentliggjort, enten i et særligt Aftryk eller i Byens Aviser.
C
(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende 23. november 1874).
Under byrådsmødet havde et medlem (Broch) protesteret over afskedigelsen af doktor Møller der indtil da havde haft bestyrelsen af sygehuset. Det blev på en noget tåget måde imødegået ved at give forslaget en tilføjelse om at patienterne kunne få den læge de ønskede sig.
I 1873 opførte man et epidemihospital på samme sted som det senere Svendborg Sygehus. Hospitalet bestod af to bygninger: en større med fem sygestuer for syv patienter og et mindre kolerahus med to stuer. I 1874 åbnede der i Svendborg et sygehus med en særskilt bygning til epidemipatienter, og i 1891 åbnede det nye og større Svendborg Sygehus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar