10 november 2023

Politibetjent dømt for Usædelighed. (Efterskrift til Politivennen)

Den 22. marts 1924 startede en affære som fik store følger for Københavns Politi: Den involverede var opdageren Plougholt der havde været gift i 4 år og havde et lille barn, skal have dyrket "fremmede damebekendtskaber", og yndede at fremvise utugtige postkort til sine politikolleger. Om denne sags følger for kriminalpolitiet, se særskilt afsnit på denne blog.


Opdager Plougholt dømt.

Han fastholder sin Uskyldighed og indanker Sagen for Højesteret.

Ved Landsrettens 1. Afdeling - Retsformand Axel Rasmussen - behandledes i Gaar den pinlige Sag imod Opdageren Plougholt.

Retshandlingen foregik for aabne Døre, og en Række Politimænd overværede Mødet.

Statsadvokat Gammeltoft mødte personlig som Anklager, medens Overretssagfører Lachmann varetog Forsvaret.

Plougholt er 30 Aar gammel. Efter at han havde været Sergent, blev han i 1920 ansat i Politiets Tjeneste. Han er gift, og i Ægteskabet er et lille Barn. Fra alle Sider har han faaet gunstige Vidnesbyrd.

Statsadvokaten gennemgik det, der skete om Aftenen den 22. Marts, og paastod, at Plougholt havde vist strafbar Opførsel imod den 14-aarige Agnete Petersen, da hun var inde i Ejendommen Vestervoldgade 12 for at aflevere Aviser. Den Forklaring, den Sigtede afgav straks efter Anholdelsen, ændrede han paa væsentlige Punkter i Dommervagten.

Barnets Forklaring.

Agnete blev nu afhørt, og hun gav en meget tydelig Forklaring. Retsformanden indskærpede hende, at hun maatte tale Sandhed. Hun maatte tænke paa, hvilken Ulykke, hun kunde bringe over den unge Politimand; hvis han paa hendes Forklaring blev dømt uskyldig, vilde hun aldrig faa Fred for sir Samvittighed. Hun maatte ikke tage i Betænkning at ændre sin Forklaring, hvis den var urigtig; ingen vilde gøre hende det mindste derfor.

Barnet fortalte derefter, at Plougholt havde staaet paa Trappen, da hun kom ind. Han gik op; hun bagefter. Imidlertid passerede hun forbi ham, og de hun skulde ned igen, stod han paa Afsatsen nedenunder og opførte sig uanstændigt. Han vinkede til hende, men hun var nu blevet bange og raabte om Hjælp.

Kontorbud Clausen, der bor paa 1. Sal, hørte hendes Raab. Idet han tog i Døren, løb Plougholt. Hun erklærede, at hun ikke havde tænkt at melde ham til Politiet, før en Chauffør opfordrede hende dertil.

Opdagerens Fremstilling.

Opdager Plougholt forklarede, at han den paagældende Aften skulde være rejst til Horsens med sine Kammerater for at synge for Tugthusfangeme. Efter at han paa Banegaarden havde set, hvornaar Toget gik, cyklede han til Vestervoldgade, hvor han skulde møde en af sine Venner. Da han kom i Nærheden, saa han en Mand gaa ind i Nr. 12. og da han mente, at det var ham, stod han af og gik ind. Han mødte Pigebarnet paa Trappen, men det er ikke rigtigt, at han havde opført sig uanstændigt.

Flugten.

- Men hvorfor styrtede De da af Sted, fordi hun raabte? spurgte Retsformanden. Tænkte De paa, hvad De kunde blive sigtet for?

- Nej, jeg vilde blot bort for ikke at komme ind i nogen Ballade.

Det vil erindres, at Plougholt cyklede op ad Nørrevold, og at der foregik en hidsig Eftersøgelse, indtil han væltede i i en Snedrive.

- Det var en ren Flugt, sagde Retsformanden.

- Jo, da De endelig var blevet fri for Deres Forfølgere, søgte De op til Deres Svigermoder for at hvile Dem. Vejret var da ved at gaa helt af Dem. Det var en flugt.

Dommen

Der afhørtes ialt 17 Vidner, hvorefter fulgte en kort Procedure.

Kl. 4 Eftermiddag faldt Dommen, det lød paa 80 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

Retsformanden: De behøver ikke straks at udtale Dem om, hvorvidt De vil indanke Sagen eller modtage Dommen.

Plougholt: Jo, jeg kan godt sige straks, at jeg vil have Sagen for Højesteret. Jeg er nemlig uskyldig i det Forhold, for hvilket jeg er dømt.

- Ja, jeg ved godt, at det er Deres Standpunkt, men Dommerne har fundet tilstrækkeligt Bevis, sagde Retsformanden.

- Jeg er uskyldig dømt, svarede Plougholt.

Det tilførtes Retsbogen, at den Domfældte ønskede Sagen for Højesteret. Udskriften tilstilles nu Rigsadvokaten.

Dermed sluttede Retsmødet.

(København 17. april 1924)

Opdager Plougholt blev ved landretten i april 1924 - og i juni stadfæstet af højesteret - idømt 80 dages fængsel på sædvanlig fangekost for at have udvist usømmelig opførsel overfor en 15-årig pige, Agnete Petersen. Sagen rullede som nævnt videre senere på året.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar