Mødet for alle kvindelige Arbejdere i Tobaksfaget afholdtes efter Indbydelse i Torsdags Aftes, og var godt besøgt, dog mest af de kvinder uden Arbejde.
Dirigenten oplæste Dagsordenen: "Hvad der bør gøres for at forbedre Kvindens Stilling", og gav derpaa Ordet til Cigarmagerforeningen "Enigheden"s Formand, P. G. Johnsen, som indledede Forhandlingerne med følgende Udtalelse. Hvad der havde bevæget os til at sammenkalde dette Møde, var Kvindens slette Stilling. Det er nemlig en sørgelig Kendsgerning, at de kvindelige Arbejdere i Tobaksfaget er meget usselt lønnede. Fabrikanterne benytter sig af det næsten godkendte Paaskud, at hun ikke har saa store Forvovenheder, idet det hedder, at Manden skal forsørge Familien. Men Sagen er i Virkeligheden den, at Kvinden maa arbejde lige saa vel som Manden for de daglige Fornødenheder, og tilmed, ialfald for en Del, besørge Familiens Husgerning. Nu byder man hende saa ussel en Løn, at det ligefrem er umulig for hende at leve et nogenlunde anstændigt Liv. Det bør derfor være Mændenes Opgave at virke for. at Kvinden kan blive betalt for sit Arbejde i Lighed med hvad der betales den mandlige Arbejder.
Ved et beklageligt Fejlsyn har de kvindelige og de mandlige Arbejdere hidtil staaet ligesom fjendtlig overfor hinanden, og man har betragtet hinanden som Konkurrenter, men ogsaa her havde Socialismen udøvet sin velsignende Virkning, idet man gennem de socialistiske Læresætninger var naaet til Erkendelse om, at alle Arbejdere er solidariske ligeoverfor Kapitalens Overgreb. Af denne Lære er vi ogsaa kommet til Klarhed om Kvindens Ligeberettigelse med Manden, og følgelig maa den kvindelige Arbejder for det samme Arbejde betales efter samme Forhold som Manden.
Vi har i disse Dage set, hvorledes mange kvindelige Arbejdere ved Fabrikanternes Hjerteløshed er blevet brødløse; det viser sig altsaa, at de ikke bekymrer sig om, hvormange Arbejdere de styrter i Ulykke, naar blot de tror at sikkre deres egne Interesser, ti havde de en Gnist af Følelse, da vilde de sige til de stakkels Kvinder, som uden egen Skyld er arbejdsledige: "I er ikke Skyld i, at I ikke kan arbejde, derfor vil vi støtte Eder." Men istedetfor samlede Fabrikanterne sig om deres eneste Gud Guldkalven, og overlod de Brødløse til deres Skæbne. Det er derfor de kvindelige Arbejderes Pligt at slutte sig sammen for i Enighed og Sammenhold at danne en Forening, hvor de kan drøfte og varetage deres Interesser. Naar de da sluttede dem til deres mandlige Fagfæller, da vilde de ogsaa til enhver Tid kunne gøre Regning paa en kraftig Bistand fra disse, og i Forening vilde de da virke for Opnaaelsen af Lønningslighed.
Flere Talere udtalte sig i lignende Retning, og glædede sig over at have havt Lejlighed til at udtale sig overfor Kvinderne om den fælles Sag. Det paavistes, hvorledes Kapitalen anvendtes til Opkøb, og saaledes fremkaldte den fordærvelige Produktionsmaade. Hvorledes Priserne for Arbejdet varierede i den travle og den sløje Tid, uden at Fabrikanterne bekymrede sig om Arbejderne tjente lidt eller mere. Det fremhævedes ligeledes, at mange Fabrikanter holdt kvindelige Arbejdere for Sulteføde, hvorved de blev istand til at levere billigere Varer end de Fabrikanter, som væsenlig havde mandlige Arbejdere; dette var et Misforhold. De kvindelige Arbejdere advaredes mod at lade sig underkøbe; ved nu at lade sig lokke af Fabrikanterne skadede de deres egen og Kammeraternes Sag. En anden Taler var ikke tilfreds med, at Forsamlingen væsenlig kun talte Repræsentanter for de allerede brødløs gjorte kvindelige Arbejdere. Han savnede navnlig dem, der endnu var i Arbejde. Men han kunde nok tænke sig Aarsagen til denne Fraværelse, ti, efter hvad der var bleven ham meddelt, havde Bendix i Vimmelskaftet forbudt sine kvindelige Arbejdere at gaa til Mødet, idet han skulde have betydet dem, at de, der gik til Mødet, vilde faa deres Afsked den næste Dag. Den Maade, hvorpaa nogle af Dhrr. Fabrikanter i del Hele behandlede deres kvindelige Arbejdere, var saa utaalelig, at der nødvendigvis maatte ske en Forandring, ellers vilde den kvindelige Arbejders Stilling tilsidst blive saa fortrykt og nedværdiget, at enhver Oprejsning vilde være umulig.
Johnsen supplerede de foregaaende Udtalelser med at nævne et Par Eksempler fra en Fabrik, der drives hovedsagelig ved kvindelig Hjælp, og som tilhører en Herre, der, saavidt vi mindes, hed Baist. Denne Arbejdsgiver er meget omhyggelig for sine kvindelige Arbejdere, hvorfor han har oprettet en Sygekasse, der bestyres og kontrolleres udelukkende af "ham selv". Kassens Status er dem ligesaa ubekendt som det Regnskab de aldrig har set.
En Taler mente, at naar Bendix havde optraadt saaledes som det var meddelt, saa maatte man søge Grunden deri, at han antog at kunne byde sine Arbejdere Sligt. Saasnart man vilde lade ham forstaa, at man ikke lod sig paavirke af slige latterlige Forbud, men høflig handlede efter sin Overbevisning, saa vide Fabrikanten hurtig forandre sin Opførsel.
En kvindelig Arbejder henvendte nogle opmuntrende og hjertelige Ord til sine Fagfæller. Vi skal ikke, sagde hun, fordi vi er Kvinder være bange for at tale vor Ret. Ligesaa godt som vi har Udsigt til at sulte i længere Tid, naarsomhelst det behager Fabrikanten at stanse sin Bedrift, ligesaa godt kan vi vel sulte en enkelt Uge for vor egen Sag. Vi er af fuld saa stor Vigtighed for Fabrikanten som de mandlige Arbejdere, ti han tror at kunne stole mere paa os. Hun opfordrede til kraftig Støtte og Sammenhold.
En anden kvindelig Arbejder glædede sig over, at en Medarbejderinde saa vel havde talt den fælles Sag, og tilbød at ville i Forening med Flere samle de Bidrag de kunde.
Efterat Dirigenten havde meddelt, at der vilde blive berammet et nyt Møde, paa hvilket der vilde blive dannet en Forening af kvindelige Arbejdere i Tobaksfaget, og efter at han havde bedet Forsamlingen at bringe dette til Underretning for saa Mange som mulig, saavelsom om at give talrigt Møde næste Gang, gjorde "Enigheden"s Formand opmærksom paa, at der vilde blive udstedt en Opfordring til alle kvindelige Arbejdere om at støtte de Brødløse. Mødet hævedes med Leveraab for "Enigheden" og for de kvindelige Arbejdere.
(Social-Demokraten 26. juni 1875).
Tobaksindustri havde ingen fortid i lavene. Produktionen foregik på et par større fabrikker i København og provinsen med den faguddannede cigarmager som omdrejningspunkt. Da Danmarks første egentlige politiske fagforening ”Enigheden” blev stiftet den 1. september 1871 var det igen cigarmagerne, der stod bag. Hensigten var et industriforbund for ufaglærte, arbejdsmænd og gulvpiger.
Opfordringen blev fulgt: i juli 1875 dannedes en kvindelig afdeling under "Enigheden". Den blev formentlig nedlagt efter et par år. I 1883 stiftedes "De kvindelige Tobaksarbejderes Syge- og Understøttelseskasse", som i 1890 sluttede sig sammen med mændene i "Enigheden". Formand 1884-1896 var Sigvald Olsen. Ved agitationsrejser fik han oprettet eller genrejst afdelinger i provinsen og disse sammensluttet med Enigheden i "Tobaksarbejderforbundet" hvis første formand han var 1887-1899. 83% af tobaksarbejderne var i 1914 medlemmer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar