Høiesteretsdom. Høiesteret har i disse Dage paakjendt følgende imod Arrestantinden Mette Kirstine Petersen, Christiansens fraseparerede Hustru, for Legemsbeskadigelse anlagte Sag.
Efterat Arrestantinden den 31te Decbr. f. A. om Aftenen havde indfundet sig paa sin fraseparerede Mands Bolig i Odense og med hans Tilladelse havde seet til sin derværende gamle, syge og sengeliggende Fader, og hun atter vilde forlade Lejligheden, fik hun Øie paa sin Mands Huusholderske, som hun havde mistænkt for at staae i utilladeligt Forhold til ham, og hun udstedte da et Skjælsord mod hende. Opbragt herover fulgte bemeldte Fruentimmer efter hende, og idet Arrestantinden var kommen ud paa Gaden og Døren var lukket efter hende, tog Huusholdersken et for en Rude i Døren anbragt Gardin tilside, og idet hun holdt sit Ansigt tæt op imod Ruden, raabte hun til Arrestantinden: "Vil Du skruppe af, din Tyvekvind, Du har stjaalet et Stykke Garn hos mig", hvorved hun sigtede til, at Arrestantinden nogle Dage tidligere havde fra Leiligheden borttaget et Stykke Uldgarn, ved hvilket Forhold dog intet Ulovligt var oplyst. Ved dette Tilraab blev Arrestantinden hidsig, og med en Psalmebog, hun havde i Haanden, slog hun saa stærkt til Ruden i Døren, at den splintredes og endeel Glasstaar foer ind i Huusholderskens venstre Øie. Denne maatte strax søge Lægehjælp; de fremkomne Læge erklæringer gaae ud paa, at der intet Syn er paa Øiet, men at det ikke er umuligt, at noget Syn kan gjenvindes, men at det vistnok bliver ufuldkomment og neppe uden at hun underkastes en Operation.
Arrestantinden bar benegtet, at det var hendes Hensigt at slaae Øiet ud paa Huusholdersken, men dog erkjendt, at det var hendes Hensigt at slaae stærkt til Ruden, hvad saa end Følgen deraf maatte blive, at hun, om hun end dengang var bleven hidsig over Tilskadekomnes Skjældsord imod hende, dog godt vidste hvad hun foretog sig, at Slaget var saa stærkt, at Ruden ikke kunde antages at holde og at det i saa Fald maatte forudsees, at Glasstumperne lettelig vilde komme til at trænge ind i Tilskadekomnes Øie samt at det heraf maatte forudsees som en rimelig eller ikke usandsynlig Følge, at Synet paa Øiet kunde gaae tabt.
Arrestantinden, der er et 42aarigt, oftere straffet Fruentimmer, var ved de foregaaende Instantsers Domme i Henhold til Straffelovens § 204 anseet med Straf af 1 Aars Forbedringshuusarbeide. Høiesteret nedsatte Straffen til Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage. Det hedder herom i Præmisserne til Dommen: Det af Tiltalte udviste, i den indankede Dom fremstillede Forhold er i Dommen rettelig anseet at gaae ind under Straffelovens § 204; men da Gjerningen efter det Oplyste er udøvet i en oprørt Sindsstemning, nærmest fremkaldt ved den i Dommen nævnte grove og, som det maa antages, ubeføiede Beskyldning af den Overfaldne mod Tiltalte, at denne havde stjaalet et Stykke Garn hos hende, maa ved Straffens Bestemmelse § 205 komme Tiltalte tilgode, idet den Omstændighed, at hun lige iforveien havde udstødt et Skjældsord mod den Overfaldne, efter de Høiesteret foreliggende Oplysninger ikke vil kunne udelukke Anvendelsen af denne Lovbestemmelse.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. juni 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar