Den herværende Overret paakjendte i Fredags en fra Falsters vestre Herreds Extraret indanket Sag mod Arrestanten Peder Andersen af Taaderup, der var tiltalt for ovennævnte Forbrydelser. Arrestanten har med Hensyn til den første Forbrydelse afgivet en Forklaring af følgende Indhold: Da han Natten imellem den 28de og 29de Juni d. A. paa Grund af sit ene Barns Graad ikke kunde sove, stod han omtr. Kl. 1 op i den Hensigt at hyppe Kartofler, hvad hans Kone havde bedet ham om ved Lejlighed at gjøre, men da han kom uden for Huset, faldt den Tanke ham ind, at gaa over til Husmand Rasmus Pedersen, der boede i Nærheden, slaa Manden og Konen ihjel og tage deres Penge. Ankommen til Stedet, hvor han var nøje kjendt med Lokaliteterne, opbrød han den aflaasede Yderdør og kom ind i Dagligstuen, hvor de gamle Folk sov. Med et "Hængetræ" som han havde medbragt, slog han strax løs paa Konen, der laa yderst i Sengen, og da hun efter at have faaet nogle Slag lod sig falde ud af Sengen og løb skrigende ud af Huset, trak han Manden ud af Sengen og slog ham med Træet flere Gange i Hovedet. Da Rasmus Pedersen gav sig ynkeligt, kunde Arrestanten, forklarer han videre, ikke fuldbyrde sit Forsæt; da han derhos frygtede, at Konen skulde kalde Folk til, løb han bort, uden at tilvende sig noget i Huset og vendte ad en længere Omvej hjem. Denne Forklaring af Overfaldet stemmer ganske overens med, hvad Rasmus Pedersen og Hustru selv have udtalt. Med Hensyn til den anden Forbrydelse har Arrestantens Hustru forklaret, at han siden 1872, da hans Moder, der boede hos ham, døde, meget ofte har mishandlet hende. Da hun saaledes for 1½ Aar siden gik svanger med deres yngste Barn, sparkede han hende i Hoften, saa hun faldt om og endnu føler Virkninger af Mishandlingen, og for et Aar siden slog han hende i Næse og Mund, saa Blodet stod. Arrestanten, der har erkjendt denne Forklaring for rigtig, angiver som Bevæggrund til Mishandlingen, at Konen ikke udrettede nok i Huset. Ved Underretsdommen blev Arrestanten, der er født den 23de Mai 1847, og ej forhen bar været tiltalt eller straffet, anset efter Straffelovens § 190 kfr. § 46 og § 229 Nr. 4, 2. Punktum, ligeledes sammenholdt med 46, samt § 202 med Straf af 8 Aars Tugthusarbejde. Denne Dom stadfæstedes af Overretten.
(Morgenposten (København) 23. oktober 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar