Fra den offenlige Politiret. Værtshusholder Christian Herløssen, der boer i Baggesensgade Nr. 21 i Kjælderen, har i den sidste Tid i sit Beværtningslokale uden Politiets Tilladelse afholdt musikalske og sceniske Forestillinger, ved hvilke der foruden voxne Personer tillige, efter hvad der ifølge de under Sagen afgivne Vidneforklaringer maa antages, medvirkede Børn under 15 Aar. Præstationerne, der foregik paa en Slags Tribune, bestod dels i Afsyngning af forskjellige socialistiske Sange, dels i Slagsmaalsscener, hvorunder de Stridende under Tiden gik saa vidt, at de rev Klæderne af hinanden. Forestillingerne, der saaledes henhørte under den i Politivedtægtens § 72 anførte Art, havde i det Hele en saadan Karakter, at de ikke alene fremkaldte Sløj og Allarm i Beværtningslokalet, men ogsaa foranledigede Uorden og Opløb paa Gaden, hvor en betydelig Menneskemasse jævnlig om Aftenen var forsamlet og besværliggjorte Færdselen, saa at Politiets Tilstedeværelse var nødvendig. Herløssen, der ved den offenlige Politirets Domme af 24de og 29de f. M. er anset henholdsvis for Overtrædelse af Politivedtægtens § 72 med en Bøde af 35 Kr. og for Overtrædelse af dens § 69 med en Bøde af 20 Kr., blev nu atter tiltalt for at have paany averteret bemældte Vedtægts § 72. Tiltalte vilde vel give det Udseende af, at Gjæsterne udgjorde en Forening, men herom godtgjordes intet under Sagen, i hvilken han første Gang ikke mødte personlig, og da den, der mødte for ham i Gaar, ikke kunde angive tilstrækkelige Grunde for en fornyet Udsættelse, afsagdes der Udeblivelsesdom, ved hvilken Tiltalte ikjendtes en Bøde af 20 Kr. til Kjøbenhavns Kommunes Kasse.
(Morgenbladet (København) 6. januar 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar