Arbejdermødet den 5. februar på fælleden havde ifølge Social-Demokraten samlet 15.000 arbejdsløse. I indkaldelsen i dagene op til mødet var aftrykt et forslag til et andragende som skulle overdrages Estrup.
Arbeiderdeputationens Audients hos Conseilspræsidenten. En Deputation, bestaaende af Cigarmager Giessing, forhenv. Jernstøber Lunde, Smed Sørensen og Skræder Jørgensen havde idag Kl. 12 Audients hos Hs. Excell. Conseilspræsidenten i Anledning af det paa Nørrefælled i Mandags afholdte Møde af Arbeidsløse. Deputationens Ordfører, Cigarmager Giessing, overrakte og motiverede et Andragende angaaende Afhjælpning af den forhaandenværende Arbeidsløshed. Andragendet lød saaledes:
"Deres Excellence!
Efter Bemyndigelse af de talrige Deeltagere i det af Bestyrelsen for det socialdemokratiske Arbeiderparti til Mandag den 5te Februar Kl. 12 indvarslede Made paa Nørrrefælled ved Kjøbenhavn af arbejdsløse Arbeidere, tillader Undertegnede sig at anmode den høie Regjering om at tage under alvorlig Overvejelse, hvilte Midler der kunde tjene til at lette de uhyggelige Følger af den store Arbejdsløshed, og tillade vi os navnlig ærbødigst at henlede Opmærksomheden paa nedenstaaende, paa Mødet fremsatte og bifaldte Forholdsregler:
At den høie Regjering selv foretager og øver Indflydelse paa Communerne, for at disse kunne foretage saadanne Stats- og Communearbeider, der kunne sættes i Værk med kort Varsel.
At der bevilgee en større Sum til directe Afhjælpning af Trangen hos de Arbejdsløse og som uddeles, uden at Reglerne for modtagen Fattighjælp (altsaa Tab af borgerlige Rettigheder vsv.) finder Anvendelse; samt
At der bevilges en Statsunderstøttelse til Befordring af uformuende Arbeideres Udvandring, hvorved den overflødige Arbejdskraft kan bortledes.
Idet vi al Ærbødighed fremsætte disse Forslag til den høie Regjerings Overveielse, forbeholde vi os, om fornødent, senere at give en yderligere Motivering til saadanne blandt de fremsatte Punkter, som den høie Regjering maatte ansee det for nødvendigt at forelægge Rigsdagen.
Sluttelig tillade vi os at haabe, at de nuværende ertraordinaire Forhold i Arbejderklassen maae kunne bevæge den høie Regjering til at anvende de nævnte eller lignende særegne Midler mod Nøden og Elendigheden, da en Fortsættelse af den bestaaende fortvivlede Tilstand uundgaaeligt vil ende med at bibringe mange Arbeidere den uheldige Tro, at Statssystemet, som det nu er, ikke paa nogen Maade vil kunne yde ham Trøst i paakommende Nød, tiltrods for det forholdsvis betydelige Bidrag, som han af sine Indkomster og ved sin Person og sit Arbeide yder til dets Opretholdelse, Selvstændighed og Velstand."
Hs. excell. Conseilspræsideuten svarede, at han ikke skulde udtale sig om Aarsagerne til den tilstedeværende Arbeidsløshed og den dermed i Forbindelse staaende Trang, eller om, hvorvidt Trangen i Virkeligheden var saa stor som forudsat i Andragendet, men vilde, idet han yttrede sig em de enkelte Punkter i Andragendet, gaae ud fra, at det var en Kjendsgjerning - og det en sørgelig Kjendsgjerning - at Arbeidsløshed virkelig er tilstede, ikke blot i Kjøbenhavn, men omkring i Landet. Hvad angik det første Punkt i Andragendet, tilsigtede det, at Arbeidsløsheden skulde modvirkes ved, at der saavel for Statens som for Communernes Regning saasnart som muligt blev udført større Arbeider. Hertil maatte Ministeren imidlertid bemærke, at Communerne her i Landet vare stillede saa selvstændigt, at det ikke kunde paalægges dem at lade saadanne Arbeider udføre, ja at Regjeringen ikke engang kunde øve et Tryk paa dem i den Retning, men han trivlede ikke om, at Communerne selv i deres egen velforstaaede Interesse vilde være opmærksomme paa Spørgsmaalet. Hvad angik Statens Arbeider, vilde det være Regjeringen overordentlig kjært, om den snart maatte blive sat istand til at kunne paabegynde de store Arbeider , hvortil den havde krævet Bevilling, og selvfølgelig beklagede Regjeringen meget, at adskillige større Foretagender, deriblandt flere her i Kjøbenhavn, ikke havde fundet fornøden Tilslutning i Rigsdagen. Imod Andragendets andet Punkt maatte Ministeren udtale, at det var umuligt for en Stat at træde i directe Forhold til den enkelte Trængende, hvilket maatte være Communernes og Understøttelsesforeningernes Sag, og først naar disse ikke mere vare istand til at magte Opgaven, kunde her blive Spørgsmaal for Statskassen om at træde hjælpende til. Ministeren vilde altsaa ikke sige, at det laa udenfor Statens Opgave at søge at lindre en Nød, enten denne nu var opstaaet som Følge af Standsning i Handel og Vandel, ved Misvæxt, Stormflod eller af andre Grunde: thi forskjellige Forvold kunde ganske vist bevirke, at Nødstanden blev saa stor, at Staten maatte troede til, men at Staten directe traadte i Forhold til den enkelte Trængende, lod sig under vore Forhold ikke gjøre. Det tredie Punkt i Andragendet, Bortskaffelsen af den overflødige Arbejdskraft gjennem Udvandring, vilde Ministeren fuldstændigt kunne gaae ind paa, hvis han var enig med Andragerne om Forudsætningen, nemlig om, at Landet var overbefolket, saa at det ikke mere formaaede at skaffe den tilstedeværende Befolkning tilstrækkeligt og tilstrækkeligt lønnet Arbetde. Hvis dette forholdt sig saaledes, vilde ogsaa Ministeren ansee det for ønskeligt, at der skaffedes den overflødige Befolkning Lejlighed til andetsteds at søge det Erhverv, som den ikke kunde finde herhjemme. Efter Ministerens Anskuelse var det imidlertid ikke Tilfældet, at Landet var overbefolket, hvilket bestyrkedes ved den jevnlige Indvandring af fremmede Arbejdere. Der var ganske vist Arbeidsløshed, men den var kun temporair, og at afhjælpe en forbigaaende Arbeidsløshed ved at befordre Udvandringen, vilde ligesaa lidt være i Arbeidernes som i Samfundets Interesse, og den umiddelbare og nærmeste Følge deraf vilde være, at Udvandringen maatte erstattes ved en tilsvarende Indvandring af Fremmede. Sluttelig udtalte Ministeren Haab om, at den forhåndenværende Arbeidløshed snart maatte være tilende.
Efterat Deputationens Ordfører og øvrige Medlemmer yderligere havde fremhævet Arbeidsløshedens store Omfang og den paatrængende Nødvendighed for, at der snarest muligt bragtes Hjælp fra Statens og Communernes Side, udtalte Ministeren bl. A., at det ogsaa efter hans Anskuelse var heldigst, om Nøden kunde afhjælpes ved at skaffe Arbeide istedetfor ved blot at understøtte de Arbeidsløse, selv om denne Understøttelse ikke medførte Tab af borgerlige Rettigheder.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. februar 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar