Graver Lind og hans Graverkarle. Begravelsesvæsenet er overalt i Uorden, og Assistenskirkegaard er, som enhver Københavner ved, skrækkelig forsømt. Præsterne kommer for sent til Jordpaakastelsen, nogle af dem bliver aldeles borte fra den, naar der ikke gives tilstrækkeligt i Skaalen, og Graveren - det er især om ham at jeg vil skrive - drukner bogstavelig Ligene derude, ligesom det koster stor Mønt at faa ham til at sætte sit Pynt: Fandens Mælkebøtter, Timian, Brunkarse eller hvad han nu kalder den, paa Gravstederne. Derfor er det godt og rigtigt, at det er tilladt Familierne at lade deres Gravsteder lægge op og passe af Folk udenfor Graverens Domæne, ti det bliver baade bedre gjort og for en langt billigere Betaling.
Jeg er Arbejdsmand og har i mange Aar været beskæftiget med at passe en Del Gravsteder paa Assistens Kirkegaard. Fortrædiget og forulempet har jeg og Alle af min Haandtering altid været derude, ja jeg har endog været idømt 4 Rd. i Mulkt, hvilke jeg dog, for ikke at fodre Politikassen, "sad af", som man siger, for at skulle have pryglet en Graverkarl ved Navn Hans Rasmussen, det Karlen vidnefast har erklæret for Løgn, da jeg kun vilde forsvare mig for at undgaa Hug af ham. Dokumenterne derom ligger nok hos Politiassistenten paa Nørrebro, til hvem jeg blev henvist efter at have klaget til Retten over, at Dommen var forkert - hvilket Karlen, som skulde have faaet Pryglene, jo i Vidners Overværelse ogsaa erkendte.
Da nu Graver, Sekretær Lind har lovet mig en god Dragt Prygl, har jeg heller ikke hidtil fundet det belejligt at forlade mit Arbejde, for paa hans mange og indstændige Opfordringer at besøge ham paa hans Bopæl.
Derhos forbyder Graver Linds Bud, eller hvad Manden nu er, mig at medtage fra Kirkegaarden de Planter, Blomster og andre Genstande, som er min Ejendom og som jeg ikke har Brug for, naar Gravstedet er ordnet og jeg vil gaa hjemefter endt Dagværk.
Det staar paa Tavlen, siger han. Men jeg siger nej, det staar ikke paa Tavlen. Det jeg bringer ud, er nemlig ikke Tyvekoster.
Nu har jeg ganske godt at bestille derude, for jeg gør ordenligt Arbejde, er baade tidlig og sent paafærde - Hr. Graverens, Sekretærens Optræden, selv paa Distance, generer derfor baade mig og Andre.
Hvad jeg egenlig har til hensigt med det Ovenanførte er at bede Hr. Graveren om at holde sig i Skindet og ikke af Brødnid fortrædige mig og mine Lige, for ellers maa vi have fat paa ham paa en anden Maade.
H. Johannesen.
(Social-Demokraten 3. maj 1876).
Holger Markus Frederik Lind (1822-1888) havde i 1867 overtaget graver Visbys distrikt foruden sit eget, Helliggejst Assistens Kirkegård, samt bestyrelsen af Petri, Reformert og "øvrige" Helliggeist Assistens Kirkegård. Graver Lind arbejdede i 1878 på St. Johannes Kirkegård. Hans far, Peter Julius Lind var graver ved Assistens Kirkegård. Han fratrådte i 1884. Graverboligen lå på hjørnet af Kapelvej og Nørrebrogade. Da han fraflyttede, blev den benyttet som kontor for Assistenskirkegårdens andre gravere. I 1886 blev den omdannet til filialskole for kommunens friskoler på Kapelvej og Charlottegade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar