Lidt om det fyenske "Gründervæsen". (Efterskrift til Politivennen)

I "Middelfart Av." hedder det: De retslige Undersøgelser, som for Tiden finder Sted angaaende "Fyens Folkebank", "Engeldrupværk" og hvad i øvrigt dermed staar i Forbindelse, trække noget i Langdrag; at det er saa, kan egentlig ikke undre, naar man hører om det Væv af letsindig og snedig Usandhed, som har været drevet af nogle al disse fyenske "Gründere". Efter Forlydende foreligger der, i Følge de af flere anholdte afgivne Tilstaaelser, Vished for, at der mellem Medlemmer af Bestyrelsen for det afbrændte "Engeldrupværk" og dets Aktionærer (der indrømme, at de vare vidende om, at Værket var brandforsikret paa en aldeles ublu Maade over sin Værdi - for saa vidt vides 170,000 Kr.) har været ikke blot samtalet, men lige fremført Forhandlinger om for Betaling at faa Værket brændt af, Maaden, hvorpaa det skulde ske osv. - For et Par Aar siden fandtes her i Bladet flere Meddelelser fra Wien om de Afsløringer, som skete ved Undersøgelser, der foretoges angaaende en derværende større Gründerforretning; der er i flere Henseender en mærkelig Lighed imellem den nævnte og Gründer-Anlæget "Engeldrupværk". Fremgangsmaaden var begge Steder den samme Aktionærernes Afklædning! Man handlede begge Steder temmelig ugenert; Hensyn til andre Mennesker, egen Samvittighed eller sligt var der slet ikke Tale om: De to Hovedledere (den ene i Odense, den anden i Bogense) have paa en oprørende Maade ført Underhandlinger om deres Forhold til de stakkels Bønder, som man ved falske Forestillinger havde den aabenbare Hensigt at vælte hele Byrden af Foretagendet over paa. De to Herrer havde nemlig, i deres Egenskab af Gründere og senere som Bestyrere og Andelshavere (hver for 5,000 Kr ), ikke af deres egne Midler ydet en eneste Øre, hverken til Kjøbesum, Drift e. er i nogen anden Retning til Fremme af Værkets Interesse! - Forud for Generalforsamlingen i Juli 1877 (hvor det fremlagte Regnskab - der for øvrigt var urigtig opgjort - viste et Underskud af omtrent 6,000 Kr. for de første 10 Maaneder, Aktieselskabet havde bestaaet), førtes mellem de to Grundere en Brevvexling, af hvilken det fremgaar, at de to, naar de havde tilstrækkelig melet deres egen Kage, vilde lade Ansvaret glide over paa andre. De til den nævnte Generalforsamling stillede Forslag syntes de nok ikke rigtig om - i alt Fald ikke den ene af dem - men han trøstede sig med, at ved den Generalforsamling kunde efter Selskabets Lov intet blive besluttet. Først naar de to vare i fuldkommen Orden med deres Stilling til Sagen og deres Fortid, især naar de havde faaet deres (naturligvis falske) Regnskab godkjendt, vilde han intet have imod at dele Ansvaret med to-tre Fæhoveder (blandt Bønderne!) - Det er oprørende, at sikkert nok ikke faa flinke og flittige, men godtroende Mennesker ere førte bag Lyset af disse letfærdige Herrer; ganske vist kan man have nogen Trøst ved, at Uvæsenet dog ikke blev ført videre end det blev, inden det kom i Rettens Hænder.

(Aarhus Amtstidende 13. september 1878).

Sagen fortsatte i retsvæsnet og nåede til Højesteret i 1882. Søg på Fyens Folkebank for øvrige artikler.