Negeropstanden paa St. Croix .
New York Herald af 22de Octbr. indeholder i Correspondancer fra Sk. Thomas af 9de October en udførlig Beskrivelse af Opstanden, som paa enkelte Unøiagtigheder og Overdrivelser nær samstemmer med de tidligere af os meddeelte Beretninger. Om Planteren Fontaines Død fortælles følgende Enkeltheder. Han kom fra Landet ind til Frederikssted, just som en Hob Negere eg Pøbel havde angrebet Politiet i Fortet og et Par af Tumultuanterne vare blevne svarede ved skarpe Skud. Fontaine vilde bane sig Vei gjennem Sværmen, men blev stødt tilbage og forsøgte nu at tage sin Revolver frem. I samme Øieblik slog en af Oprørerne ham med en tung Jernstang over Hovedet, saa at han sank bevidstløs til Jorden. En eller to hvide Mænd fik dog Lov til at bære ham ind i Huset hos en John Moore. Det var imidlertid begyndt at blive mørkt, og lidt efter hørte man Raabene "Burn, burn!", hvorpaa Flammerne snart slog iveiret fra forskjellige Huse og Varelagre, Fontaine var endnu ilive, men efter Lægens Erklæring var han truffen saa haardt i Tindingen og hans Hjerne saa stærkt rystet, at der ikke var Haab om at frelse ham. Kl. 11 om Aftenen blev der stukket Ild paa det Huus, hvor han laa, hvorpaa John Moore, som ingen Hjælp kunde faae, bragte ham ud i Haven, lagde en Pude under hans Hoved og forlod ham for at frelse sit eget Liv. Han maatte flygte til Stranden og blev for at skjule sig staaende i Vandet op til Hagen indtil den næste Morgen, da det lykkedes ham at komme ind i Fortet. Onsdag Morgen fandt man Fontaine død i Haven paa det Sted, hvor Moore havde lagt ham. Som meget virksomme i deres Bestræbelser for at dæmpe Oprøret nævnes den engelske og den katholske Præst. En af de Hvide, ved Navn Mc. Millan, blev paa Gouverneurens Ordre sat i Arrest, fordi han i Nærværelse af en stor Menneskemængde tiltalte denne i de heftigste Udtryk, forlangte Beskyttelse af sin Plantage og paastod, at Regjeringen og Gouverneuren personlig vare Skyld i Opstanden. En af de Negerinder, der ivrigst deeltoge i Brandstiftelserne, den saakaldte "Bottom Belly", er det lykkedes at paagribe; det var hende, der slyngede en Fakkel ind i Toldbygningen. En Planter ved Navn Skeoch blev sagt at være dræbt, men den 5te October dukkede han op igjen, da en tro Neger havde holdt ham skjult i tre Døgn. Paa den engelske Ø Tortola vare Myndighederne blevne underrettede om, at Flygtninge kunde ventes. Der blev holdt skarpt Udkig ved Stranden; da de Negre, der vare i Banden fra St. Thomas, mærkede dette, sprang de i Vandet og skjulte sig i Rørene ved Stranden. De bleve imidlertid opfiskede og bragte i Fængsel. En Negerinde fødte et Barn, strax efter at hun var bragt iland. Det indrømmes, at Oprørets værste Ledere vare engelske Negere, Udskudet af Negerbefolkningen fra Barbados og Antigua. Det var især disse der alt iforveien havde forlangt høiere Løn eller Befordring l l andre Øer og ikke vilde svare den for Udstedelsen af Passer fastsatte Sum. Der fortælles, at de overfaldt den engelske Consul Armstrong paa Landeveien og befalede ham at staae ud af Vognen og forberede sig til Døden. Armstrong bevarede sin Koldblodighed, idet han svarede: "I kunne dræbe mig, men I veed nok, hvad der vil skee med Jer, naar I myrder den britiske Cansul" ved hvilke Ord han pegede paa sine Uniformsknapper. Negrene holdt da Raad og besluttede foreløbig kun at holde ham fangen. Om de to franske Krigsskibe, som kom den 4de Octbr. til St. Croix, hedder det, at de ved deres Nærværelse gave Frederiksted Betryggelse, saa at Soldaterne og de Frivillige kunde gjøre Expeditioner til Øens Indre for at rense Landet. Det engelske Krigsskib "Tourmaline" laante 100 Rifler til de Frivillige, som daglig bleve exercerede af en Officeer.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. november 1878).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar