Hertugdømmerne. I "Dannevirke" af 6te Decbr. tager Hr. Hiort-Lorentzen Afsked med Læserne. Han udtaler heri, at Spørgsmaalet om hans Undersaatsforhold, som har været svævende siden December 1876, er nu blevet afgjort af det preussiske Indenrigsministerium, som har vægret sig ved at anerkjende ham som preussisk Undersaat. Saasnart han faaer officiel Meddelelse om de Grunde, hvorpaa det preussiske Indenrigsministerium har har støttet sig, vil Offentligheden blive gjort bekjendt med dem. Kun saa meget kan han for Øieblikket oplyse, at Afgjørelsen nærmest har beroet paa en ubetydelig Formalitet, nemlig paa, at man i Berlin ikke har villet anerkjende en af ham i Aaret 1865 til den danske Regjering afgiven Flytningserklæring for gyldig. Ved Efterretningen om den trufne endelige Afgjørelse har han øjeblikkelig forlagt sin Bopæl til Kjøbenhavn, efterdi en politisk Virksomhed af den Art, som han siden Januar 1868 i Egenskab af Udgiver af "Dannevirke" og senere tillige af "Freja" har udfoldet i Nordslesvig, er uforenelig med hans nuværende undersaatlige Stilling. Den Omstændighed, at han af den preussiske Regjering betragtes som dansk Undersaat, gjør det til en Umulighed for ham at boe i Nordslesvig. Idet Hr. Hiort-Lorenzen tager Afsked med den store Læsekreds, som trofast har fulgt ham i ti Aar, da skeer det, udtaler han, med vemodige Følelser og med dyb Sorg over, at det ikke skal forundes ham paa samme Maade som hidtil at arbeide med paa det nationale Gjenfødelsesværk, indtil det saa længselsfuldt attraaede Maal, Pragfredens femte Artikels Udførelse, er naaet. Han skilles imidlertid fra sine Venner i Nordslesvig med den Bevidsthed, at han i de ti Aar, i hvilke det var faldet i hans Lod at være deres offentlige Røst, efter Evne har gjort sin Pligt, og at han har offret Velfærdssagen sine bedste Kræfter. Denne Bevidsthed tilligemed Overbevisningen om, at den nordslesvigske Befolkning i det Væsentlige har billiget hans offentlige Optræden, skal være den Lærepenge han tager med sig, saa længe til han atter frit kan vende tilbage til sit Hjem. Han beder alle gode Mænd i Nordslesvig, der have Øie for "Freja"s og "Dannevirke"s Betydning for den nationale Sag, at bevare Tilliden til dem usvækket og at stole paa, at de fremdeles ville blive ledede uforandret i den samme Aand, i hvilken de stiftedes for fyrretyve Aar siden, den Gang det nationale Liv i Nordslesvig vaagnede for aldrig at døe.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. december 1877).
Fotograf Thomas Hansen Thuesbøl (1852-1932): Hans Rudolf Hiort-Lorenzen (1832-1917). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Kort efter ankomsten til København, fik Hjort-Lorenzen (1832-1917) en henvendelse fra C. Ferslew om at overtage redaktionen af Nationaltidende. Det udløste snart uenigheder med de to ledende medarbejdere ved Ferslews andet blad Dags-Telegrafen, som foreløbig løstes ved at Ferslew skilte sig af med Meyer og Wille gav Hiort-Lorentzen ledelsen af begge aviser. Emil Bjerring blev redaktionssekretær ved Nationaltidende. Heller ikke dette samarbejde fungerede optimalt og hans interesse for redaktionsarbejde kølnedes til fordel for hans genealogiske arbejde. Uenighederne betød at han i bitterhed i 1893 forlod redaktionsvirksomheden.
Ved folketingsvalget 3. januar 1879 tabte Hjort-Lorenzen for Højre i Assens mod venstremanden Jørgen Pedersen (1841–1920) ved den mundtlige afstemning, men da Højre mobiliserede flere vælgere ved den skriftlige afstemning, valgtes han med 12 stemmers flertal. Dette valg blev kasseret af Folketinget, og ved omvalg i april fik Jørgen Pedersen et betydeligt flertal.
Efter sin aviskarriere var han 1894-1917 stiftsskriver i Roskilde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar