Mordet i Kleitrup. Fra Hobro skrives til "Jp." i Løverdags: Af de for Dobbeltmordet i Kleitrup arresterede 2 Personer afgav, som tidligere omtalt, den ene, Niels Andersen, faa Dage efter sin Anholdelse Tilstaaelse om sin Medskyld, medens derimod den først arresterede, Rasmus Pedersen (Mørke) vedblivende negtede enhver Deel i Forbrydelsen, og ligesom for halvtredie Maaned siden Fremstillingen af de Myrdedes Liig for ham ikke efterlod noget kjendeligt Indtryk hos ham, saaledes viste for saa Dage siden en Konfrontation med hans Medskyldige sig frugtesløs, idet han stadig fastholdt sit Benægtelsessystem. Saaledes stod Sagen, da man i Fredags Aftes overraskedes ved et Forsøg af ham paa at slippe - ud af Arresten. Under sin Fængsling har han været belagt med Haandjern, som det var lykkedes ham at frigjøre sig for, og med en Jernkrog, han havde løsrevet i Arresten, prøvede han paa at bane sig Udgang gjennem Celledøren. Den derved foraarsagede Larm blev imidlertid hørt, og inden han endnu var naaet ret langt frem med sit Arbeide, blev han standset heri. Det mislykkede Udfald af hans Befrielsesforsøg lader til for en Deel at have brudt hans Modstandskraft; thi umiddelbart efter afgav han for Forhørsdommeren, Justitsraad Christensen, en Tilstaaelse om det begaaede Mord. Denne Tilstaaelse stemmer vel ikke ganske med hans Medskyldiges Forklaring og er derfor neppe heelt igjennem rigtig, men den skete Begyndelse lader vente, at ogsaa de nuværende Uovereensstemmelser mellem de tvende Forbryderes Udsagn ville blive fjernede. Mørk er tidligere straffet for Forbrydelser mod Eiendomssikkerheden og løb for et Par Aar siden under en Transport til Løgstør bort fra sine Bevogtere, men blev snart efter igjen anholdt.
(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende 22. september 1879).
Dette var ikke det eneste flugtforsøg. Han forsøgte også at begå selvmord. Den 19. september 1879 aflagde han fuld tilståelse. Han fortalte, hvordan han havde slået Peder Pedersen og Anders Jensen Bødker ihjel med en tøjrekølle. Han indrømmede, at han havde planlagt mordet, og sagde endvidere, at han intet udestående havde med de myrdede. De havde tværtimod altid været flinke overfor ham. Den eneste årsag til ugerningen var, at han manglede penge og tøj, og ikke så anden udvej. Rasmus fortalte også, at han havde været temmelig beruset, da han begik mordene, men han erindrede dog, at han ikke havde haft nogen medskyldig. Han havde været alene om drabet.
Om Mordene i Kleitrup indeholder "Hobro Avis" for i Lørdags følgende interessante Meddelelse: Da Arrestanten Niels Andersen i Slutningen af Juli Maaned eftersøgtes i Anledning af Mordene, var det ikke saameget fordi der var nogen positiv Grund til at mistænke ham for Deltagelse i selve denne Forbrydelse, som fordi man nærede Forventning om, at han, om hvem det tilfældig var oplyst under Forhørerne, at han havde begaaet nogle mindre Bedragerier, vilde paa Grund af sit tidligere Forhold til Arrestanten Rasmus Pedersen (Mørke) kunne give nogen Oplysning om denne Sidstes Forhold til Mordene. Niels Andersen blev anholdt den 3die August og efter i nogle Dage at have benægtet at kunne give Oplysninger om Rasmus, fremkom han under et Forhør den 7de med nogle Meddelelser om denne, hvilke under den derved fremkaldte yderligere Examination ledede til at han efter haanden afgav en fuldstændig Beretning om Mordenes Udøvelse at Rasmus i hans Nærværelse og derhos tilstod selv at have ydet en mindre Medvirkning dertil. Ihvorvel denne Beretning i adskillige Punkter var uklar og skjønnenes utroværdig, maatte det dog. idet han anklagede sig selv, antages, at der laa nogen Sandhed til Grund derfor, og da han under senere Forhør tilbagekaldte og forandrede Adskilligt af hvad der ikke fandtes at hænge vel sammen, bragtes det ved disse Berigtigelser dertil, at Niels Andersens Fremstilling dog i det Væsenligste kunde ansees for antagelige, navnlig da Rasmus Mørke haardnakket vedblev med en til det Yderste dreven Benægtelse at at vide Noget om, hvad der i mindste Maade kunde referere sig til Mordene, medens Niels Andersen endog med en paafaldende Iver stræbte at oplyse sin Fremstillings Rigtighed. Saaledes stod Sagen, da Rasmus Mørke efter et mislykket Forsøg paa at undvige af Arresten i et den 19de Septbr. om Aftenen afholdt Forhør blev dragt til at gaa til Bekjendelse om at have udført Mordene. Han paastod strax at have været ene om Misgjerningen og nægtede paa det Bestemteste, at Niels Andersen havde været med derved. Den Forklaring. Rasmus afgav, havde i sig selv et fuldstændigt Præg at Troværdighed og derhos indeholdt hans Fremstilling Adskilligt, som - dets Rigtighed forudsat - afgiørende maatte tale for, at Niels ikke kunde have været delagtig i Mordenes Udøvelse, været tilstede paa Gjerningsstedet eller overhovedet truffet sammen med Rasmus ved den Tid Mordene bleve begaaede. Saasnart Niels Andersen i et derefter afholdt Forhør havde erfaret at Rasmus havde tilstaaet sig skyldig i Mordene uden dog at blive bekjendt med Detaillerne af Rasmus' Forklaring og navnlig, uden at erfare, at Rasmus havde erklæret at Niels stod udenfor Sagen, fremkom Niels Andersen ogsaa med Paastand om at han slet ikke havde deltaget i Misgjerningen eller kendt Noget til den, idet han erklærede, at han nu ikke længer kunde fordølge Sandheden, "thi hans og Rasmus' Forklaringer vilde aldrig kunne komme til at stemme overens, da han (Niels) aldeles ikke havde været med." De derefter anstillede Undersøgelser have indtil de mindste Detailler bekræftet den fuldstændige Rigtighed af den Fremstilling, Rasmus giver, men tjene paa den anden Side ikke blot til at godtgjøre Urigtigheden af Niels Andersens Fremstilling af det Passerede, men det maa endog, om der end ikke endnu kan siges at være afgjort Vished derfor, ansees overveiende sandsynligt, at Niels Andersen ikke kan have været tilstede i Kleitrup ved Mordenes Udøvelse, og altsaa heller ikke øvet nogen samtidig Medvirkning til disse, medens det iøvrigt kan være tvivlsomt om Niels Andersen ikke skulde have været delagtig i visse indledende Skridt til Forbrydelsen. Naar Niels Andersen imidlertid har været istand til at give en Fremstilling af Begivenhederne der dog til en vis Grad har kunnet faa et Skin at Troværdighed, saa bliver dette forklarligt, naar man tager i Betragtning, hvad han i den Tid, han var paa fri Fod, indtil den 3die August kan have erfaret af forskiellige Blades mere eller mindre paalidelige og tildels udførlige Beretninger om, hvad der angaaer denne Sag, saavel direkte ved at læse disse Blade som indirekte ved Fortællinger om Mordene hentede fra disse; og det derhos bemærkes, at Niels Andersen var personlig særdeles nøie bekjendt med den myrdede P. Pedersens Hus og Levevis saavelsom med Egnen mellem Hobro-Øls-Kleitrup og Lindum Skov; men naar der spørges om, hvad der da har bevæget Niels Andersen til at give en Forklaring, som var usand, naar han derved fældede sig selv som skyldig i en betydelig Forbrydelse, saa er der endnu ikke vundet fuld Klarhed herover. Det er muligt, at Niels Andersen, som er en yderst løgnagtig, karakterløs, letsindig og snaksom Person, er ledet af en vis Hævnlyst imod Rasmus; der synes ogsaa at være Tegn til, at Niels Andersen har fundet et vis Morskab i at opfinde og soutenere en Rolle, der lod ham faa en vis Betydning og Interesse; ialtfald har han siden sin Fængsling vist en paafaldende Tilfredshed i sin Stilling og Sorgløshed med Hensyn til hans Skjæbne, og det er sikkert, at han, der ved Siden af en stor naturlig Sundhed er ganske blottet for moralske Begreber og har faaet en yderst slet Opdragelse, ikke har havt nogen Forestilling om, at den Anklage, han rettede imod sig selv for Medvirkning ved Mordene, skulde kunne medføre en saa betydelig Straf, som Loven hjemler, og navnlig har han ikke troet, at han derved paadrog sig væsenlig større Straf end den, der vil følge af, at han i ethvert Fald vil blive straffet for gjentaget Tyveri eller Bedrageri.
(Dagens Nyheder 29. september 1879).
Jyllandsposten havde følgende kommentar til ovenstående artikel:
---
Idel vi forbeholde os, naar Sagen er paadømt, at fremsætte de øvrige Bemærkninger, som ovenstaaende, i flere Henseender mærkelige Rapport giver Anledning til, skulle vi dog allerede nu tillade os at gjøre opmærksom paa det Uholdbare i den meget søgte Forklaring af, at Arrestanten N. Andersen i et Par Maaneder har kunnet trække om med Forhørsdommeren med en opdigtet Fortælling om at være meddelagtig i Gjerningen. Vi finde os saa meget mere beføjede hertil, som "Jyllandsposten" er det Blad, der har bragt udførlige Meddelelser om Forbrydelsen, og der saaledes maa være sigtet netop til "Jyllp.", naar det i Rapporten hedder, at Arrestanten har øst sin Kundskab af Bladenes "mere eller mindre paalidelige og tildels udførlige Beretninger". Allerede i de citerede Ord ligger der for Enhver, der drager logiske Slutninger, et ret godt Vink om, hvor lidt den givne Forklaring er bevendt; thi naar Bladenes Beretninger kun være "mindre paalidelige", maatte Arrestantens derpaa byggede Forklaringer saa meget mindre kunne skuffe Forhørsdommeren. Men i vore Beretninger, der som sagt vare de udførligste, er der alene fremdraget Hovedtrækkene i Forbrydelsen og aldeles forbigaaet de mangfoldige Detailler, som danne Grundlaget for en indgaaende Afhørelse af Inkvisiter, og Arrestanten N. Andersen har derfor fornuftigvis aldeles ikke kunnet benytte vort eller noget Blad som Kilde for sine Svar men maa have erhvervet sit Detailkjendskab til Omstændighederne paa en ganske anden Maade. Et eneste Exempel af de mangfoldige, som kunne paapeges, vil oplyse dette: Arrestanten har, efter hvad der er os bekjendt, i sine Forklaringer kunnet beskrive ikke blot Saarene i de Dræbtes Hoveder, men ogsaa et Saar, som en af de Dræbte fik paa Armen, og om dette Saar har hverken "Jyllandsposten" eller noget andet Blad indeholdt et eneste Ord. Vi maa derfor for vort Vedkommende aldeles bestemt vægre os ved at paatage os det Hverv som Syndebuk for vedkommende Forhørsdommer, som det ved Rapporten i "Hobro Avis" er forsøgt at tildele os.
(Jyllandsposten 30. september 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar