har nu bestaaet i 5 Aar, idet det aabnedes den 16de Decbr. 1870 med det Formaal at skaffe Kredsens uformuende Beboere billig og sund Læsning og derved bidrage til i deres Fritid at holde dem ved Hjemmet og sysselsætte dem paa en bedre og gavnligere Maade end hidtil. Bibliotheket er stiftet og opretholdt ved Gaver, deels fra Understøttelsesforeningen, deels fra Private. Antallet af Udlaan har i det sidste Aar været 11,828, hvoraf forholdsviis den største Deel falder paa Januar Qvartal. I 1875 blev der indbetalt 43 Aars-, 340 Qvartals- og 1271 Maanedscontingenter, ialt 1654 til et Beløb af 489 Kr., fordeelte paa 470 Laanere. Efter Stilling fordeelte Laanene sig saaledes: Haandværkere og Svende 102, Enker og ugifte Fruentimmer 89, Handlende og Næringsdrivende (Contoirister og Handelsbetjente) 72, Skolebørn og Lærlinge 58, Arbeidsmænd og Tyende 48, Studerende 18, Bestillingsmænd 15, Particulierer og Pensionister 14, Embedsmænd 13 og Folk i forskjellige Stillinger eller uden Opgivelse af Stilling 41. Det fremgaaer heraf, at Bibliotheket væsentlig søges af de Klasser, det er beregnet paa; men paa den anden Side følger det af Vesterbroes og de nærmeste Dele af Frederiksbergs overordentlig vexlende Fattigbefolkning, at Bibliothekets Publicum er temmelig ustadigt og tildeels mindre paalideligt med Hensyn til Indbetaling af Contingentet. Aflevering af Laanet og Erstatning for beskadigede Bøger, naar Laanerne fraflytte Districtet, og Bibliotheket da i Almindelighed taber dem afsyne. Iaar ere 32 Contingenter og 27 Bøger paa denne Maade gaaede tabte, medens c. 60 Bøger, især Billedmagasiner, ved Revisionen maatte kasseres paa Grund af ilde Medfart. For noget at raade Bod herpaa, har man antaget et Bud til maanedlig Indstævning af udeblivende Contingenter og Bøger. Det kan neppe betvivles, at Frederiksbergs Sognebibliotbek med Held løser sin Opgave og Haand i Haand med Understøttelsesforeningen virker meget godt blandt den fattige Befolkning, som det især stræber at paavirke moralsk. Men dets Midler, som kun lige slaae til, række ikke til Løsning af de forskjellige Opgaver, som man fra Begyndelsen satte sig. Saaledes havde man ønsket ganske at kunne undvære Tilskud fra Understøttelsesforeningen, for hvis Penge der andetsteds er saa rigelig Brug, samt i Tiden at kunne aabne en Læsestue for de Fattige for dermed fyldigere at virke til Bibliothekets oprindelige Formaal. Det vilde derfor være heldigt, om Publicum vilde betænke det lidt med Penge cg Gaver. Bestyrelsen bestaaer af Justitsraad, Bibliothekar Bruun, Forretningsfører Cold, Fuldmægtig Johansen, Redacteur Møller Holst. Candidat Paludan og Grosserer F. E. Trier.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. december 1875).
Biblioteket startede i lejede lokaler på Vesterbrogade 70, altså i Københavns Kommune. I 1873 flyttede det til Vesterbrogade 76. Det var her biblioteket lå på artiklens udgivelsestidspunkt. I 1878 flyttede det til Gasværksvej 1 (stadig Københavns Kommune) under navnet "Vestre Afdelings Folkebibliotek", dog kun til 1881. I 1883-1885 lå det på Gasværksvej 11, hvorefter det blev overdraget til Københavns Kommune. Først i 1887 fik Frederiksberg sit folkebiblioteksvæsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar