Negeropstanden paa St. Croix.
Der er idag indtruffet ny Post fra Vestindien, som bringer Breve og Blade fra st. Croix indtil den 12te October. Vi meddele nedenfor en udførligere Correspondance fra St. Croix om Oprøret, endvidere Uddrag af et andet Brev sammestedsfra, hvori det fremhæves, at Oprøret især udgik fra de fremmede Negre, og endelig en kort Beretning om Stemningen i Christianssted de 9de ds.
Christiansted, den 8de Octbr.
"Ad telegraphisk Vei vil De have erholdt Meddelelse om den Negeropstand, som her er udbrudt, og af hvilken jeg herved skal tillade mig at give Dem en kort Skildring. Tirsdagen den 1ste ds. om Efterm. begyndte Urolighederne i Westend; den Dag var der i Byen samlet betydelige Masser af Plantagenegre, idet Aarscontracterne for Arbejdet paa Plantagerne for største Delen udløb den 30te Septbr. Nogen Misfornøielse herskede der over, at der ikke, som ellers almindeligt den 1ste Octbr., var Skibe nok i Havnen til at overføre alle dem, som ønskede det, til andre Øer; en Deel Drukkenskab var der naturligviis, og en Ubetydelighed kunde under saaaanne Omstændigheder give Anledning til Uordner. En Neger - fik paa Grund af Optøier i en Rumshop et Slag i Hovedet af en Politibetjent og bragtes paa Hospitalet, hvor der snart samledes en urolig Hob, som var ophidset ved et Rygte om, at Negeren var død, og som Politiet da vilde splitte; dette modtoges med Steenkast, Ophidselsen blev almindelig, og Politiet trængtes tilbage til Fortet, hvor det holdtes indespærret af Hoben, paa hvilken der forgjæves blev skudt. En Snees Soldater vilde i det Øieblik med Lethed have kunnet kvæle den hele Bevægelse, men ulykkeligviis blev for et Aarstid siden den militaire Styrke, som tidligere havde ligget i Westend og paa Kingshill, inddraget, og Alt, hvad Politimesteren nu kunde raade over, var, om jeg ikke feiler, 4 Betjente og et Par Ordonnantser. Negrene fik nu mere Mod, plyndrede en Boutik, hvor de især bemægtigede sig Petroleum, og begyndte derpaa at sætte Ild paa Byen. Planter Fontaine, der just var i Staden ved Opstandens Udbrud og vilde tilbage til sin Plantage, blev standset og myrdet. En Shopkeeper, Mr. Moan, der havde staaet Fontaine bi, blev stærkt saaret og druknede under Forsøget paa at redde sig ud til et Skib i Havnen.
"Først om Natten henad Kl. 1 lykkedes det at sætte Autoriteterne i Christiansted i Kundskab om det Passerede. En Afdeling Soldater sendtes strax herfra til Westend, befriede Politiet ud af Fortet og fordrev Oprørerne fra Byen, af hvilken imidlertid omtrent to Trediedele var nedbrændt. Ødelæggelsen fortsattes nu paa Landet, idet Hoben drog frem langs Centre-Linien og brændte Plantage paa Planlage; ved Carlton vare to Soldater af den udsendte Styrke ladte tilbage, for at tilsee den der efterladte Militair-Vogn m. m.: de overmandedes af Negrene, myrdedes og mishandledes.
"Her i Christiansted, hvor der i Løbet af den 2den indtraf flere og flere Plantere med Efterretninger om Oprørernes Fremrykken i Landet, forberedte man sig paa Forsvaret. Alle disponible Vaaben udleveredes til Frivillige, Kanoner placeredes ved Adgangene til Byen, Factoriets Folk betroedes der en Kanon ved den Fabriken nærmeste Udgang, hvor vi havde Vagt de to første Nætter, og deels ved Patrouiller, deels ved en Vagt paa selve Fabriken holdtes underrettede om Tilstanden deromkring. Om Eftermiddagen den 2den udsendtes en lille Styrke til Kingshill, og efterat Gouverneuren Kl. 6 Aften var kommet hertil med Tropper fra St. Thomas, sendtes disse ud ad Nordsideveien til Plantagen Montpellier. Om Natten indløb der imidlertid Melding om, at man ikke kunde holde sig der uden Forstærkning, og som Følge deraf beordredes begge de udsendte Afdelinger her tilbage. Man har sikkerlig gjort sig for overdrevne Forestillinger om Oprørernes Antal og Modstandsevne, og det kan neppe betvivles, at hvis begge Afdelinger vare forblevne, henholdsviis paa Kingshill og Montpellier, og rykket frem ved Daggry, vilde det meste af denne Deel af Øen fra Kingshill af være bleven skaanet, men nu var Marken fri, og hele Natten den 2den til 3die lyste Himlen af Ødelæggelsesværket, der stedse mere nærmede sig til Byen. Morgenen den 3die fandt Oprørerne huserende i Christiansteds umiddelbare Nærhed, og endnu længe efter Daggry blev der stukket Ild paa flere tæt herved beliggende Plantager, som Diamond & Reeby, Castle Coakby, Work and Rest og Annas Hope (hvilken sidste dog ikke nedbrændte), medens det først c. Kl. 9 lykkedes at faae Soldaterne, til hvem Vogne vare reqvirerede, og de Frivillige, især Plantere, der vare beredne, parate til Udrykning. Man traf først paa Negerne ved Annas Hope, hvor adskillige bleve skudte, og Militairet gik derefter til Westend, efter ved Carlton atter at have skudt flere af Oprørerne, medens de Frivillige gik Nord paa til Glynn, som en Hob just var ifærd med at stikke Ild paa, og hvor mange Negere nedlagdes. Soldaterne førtes om Aftenen tilbage hertil af Damperen "Arno". De Frivillige saavelsom Soldaterne foretoge i de følgende Dage jevnlig Strejftog om i Landet; en Deel af Oprørerne nedlagdes, og flere og flere Fanger indbragtes her til Fortet. Negerne synes nu væsentlig at holde sig paa Nordsiden, og en Expedition for saa vidt muligt heelt at omringe dem, er under Udførelse. I flere Dage har der her ved Øen været stationeret et fransk og et engelsk Krigsskib, hvis Assistance dog hidtil ikke er benyttet; en engelsk Damper, "Arno", ligger her til Gouvernementets Disposition og harb!. A. overført en Deel Damer herfra til St. Thomas. Det er vanskeligt at sige hvormange af Oprørerne der ved de forskjellige Expeditioner ere nedskudte; man gjør sig skyldig i store Overdrivelser, men henad 200 kunne maaskee antages at være dræbte; 130 a 150 ere tagne tilfange og en af Gouverneuren nedsat Standret har begyndt sit Hverv igaar, da tre af Lederne efter dens Dom bleve skudte her i Byen. Ordenen er nu nogenlunde gjenoprettet, men en endelig Pacification vil sikkerlig kræve længere Tid.
Factoriet har ikke lidt saa megen Skade som først befrygtet og rygteviis fortalt i de første Dage; Fabriken selv er urørt og af Stationerne er alene Glynn nedbrændt samt Portnerboligen paa Peters Rest, hvis coal carrier ogsaa er beskadiget, men forøvrigt ere de andre Stationer fuldstændigt ubeskadigede. Efter en foreløbig Besigtigelse af Glynn Station har Maskineri og Mølle dog ikke lidt mere end at Alt her kan sættes i Orden igjen; ingen Pandeluer ere smeltede, men alt Underlag er brændt, saa at der vil blive meget Arbeide; Vægten er totalt ødelagt, hvorimod Vægten paa Peters Rest kun har taget ringe Skade. Det var forøvrigt ikke et almindeligt Ønske blandt Negrene at ødelægge Factoriet eller Stationerne ("Kings propert)'", "the Factory is with us"), og det er oplyst, at en Deel af Hoben modsatte sig Ildspaasættelsen ved Glynn og skilte sig fra den øvrige, da det ikke lod sig forhindre.
Det er vanskeligt at sigte det Sande fra af de mangfoldige Efterretninger om Skadens Omfang, men en omhyggelig Gjennemgaaen af alle Plantager vil vise, at af Øens 78 Plantager (10, der mangle selvstændige Værker, regner jeg ikke med) ere Værkerne nedbrændte paa 44, medens de paa 34 ere uskadte, idet dog paa en Deel af de sidste Plantager Beboelses-Bygninger ere ødelagte; de nedbrændte Værker ville vistnok paa de fleste Plantager vise sig nogenlunde let lstandsættelige ligesom paa Stationen ved Glynn, saa at det ikke bliver nødvendigt at anskaffe heelt nye Værker. Dog derom er det endnu for tidligt at have nogen bestemt Mening og Udsigterne for Øen ere mørke, trods den rige Afgrøde, hvoraf Markerne nu bugne. De fleste af de skaanede Plantager ere beliggende i Nærheden af Christiansted samt paa Nordvestsiden, dog findes der ogsaa enkelte skaanede længere inde paa Øen, som Bonne Esperance og Marys Fancy.
Nogen forud overlagt Plan hos Negrene vil man neppe kunne paavise, og Intet af hvad der er kommet frem under Forhørerne har tydet paa en saadan, men paa den anden Side har der længe været Gjæring iblandt Arbeiderne, foranlediget ved eller dog staaende i Forbindelse med den forestaaende Ophævelse af Arbejder-Regulativerne. Den Hurtighed, hvormed Opstanden spredte sig, og den Voldsomhed, hvormed den gik frem, ere Beviser for, at denne Bevægelse har været mere almindelig udbredt og mere intensiv, end man var tilbøielig til at antage, og give Grund til at frygte for, at Gjæringen ikke vil lægge sig samtidigt med Opstandens Undertrykkelse, men vil nødvendiggjøre yderligere Foranstaltninger fra Regieringens Side med Hensyn til Arbeiderspørgsmaalet."
A. C. Riis Carstensen: Ved plantagen Anna's Hope på St. Croix. Illustreret Tidende nr. 995, 20. oktober 1878.
(Uddrog af et Brev fra Frederiksted den 11te Octbr.) ...... Det synes afgjort, at Oprøret aldeles overveiende skyldes de fremmede Negere, medens mange af Øens egne Negere have viist en loyal Holdning mod deres Herskaber og søgt at frelse for disse, hvad de kunde. Flere Steder have de maattet bøde haardt derfor. Saaledes berettes det, at paa en af Plantagerne søgte de der arbejdende Negre at frelse nogle Fade Meel, Sukker og Rom; men medens de vare beskjæftigede dermed, styrtede en Skare af Urostifterne sig over dem, aabnede et af Romfadene og kastede Indholdet over dem, stak Ild i Rommen og godtede sig over deres Medmenneskers Lidelser. Næste Dag døde otte Negre. Ti andre af dem fik Brandsaar og ligge endnu syge. - Øen er langt fra at være rolig. Kun enkelte Forvaltere have vovet at sove paa Plantagerne. En heel Deel Negre ere nemlig skjulte i Bustene og kunne godt ved Nattetid falde over, hvem de kunne faae fat i. Hvorsomhelst man bevæger sig, maa man altid have Revolver eller Bøsse med; man stoler paa Ingen i disse Tider.
"St. Croix Avis", som udgaaer i Christiansted, skriver den 9de ds.: "I de sidste Dage har Bestyrtelsen efterhaanden lagt sig hos Byens Befolkning, og Forretningerne ere fuldstændig gjenoptagne. Der gaaer ubestemte Rygter om, at Oprørerne fremdeles i stærke Bander gjennemstreife Nordvestsiden, og Tropperne ere nu afsendte derhen. Vi troe dog ikke, at man vil finde Insurgenter der; vi antage derimod, at de have listet sig tilbage til deres forskjellige Plantager og nu ville gaae for velsindede, rolige Arbeidere. I Søndags (den 6te) gjennemsøgte Tropper og Frivillige fra begge Byer Øen indtil Midten og fandt Alting roligt. Igaar forlod en Afdeling Soldater Byen paa Vogne for at undersøge de nordlige Høidedrag, men vi have Intet erfaret om Expeditionens Udfald. Et Rygte om, at "Bettys Hope" var brændt, har ikke bekræftet sig."
De tre Negere, som bleve skudte efter Krigsretsdom den 5te ds., vare James de Silva fra Plantagen Upper Love, født paa Øen Antigua, John Louis fra Libanon Hill, født paa St. Croix, og Joseph Parris fra Coste, født paa Barbados. Det sees ogsaa heraf, at de fremmede Negre have spillet en væsentlig Rolle under Opstanden. Den Første hørte til den anglikanske Kirke, den Anden var Herrnhuter, den Tredie Katholik. De bleve forberedte til Døden af Gejstlige af deres Confession og viste sig meget angergivne, da de førtes til Executionspladsen i Fortets Gaard.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. oktober 1878).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar