Nøden heri Byen giver sig i denne arbejdsløse og strænge Vintertid til Kjende paa mange Maader. Foruden de sædvanlige Tiggere, gamle, svagelige Folk, der lidt have en Slags Hævd paa at komme enkelte Dage, samt Kvinder og Bum, træffes nu jævnlig ved Dørene unge, ardejdskraftige Mennesker, der bede om lidt til Føden eller om et Par Øre. Paa Gaden træffer man nu hyppig om Aftenen Personer, der tigge om lidt til Nattelogi, og det hænder naturligvis, at disse Tiggere undertiden ere noget ubehagelige, især langt ud paa Aftenen og paa afsides liggende Steder, hvor Politiet ikke har for Vane at patrouillere; saaledes have vi hørt om deslige nærgaaende Møder i Kristiansborg Slots Buegange. At Nøden dog ofte er bitrere inden Døre, end den viser sig paa Gader og Stræder, er jo sørgelig bekjendt for alle, der have haft Lejlighed til at færdes blandt Smaafolk, og navnlig vides det, at der er mange ærekjære Fattige, som foretrække den yderste Nød for den i mange Maader lidet hensynsfulde offenlige Fattigunderstøttelse. Man kan derfor ikke andet end højlig beklage, at den Henvendelse, Understøttelsesforeningen i den sidste Tid har rettet til Kjøbenhavns Indbyggere, er bleven saa karrig besvaret, at der, som Foreningens ovenanførte Meddelelse udviser, af 21,000 udsendte Breve kun er kommet ca. 1000 tilbage med Paategning af Bidrag.
(Morgenbladet (København) 21. februar 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar