Den 27de August f. A. erholdt Politiet Meddelelse om, at et Fruentimmer, som den 22de f. M. var indbragt for forskjellige hende tilføjede Læsioner, den 26de f. M. var afgaaet ved Døden, og da det tillige bragtes i Erfaring, at bemeldte Fruentimmer havde boet i Logishuset "Holger Danske", samt at de hende tilføjede Læssioner vare foranledigede ved, at hun der Steds skulde være bleven sparket af en Person ved Navn Martin Andreas Davidsen, der flere Gange er straffet og Dagen i Forvejen var løsladt efter Udstaaelsen af en ham idømt Straf af 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, blev anholdt og Undersøgelse indledet. Under Forhørerne vedblev Arrestanten vel at paastaa, at han, paa den Tid, han skulde have sparket det omhandlede Fruentimmer, var i høj Grad beruset og at han derfor hverken kunde indrømme eller benægte at have gjort det; han kunde kun erindre, at han ved denne Lejlighed havde været inde i Fruentimmerets Værelse, at han trakterede med Kaffe, at han laa i en Seng og efter at være kommen op af denne savnede sin Portemonnaie, samt at han noget efter hørte Fruentimmeret skrige og sige, at han havde sparket hende. Efter de Personers Vidnesbyrd, som havde Lejlighed til at iagttage ham, kunde det imidlertid ikke antages, at Arrestanten havde været saa beruset, at han ikke kunde betragtes som fuldt tilregnelig, og efter samlige de afgivne Vidneforklaringer fandtes et tilstrækkeligt Bevis tilvejebragt for, at Arrestanten forsætlig havde sparket Fruentimmeret og derved tilføjet hende en Legemsbeskadigelse. Saasnart han nemlig savnede sin Portemonnaie (der senere fandtes liggende paa Gulvet under Sengen), havde han beskyldt hende for at have stjaalet den, og herved kom de i Skjænderi, under hvilket de kom ud paa Gangen; her saa et andet i Stedet boende Fruentimmer, der netop kom til Stede, at Arrestanten gav afdøde et Spark, der ramte hende i Lysken, og hørte, at hun gav sig til at skrige. Vidnet løb da ned ad Trappen til Gjæstestuen og kaldte paa Opvarteren, der kom til Stede, og kort efter forføjede Arrestanten sig bort. Andre Vidner have dels set afdøde ligge og jamre sig i den aabenstaaende Dør til hendes Værelse, dels hørt Skjænderiet og, efter at afdøde var bragt til Sengs, hørt hende sige, at hun var saa syg, fordi "et Mandfolk" havde sparket hende, og da hun kort efter forlangte at bringes paa Hospitalet, hørte ovennævnte Opvarter hende sige, at hun var bleven syg, fordi "Arrestanten" havde sparket hende. Efter flere Vidners Udsagn skal afdøde have omtalt, at hun havde Brok, men en foretagen Obduktion af hendes Lig godtgjorde ikke, at hun havde lidt af denne eller nogen anden Legemssvaghed, der kunde være medvirkende Aarsag til den umiddelbare Virkning af det hende tilføjede Spark. Derimod udtalte det kgl. Sundhedskollegium i Overensstemmelse med de obducerende Læger, at den Bristning af Tyndtarmen, som havde fremkaldt en Underlivsbetændelse og som havde været den utvivlsomme Aarsag til Døden, maatte antages bevirket ved ydre Vold, og at der var intet, som talte imod, at denne Vold kunde have været et Spark. Der haves - hedder det videre i Erklæringen - noksom Erfaring for, at en Tarmebristning kan være en Følge af en saadan Vold, og om dette end ikke iagttages hyppigt, saa er det dog ingenlunde sjældent, eller, efter de anatomiske Forhold, saa fjerntliggende, at Læsionen ikke skulde kunne betegnes som en "rimelig" Følge af Volden. I Overensstemmelse hermed fandt Kriminalretten, at Arrestanten maatte anses overbevist at have været Aarsag til det nævnte Fruentimmers Død ved en forsætlig udøvet Legemsfornærmelse, hvoraf han havde maattet forudse, at Døden kunde blive en rimelig eller dog ikke usandsynlig Følge. For saa vidt Arrestanten sigtedes for Ejendomsindgreb, blev det bevist, at han i Maj f. A., altsaa for den seneste Dom overgik ham, havde, medens en Graverkarl paa Assistent Kirkegaard stod nede i en Grav, beskjæftiget med at grave den dybere, frastjaalet ham en Frakke eller Stortrøje, som laa paa en Hæk, tilligemed deri værende 6 Rd. m. m., fremdeles, at Arrestanten havde stjaalet en Frakke, der hang i en Blikkenslagers aabenstaaende Butik, endvidere at han havde gjort sig skyldig i Hæleri ved at deltage i Udbyttet af Pantsætningen af en Frakke, om hvilken han vidste, at en anden Person havde stjaalet den i Rabeshave Bryggeri, endelig at han havde overtraadt et Polititilhold, og derved gjort sig skyldig i Løsgængeri. Ved Rettens Dom blev Arrestanten anset med en Straf, der under et for samtlige Forbrydelser bestemtes til Forbedringshusarbejde i 2½ Aar.
(Morgenbladet (København) 7. januar 1875).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar