Vold. Søndagen den 12te August d. A. om Aftenen var Arbeidsmand H. C. Jensen sammen med et Par Kammerater i et Huus i Thyrasgade, i hvilket han boede, og da de Alle mellem Kl. 11 og 12 gik ud af Huset, var han den Første, der traadte ud af Gadedøren, udenfor hvilken 2 unge Mennesker, af hvilken den ene ligeledes boede i Huset, stode i Samtale. Idet Jensen traadte ud paa Gaden, kom han til at snuble - efter hans Formening som Følge af, at et af de 2 unge Mennesker spændte Been for ham, hvad de dog Begge have benægtet - og han rettede i den Anledning det Spørgsmaal til dem, om de stode der for at overfalde ham. Dette Spørgsmaal havde tilfølge, at den ældste af de omtalte 2 Personer, Hvidgarverlærling Frantz Carl Erik Dahlmann, 16 3/4 Aar gl., med knyttet Haand slog Jensen i Ansigtet, og der opstod derpaa et Slagsmaal imellem disse, hvilket dog hurtigt blev afbrudt derved, at en af Jensens Kammerater gik imellem. Imidlertid havde Dahlmanns Kammerat, en Rebslagerlærling, 15 3/4 Aar gl., taget sin Lommekniv frem og aabnet dens ene Blad, der var ca. 2 Tommer langt og spidst tilløbende, og umiddelbart efterat Slagsmaalet var ophørt, rakte han denne Kniv til Dahlmann med de Ord: "Slaae væk med den!" Dahlmann, der i det under Sagen optagne Forhør forklarede, at han er "umaadelig hidsig", tog imod Kniven og tilføiede, uden at der var givet ham nogen Anledning, og uden at han dengang var i Haandgemæng med nogen af de Tilstedeværende, Jensen to Stød med Knivsbladet i Ansigtet, af hvilke det første ramte ham over det høire Øie og det andet i Overlæben og Tungen, og det maae derhos ansees for givet, at han imellem disse to Stød endvidere bibragte ham en Rift med Kniven paa det høire Beens Inderside. Efter Stødet i Overlæben og Tungen segnede Jensen om, medens Dahlmann løb bort. Jensen blødte stærkt, navnlig af Saaret over det høire Øie, og maatte den næste Dag bringes paa Hospitalet, hvor han laa som Patient til den 22de August, da han udskreves som helbredet. Det maatte antages, at Knivstødene mod Jensens Ansigt vare førte med Kraft, skjøndt ikke med fuld Kraft, og at Virkningen af det første Stød tildeels er afbødet derved, at Jensen fik sat i Dahlmanns Arm i det Øieblik, da han stødte til. Ifølge vedkommende Overlæges Erklæring indtog Saaret over Øiet den øverste Deel af det højre øvre Øielaag og var lidt over en Tomme langt; Saaret i Overlæbens Rand, omtrent i Midten, var ganske overfladisk, lodretløbende, og Saaret paa Tungen var af et Par Liniers Længde, skarprandet og trængt igjennem Tungens Slimhinde ind i Tungesubstantsen; intet af de tilføiede Saar formentes at ville have skadelige Følger for Jensens fremtidigc Helbredstilstand, men Saaret paa Øielaaget vilde efterlade et Ar. Dahlmanns Medtiltalte erkjendte under Forhøret, at det var hans Mening med at række sin Kammerat Kniven, at Sidstnævnte skulde bruge den mod Jensen, uden at han dog havde nogen Tanke for den Ulykke, der kunde skee ved dens Brug. og Dahlmann forklarede, at han vel stødte mod Jensens Ansigt, hvor det kunde træffe sig, men uden at have til Hensigt at tilføie ham nogen bestemt Skade og uden at tænke paa den Ulykke, han derved kunde afstedkomme. Begge de Tiltalte erklærede, at de ikke havde havt noget Udstaaende med Jensen, og at de, navnlig Dahlmann, vare komne i en ophidset Stemning, deels ved det stedfundne Slagsmaal, deels ved en af en anden Tilstedeværende umiddelbart forinden brugt Yttring, hvorved de betegnedes som "Gadedrenge", og denne Erklæring fandt Retten ingen Grund til at forkaste. De Tiltalte, af hvilke Dahlmann tidligere er straffet for grovt Tyveri med 25 Rottingslag, bleve ved Kriminalrettens Dom ansete, Dahlmann med 8 Maaneders Forbedringshuusarbeide, den Medtiltalte med 25 Rottingslag, hvorhos de begge tilpligtedes in solidum at betale 18 Kr. 80 Øre i Erstatning til Arbeidsmand Jensen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1877. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar