Hartmanns Grøft. (Efterskrift til Politivennen).

Fra den offentlige Politiret. Brolægningsinspecteuren rettede den 7de August d. A. en Anmodning til Politiet om, at Skibsbygger Hartmann der boer paa Hartmanns Plads ved Kallebodstrand, maatte blive opfordret til at lade en Grøft, som løber langs hans Plads og udmunder i Kallebodstrand, oprense snarest muligt. Hartmann nægtede, efterat denne Opfordring var udgaaet til ham, at lade Arbejdet udføre, og Sagen blev henviist til Retten. For at tilveiebringe Oplysning i samme blev der af Politiet foretaget et Eftersyn af den omtalte Grøft, og herunder oplystes det, at den tjener og i mange Aar har tjent som Afløb for alt det Spildevand, der kommer fra Absalonsgade, Badeveien og Dannebrogsgade, efterat det har passeret Magistratens Vandløb langs den gamle Jernbanevold. Dette Vandløb blev vel i afvigte Sommer reguleret cg steensat, men efter hvad der blev meddeelt af Formanden paa Hartmanns Plads, skal der ikke have fundet nogen Oprensning Sted, hvorimod Mudderet Tid efter Andet blev skudt frem, saa at det omsider samlede sig i Hartmanns Grøft, der blev saa opfyldt, at Vandet ikke havde Afløb. Grøften, der skjønnedes at være 7 a 800 Alen lang, danner Skjællet imellem to private Oplagspladser. Tiltaltes engagerede Sagfører bemærkede, at da Magistraten havde forlangt, at Tiltalte skulde grave sin Grøft dybere, havde Tiltalte nægtet at efterkomme delte Forlangende, fordi hans Grøft ligger lavere end Stranden ved almindelig Vandstand; Magistraten havde derefter ladet Arbeidet udført, og Følgen blev, at Mudderet samlede sig i Grøften uden at kunne faae Afløb. Der blev derefter af Tiltalte tilstillet Magistraten et Andragende em, at den over hans Eiendom førende Grøft maatte blive forandret, saa at dens Bund kom til at ligge høiere, men herpaa svarede Magistraten i en Skrivelse, som Tiltaltes Sagfører fremlagde i Retten, at da Grøften i sin Tid var ordnet saaledes, som Forholdene paa det Terrain, der skal have Afløb derigjennem, fordrede det, og da disse Forhold ikke senere vare undergaaede nogen saadan Forandring, at Grøften kunde forandres, kunde det Ansøgte ikke indrømmes. Efter den Tid har Sagen henstaaet paa Forhandlinger imellem Magistraten og Indenrigsministeriet, hvis Mellemkomst Tiltalte paakaldte. Igaar mødte Tiltaltes Sagfører og bemærkede, at der endnu ikke var modtaget noget Svar paa det indgivne Andragende, og Dommeren udtalte derefter, at han ansaae det for uheldigt, at nogen Sag i længere Tid henstaaer uafgjort for den offentlige Politiret; han havde derfor confereret med vedkommende Borgmester, som havde erklæret sig enig i, at Sagen hævedes paa sit nuværende Standpunkt, idet der selvfølgelig ikke var noget til Hinder for, at en ny Sag senere anlagdes angaaende det omhandlede Forhold, saafremt det ikle lykkedes at faae dette ordnet paa tilfredsstillende Maade gjennem de forhaandenværende Forhandlinger. Sagen blev derefter hævet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. december 1875).

Badevejen skiftede senere navn til Knudsgade. I folkemunde blev der også kaldt "Balladevejen"