Ryvang Radio's Prøver.
Glimrende Orkesterkoncerter.
Blandt de danske Radioamatører er Ryvang Radio hurtig bleven en meget populær Slation, skønt den ikke er traadt ind som nogen officiel Rundtelefoneringsstation.
Stationen er nemlig leveret af Aktieselskabet Siemens & Schuckert paa den Betingelse, at den først antages efter en indgaaende Afprøvning af Stationens Evne som Telefonistation, hvorunder det i høj Grad kommer an paa at faa Rapporter ind fra Landets forskellige Egne om, hvorledes Telefonien høres under skiftende atmosfæriske Forhold, og man glæder da jævnlig Amatørerne med gode Musikudsendelser, for at gøre dem interesseret i at lytte efter Stationen og indsende Rapporter om, hvorledes Stationen er hørt.
Der har under disse Prøver, der i denne Tid afholdes flere Gange om Ugen, jevnlig været benyttet større Orkestre og Musikensembler, saaledes at der har været budt Broadcasting, som man ikke før har kendt her i Landet.
Der har været givet Kammermusik-Aftener med Strygekvartetter af Amatører, en Aften med moderne Melodier af et større Orkester af Tivolimusikere, en Aften med Mandolintrio samt Mængder af Solistydelser - altsammen er gaaet glimrende igennem.
De til Kompagniet indkomne Rapporter viser, at Stationen høres glimrende over hele Landet.
Det vil sikkert glæde alle danske Amatører, om der kunde skabes en saadan fast Ordning, at Ryvang Radio kunde blive stillet til Disposition for Radiopublikummet paa en lignende Maade, som Militærmusiken nu anvendes til Glæde for det civile Publikum.
(B. T. 2. maj 1924).
De danske Radioudsendelser.
Ryvang som Rundtelefonistation.
Der har i den sidste Tid været diskuteret livligt om et Forslag, som den stærkt interesserede Radioamatør, Redaktør Borch, Lolland-Falsters Folketidende, har fremsat om at lade Ryvang Radio udsende Operaer fra Det kgl. Teaters Scene.
Redaktør Borch skrev, at Koncerterne fra Lyngby er en umusikalsk Rædsel, medens Udsendelserne fra Ryvang er tilfredsstillende.
I den Anledning har man fra forskellige Sider oplyst, at Dansk Radioklub ligger i Forhandling med Det kgl. Teater om at udsende Operaer over "Storstationen i Jorcks Passage", som det bl. a. hedder i nogle Blade. Siden har man gennem Interviews søgt at slaa fast, at der ikke kan være Tale om at sende regelmæssige Koncerter fra Ryvang, da Statstelegrafen har økonomisk Monopol paa Radioudsendelser, og mange Provinsblade beklager dette meget.
Vi kan fra bedste autoritative Kilde oplyse, at der ikke er nogen Grund til at fremsætte saadanne Beklagelser for Tiden. Loven om Radiotelegrafi og -Telefoni fastslaar, at Staten og ikke en enkelt Statsinstitution har Eneret paa Afsendestationer.
Baade under Krigsministeriet, Handelsministeriet og Marineministeriet samt i Løbet af de kommende Aar tillige under Indenrigsministeriet vil der være Radiostationer, der ikke sorterer under Ministeriet for offentlige Arbejder.
Forøvrigt vil Spørgsmaalet om et økonomisk Monopol overhovedet ikke spille nogen Rolle i denne Sag, da de Provinsudsendelser, som hidtil er foretaget fra Ryvang Radio, og som Radioudvalget af 1924 har forhandlet med Autoriteterne om, slet ikke har noget mod Penge at gøre. Det drejer sig blot om Udsendelser til kulturelle Formaal, hvorved Assistancen har været ganske gratis.
Der er da heller ikke paa kompetent Sted truffet nogen som helst Afgørelse, der tyder paa, at saadanne Udsendelser ikke kan fortsættes i Fremtiden. Iøvrigt kan vi tilføje, at ogsaa Dansk Radioklub har forhandlet om Udsendelser over Ryvang Radio.
(B. T. 9. maj 1924).
Et Besøg i Ryvangens Radio-Station.
En Samtale med Chefen, Ingeniørkaptajn Thomsen
Stationen og Radio-Telegrafist Sølvig.
Endnu ligger Ryvangen hen som en Enklave af Eng og Smaalund. Men i Horisonten er Byen ved at rejse truende Stennæver mod Idyllen. Aar for Aar rykker Husene nærmere ind paa Livet af det fri Terræn, der dog stadig forsvares og hævdes af Militæret, specielt Ingeniør-Regimentet. hvis Øvelsesplads det er.
I disse landskabelige Omgivelser har den nye Radio-Station faaet en ideel Beliggenhed, markeret af de to 72 Meter høje Jernmaster, som bærer Antennen.
Selvfølgelig er Indretningen tiptop moderne, og herinde var det, at man i forgaars Aftes, samtidig med en engelsk Station foretog det Eksperiment at optage Nattergalens Sang og videresende den til hele Skandinavien. At Forsøget fuldt ud lykkedes, viser de indgaaede Meddelelser fra hele Danmark og fra adskillige Modtagere I Norge og Sverige.
Vi aflagde i Gaar et Besøg derude, og bad Stationens elskværdige Chef
INGENIØRKAPTAJN THOMSEN
fortælle lidt om Eksperimentet.
- Vor Mikrofon er overordentlig følsom, svarede Kaptajnen, saa følsom, at det kan høres over hele Landet, naar f. Eks. Telegrafisten trækker Vejret i dens Nærhed - for ikke at tale om Automobilhornenes Tuden paa Lyngbyvejen og Bom-Klokkens Signaler nede ved Jernbanelinien.
I den dejlige Foraarsaften i Gaar fik vi saa den Idé at stille Mikrofonen ud i den lille Lund herudenfor. Stærene fløjtede og Nattergalene sang vidunderligt. De holder jo til herude i denne lille fredlyste Plet.
Og det hele gik fortræffeligt. Kort efter Udsendelsen fik vi de første Underretninger om, at Fuglesangen var opfanget fuldkornmen tydeligt. Det var en hel Nydelse at høre den, blev der sagt os. Ogsaa i Dag har vi faaet Masser af Beviser for, at det lille Eksperiment var vellykket og vakte Glæde, og Begejstring rundt om i Hjemmene, hvor man har Modtagere.
Jeg maa i det hele taget sige, at de Prøver, vi anstiller herude med Udsendelser, er bleven mødt med almindelig tilfredshed. Alt høres klart og tydeligt. Langt oppe og inde i Jylland sidder der Bønder og Smaakaarsfolk, for hvem vore smaa Aftenkoncerter nu er bleven til almindelig Opmuntring, Og oppe i Sverige og Norge véd jeg, der ogsaa lyttes med Glæde til, hvad Stationen herude byder paa.
Vi har altsaa kun Grund til være tilfredse. Beklageligt er det blot, at man fra enkelte Hold betragter os som Konkurrent, og derfor er os mindre gunstigt stemt.
Men det maa vi naturligvis se bort fra. For os gælder det kun om at skaffe saa gode Resultater som muligt, og økonomiske Interesser er der jo ikke Tale om her.
De Udsendelser, vi foretager for Tiden, er at betragte som Prøver paa Stationens Ydedygtighed, og hidtil er det gaaet glat - det fremgaar altsaa af den Tilfredshed Modtagerne af alle Samfundslag stadig udtaler overfor os.
- - -
Og saa foretager vi en lille Runde med Kaptajnen, der fortæller, at Udsendelsen endnu ikke foregaar under helt ideelle Forhold.
Indspilning af Sang sker i et lille Rum, hvis Vægge er fuldstændig dækket af Tæpper. Under Optagelsen af Orkestermusik maa Mikrofonen først dækkes af et tykt Lag Vat, derover anbringes tre svære Tæpper, og endelig stilles den ind bag Vægtæppet. Det er man nødsaget til paa Grund uf dens Følsomhed. Nu faar man imidlertid snart et stort Døckersk Filttelt til Disposition, og saa haaber man, de akustiske Forhold skal blive bedre for de assisterende Kunstnere, som for øjeblikket maa sætte deres Præstationer ned paa "halv Kraft" eller mindre for ikke at virke for kraftigt.
Vi er jo allerede godt med herhjemme med Hensyn til Radiostationen. Ryvang-Stationen betyder et yderligere Skridt fremad i Kampen om den traadløse Erobring af Luftregionerne.
(Aftenbladet 22. maj 1924).
Paa Ryvang Radio
Afsendelsen af den traadløse Samtale
Paa Slaget syv kører vi med KØBENHAVNs Radioavis ind gennem Ingeniørkasernen, forbi Skildvagten, der staar Vagt i Gevær og gør store Øjne, og videre ud ad Markvejen ned til Tremmeporten. Her bag ligger Ryvang Radio. I to smaa Huse er Afsender- og Modtagestationen. Vi hører Dynamoen snurre og ser de fintmærkende Apparater og Lamperne, der gløder og straaler hvidt. Imponerende er de to Staalobelisker som Masterne paa en amerikansk Dreadnought med et Spind af Barduner, der synger i Blæsten. Og mellem Masterne de fine Antenner, der tager mod Stemmer og Melodier ude fra Rummet og sender ud i Rummet talende og syngende Ord. I Aften skal de vise, om de kan gribe og gøre tydeligt, hvad der siges - ikke fra en fast Station, men fra et flyvende Punkt, der flytter sig 180 km i Timen.
Løjtnant Bjarkow har kredset over Ryvangen. Vi ved, han er der. Nu sejler han ind over Byen. Om et Øjeblik er han paa sin Plads. 800 Meter over Tivoli. Spillet kan begynde. Vi lukkes ind i det lille Afsenderrum. Vægge, Loft og Gulv er polstrede, vi befinder os i en Æske, Ansigt til Ansigt med en gul Skive paa et Nodestativ. Der er Huller i Skiven, og Vat stikker ud af Hullerne. Til denne Stumtjener er det. jeg skal tale. Det er ikke uden Komik. Men om jeg nu ler, forraader Tjeneren mig til det halve Europa. Kun Smilet har han endnu ikke erobret.
Hr. Nodestol! Hallo, Hallo! Ryvang Radio. KØBENHAVN's Radioavis. Jo, jeg ved, at de hører mig, de tusinde Lyttere, de nyeste Begivenheder i Døgnet, om den hvide Neger, om Sommeren. som ikke kommer, om Travløb og Oprøret i Albanien. Men Flyveren, den i Rummet springende Mand, kan han høre et Ord af det hele? Hallo, Hallo. Hr. Schray, kan De høre, hvad jeg siger?
Stemmen fra Rummet
Modtagerklapperne spændes fast om Ørene, men de er ikke ene om at gøre Situationen spændende og Lytteren hed om Ørene. Kommer han mon? Sur. sur, sur og svirre, svirre, svirre, siger det, er det ham eller hans Maskine eller blot en Bi, der fløj forbi? Hallo, Hallo, Ryvang Radio, jo, her er jeg 800 Meter over Byen - lige over Bjørnehuset i Zoologisk Have. Hallo, Hallo, nu over Tivoli. Klart og tydeligt hører vi hans Stemme, der er Blæst i den, men det pynter paa og giver Flugt over de mange smukke Ord, han siger til vore lyttere. Vi tilraaber ham gennem Nodestolen et: Hallo, hvad ser De nu? Og da er det, det sker, vor Radio-Medarbejder bliver lyrisk og improviserer en flot og bevæget Skildring af Søndermarken og Folkefesten dér, set ovenfra. Det er den første improvisation om Bord i en dansk Flyver Og saa vellykket var den, at man maatte ønske, danske Forfattere vilde tage Planen op og vise, hvad de duer til i 800 Meters Højde.
Saa glider Maskinen. Sukces'en var fastslaaet.
*
Eksperimentet set og hørt fra Flyvepladsen
Sorte, dystre Skyer vekslede med hvide, mildere, da KØBENHAVNs Radio-Medarbejder i Aftes ved 7-Tiden ude paa Flyvepladsen paa Amager mødtes med Løjtnant Bjarkow, Løjtnant Erlind, Ingenier Gunnar Frederiksen og en Række andre interesserede.
- Det er ideelt Flyvevejr! sagde Erlind. Det Eksperiment maa lykkes!
Bjarkow var i straalende Humør.
- Jeg skal gøre mit til, at det skal gaa. Det her interesserer mig meget.
Saa blev den flotte Henry Potez-Maskine trukket ud af Hangaren. Vor Medarbejder formummede sig i Flyverpelsen, fik Hætten med Høreklapperne over Hovedet og anbragte sig midt imellem sine Apparater. Disse fik et sidste Eftersyn af Ingeniør Frederiksen - 0g Bjarkow lod Propellen snurre.
R-a-t-s-c-h! sagde det. Og Grosset nejede sig for Lufttrykket.
- Det er kun en Tiendedel af den Fart, den skal op paa, bemærkede Bjarkow tørt.
To Soldater blev anbragt ved Stoppeklodserne, der indtil da havde hibdret Maskinen i at bevæge sig.
- Kontakt! lød det.
- Kontakt! svaredes der.
Og saa spadserede den store Fugl af.
Den holdt sig paa Jorden, idet den satte Kursen ud imod Sundet. Starten skulde ske imod Vinden, og den var fralands. Ved Krudttaarnet vendte den - full speed - og i en Snes Meters Højde gled den henover Hovederne paa Tilskuerne. Der blev rørt ved Haleroret - og i stærk Fart steg den op i den klare Luft. Vor Medarbejder vinkede fornøjet til Afsked ... snart efter skimtedes Maskinen kun som en lille Prik inde over Byens Taarne og Tinder.
... Inde i en af Flyvepladsens Barakker var Modtagerapparatet anbragt. Ingeniør Frederiksen havde hertil i Dagens Anledning knyttet en Højttaler, og i spændt Forventning afventedes foran denne, hvad der vilde ske.
Præcis Kl. 7½ |ød det:
- Saa begynder KØBENHAVNs Radio-Avis! Hallo! Hallo!
Og derefter fulgte Oplæsningen af Dagens Nyheder.
Men Stemmen fortsatte:
- Nu vil vi forsøge at lade vor Medarbejder, der i Øjeblikket befinder sig i en Flyvemaskine over Byen København, svare. Hallo, Hr. Schray, kan De høre os? Kan De høre os, Hr. Schray, Hallo!
Et Minuts Tavshed. Saa lød Stemmen fra Luften:
- Hallo! Ryvangens Radio! Kan De høre, hvad jeg siger? Kampflyvemaskinen her. Vi suser frem med en Fart af 220 Kilometer i Timen ...
Klart og tydeligt naaede hvert Ord frem til de mange Lyttere. Højttaleren raabte dem ud over Flyvepladsen.
Stationen i Ryvangen svarede, og efter en Stunds Forløb vendte Maskinen tilbage. Roligt og støt landede den, da Klokken var otte, og smilende modtog dens Passagerer Lykønskningerne ...
- Det maatte lykkes, sagde jeg jo! bemærkede Erlind stolt.
Ogsaa Ingeniør Frederiksen høstede megen Anerkendelse for sit Arbejde.
Et Kvarter efter var Potez-Maskinen atter trukket ind i Hangaren, og Fred og Ro hvilede over Flyvepladsen, det gamle, historiske Sted, hvor i sin Tid Københavnerne i Hundredevis kamperede for at se en Maskine lette sig 5 Meter over Jorden.
- Ak, hvor forandret!
M r. Nobody.
(København 6. juni 1924. Sidste del af en længere reportage fra begivenheden).
Forsvarsministeren gav kort tid efter Landssammenslutningen af danske Radioklubber tilladelse til at Ryvang Radio kunne bruges til udsendelse til "Danske Radioamatører"
Statsminister Staunings nytårtale 31. december 1924 blev udsendt gennem Ryvang Radio.
Den første radiofoni foregik den 5. november 1922 med musik og sang over Lyngby Radio. Danmarks første forsøg med rigtige radioudsendelser foregik i Ryvang. I 1924 blev der udsendt private radioudsendelser fra Københavns Radiofoni og fra Ryvangen Radio, og dagbladet Politiken sendte Politikens Radio-Avis. I 1925 indførtes monopol som forsøgsordning – permanent fra 1926, hvor Statsradiofonien oprettedes. Kalundborg Radio kom til i august 1927. Arealet ligger nu Ryvangen Naturpark.
Eksempler på radioudsendelser var: morgenvækning med morgengymnastik, hestevæddeløb, et dyreforedrag, skuespil med lydkulisser, kammersanger Holm synger "Humlebien", koncert i Odd-Fellow Palæet med dans - selv hjemme i stuerne!
Radioen lå formentlig i området der i dag hedder Ryvangens Naturpark. Det er fredet, og om kulturhistorien hedder det bl.a.:
"Området Ryvangens Naturpark var oprindelig en nordlig del af Ryvangsmarken, som var et øde og sumpet sted. I 1893 opkøbte staten Ryvangsmarken samt Vognmandsmarken, der lå syd for, til militær anvendelse. Ingeniørregimentet flyttede hertil og gik snart i gang med at grave dybe afvandingsgrøfter og en sø med tre øer, samtidig med at der blev anlagt veje og plantet til."
Mine billeder af dette område (fra 2013) kan ses på Kbhbilleder. Der var dog ikke rester af radiostationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar