Grønland. I en "Oversigt over Forstanderskabs-Indretningens Virksomhed i Grønland 1868 til 1878" giver "Ministerialtidenden" forskjellige Oplysninger til Bedømmelse af Tilstanden blandt Grønlænderne i de sidste 10 til 20 Aar.
Den nævnte Institution blev oprindelig foranlediget ved Ufuldkommenheden af de Foranstaltninger, ved hvilke Fattigdom og Hungersnød skulde forebygges. Især da i Aarene 1854 og 1857 endog mange Mennesker vare omkomne, deels ligefrem af Sult og Kulde, deels af derpaa følgende Sygdom, viste det sig, at Nøden ikke skyldtes tilfældige Aarsager alene, men en mere almindelig Tilbagegang i Henseende til Levemaade, Boliger, Klæder og Fangeredskaber. Det blev oplyst, at Hovedgrunden til Forarmelsen laa i Tilsidesættelsen af gamle Skikke og i Mangel paa passende nye Vedtægter til at erstatte dem. Under de Betingelser for det indbyrdes Samliv, som ere særegne for Mennesker, der leve af Jagt, maatte Ophævelsen af gammel Skik lede til, at de Uduelige eller Uforsynlige levede paa de Dueliges og Stræbsommes Bekostning, og at efterhaanden Alle kom til at søge Hjælp hos Europæerne, navnlig under Form af et høist fordærveligt Laanesystem. Hjælpen skulde i paakommende Tilfælde uddeles af Handelsbestyrerne, og det var at befrygte, at efterhaanden hele Befolkningen vilde hjemfalde til den. For at forebygge dette, blev der oprettet Forstanderskaber, bestaaende af Udvalgte blandt de Indfødte selv, foruden de Europæere, der ifølge deres Stilling maatte være Lederne i dem, især i Begyndelsen. Disse Forstanderskaber, som saaledes vare at betragte som Begyndelsen til en indfødt Øvrighed. og det første Forsøg paa Love for Grønlænderne, bleve efter nogle Aars Forberedelser indstiftede i 1862 og 1863, men først i 1872 nærmere regulerede af Indenrigsministeriet ved nye "Foreløbige Bestemmelser".
Ifølge disse Bestemmelser betaler Handelen en Afgift til "Grønlændernes Kasse", svarende til 1/5 asfdet Beløb, som den betaler for indhandlede Producter. Af Afgiften beholder hvert Districts særskilte Colonikasse 2/3, de to Inspektoraters Fælleskasser faae 2/9, og Fællesfonden for hele Grenland 1/9. De indfødte Forstandere vælges af Grønlænderne selv. Colonikassen er bestemt til at afbjælpe aabenbarNød, og paa den anden Side opmuntre Selvtændigheden. De almindelige Vanskeligheder ved denne Opgave forøges i Grønland ved de nysnævnte særegne Omstændigheder, nemlig deels det Fællesskab, som Jagterhvervet fører med sig, deels den Uselvstændighed, hvori man fra først af har holdt de Indfødte, saa at bl. A. al offentlig Understøttelse har maattet uddeles af Europæere, altsaa Udlændinge, der kun havde midlertidigt Ophold iblandt dem. Endnu mindre kjende de til nogensomhelst Selvbeskatning, idet Afgift overhovedet kun er hævet i Landet under Form af de gjennem Monopolhandel paatvungne Varepriser. For under disse Omstændigheder at sætte en Dæmning mod Faltighjælpens Overhaandtagen og Udjevningen af Forskjellen mellem Selvstændige og Uselvstændige, blev Økonomien med Midlerne ordnet saaledes, at Colonikassens aarlige Overskud, efter alle Understøttelsers Bestridelse, skulde reporteres paa de selvstændige Erhvævere efter det Forhold, i hvilket de bidrage til den fælles Velstand. Denne Regel, der baade gjør det til en Fordeel og Ære at regnes blandt de Selvstændige, har været forsøgt allerede fra de første Aar af, og viist sig praktisk brugbar.
Fælleskasserne bestyres af Inspecteurerne og skulle i fornødent Fald yde Tilskud til Colonikasserne. Fællesfonden for hele Landet er det forbeholdt Indenrigsministeriet at disponere over. Forstanderskaberne skulle tillige besørge Retspleien og være Domstole for de Indfødte. Inspecteurerne ere Forstanderskabernes nærmeste Overordnede og have at forelægge Indenrigsministeriet alle herhen hørende Sager. Handelens Directorat besørger dem reviderede og afgiver Betænkning over dem. Ved en Inspectionsreise, som Directeuren foretog i 1872, overtog han særligt det Hverv, at iværksætte de nye Bestemmelser.
Af Handelens Afgift kan man altsaa ligefrem beregne, hvad den betaler Grønlænderne for deres Producter. I Aaret 1868 blev Taxten for Hovedproductet forhøiet med 46 pCt. og Afgiften til Grønlændernes Kasse i den Anledning nedsat fra 1/4 til 1/5. Betalingen til Producenterne har i de senere Aar været 155,000 Kr. aarligt i Gjennemsnit. Beregnet pr. Familie paa 5 Personer udgjør denne Indtægt i Sydgrønland 61 Kr., og særligt i Godthaabs District ikkun 39 Kr., i Nordgrønland 122 Kr. og særligt i Umanaks Distrikt 209 Kr. Men mærkeligt nok svarer Velstanden og Selvstændigheden i de forskjellige Districter aldeles ikke til denne store Forskjel paa Indtægterne ved Salg til Handelen. Man kunde snarere sige, at Selvstændigheden i økonomisk Henseende er størst der, hvor disse Indtægter ere mindst, hvilket viser, deces at de Indfødte hovedsagelig skulle leve af andre Indtægtskilder end Salg af deres Producter, deels at der skal andre Betingester til, forat Spørgsmaalet om Fordelen ved disses Afhændelse kan gjøre noget Udslag med Hensyn til Velstanden.
Afgiften til Grønlændernes Kasse har som Følge af Foranstaaende været 31,000 Kr. i Gjennemsnit aarligt. Der er heraf aarligt brugt omtrent 4000 Kr. til Fattighjælp, 4400 Kr. til anden Hjælp og 12,200 Kr. til at reparteres som Overskud.
Omendskjøndt af Aarene 1868 til 1878 de fleste have været taaleligt gode, have dog baade ondartede Epidemier og Misfangst flere Gange hjemsøgt større Strækninger af Kyslen. De Indfødtes Antal var:
Den 31 December 1867: 1877:
I Sydgrønland ..--.. 5481 5339
I Nordgrønland . --. 3873 4069
Tilsammen --------- 9354 9408.
De indfødte Forstandere maae i det Hele siges at have røgtet deres Hverv vel, ikke faa endog særdeles godt, og naar Hensyn tages til, hvor fremmed hele den nye Foranstaltning maatte være for Deeltagerne i den overhovedet, tør man sikkert paastaa, at Udfaldet har overtruffet Forventningerne, hvad Grønlændernes Modtagelighed derfor angaaer. Det kan heller ikke feilc,eat de Forhandlinger, som gjenncem Forstanderne ere komne ud imellem Befolkningen, overalt maae have vakt Grønlændernes Eftertanke egen over Anliggender, der ere af største Vigtighed for dem, og som omsider dog de selv alene ere istand til al tage sig af paa behørig Maade. Men saalænge Institutionen, saaledes som Indtil, endnu var i sin Begyndelse, og man savnede de fornødne Erfaringer til at bedømme, hvad der kunde være til Grønlændernes fælles Gavn, har det været nødvendigt for Kasserne at samle nogen Formue, for ikke at savne de fornødne Midler i beileilig Tid; Kassernes Status var saaledes den 31te Marts 1878:
Obligationer. Tilgodehav. Kr. Kr. Ø.
Sydgrønlands Coloni og Fælles Kassen. . 51.800. 5.801,87.
Nordgrønlands do. do. 16,000. 30,927,98.
Fælledsfonden for hele Grønland 24,000. 44,16,51.
Tilsammen 91,800. 80,891,36
Allerede for mange Aar siden, nemlig i 1840 afgav en Commission, som havde været nedsat for at undersøge, hvorvidt der kunde gjøres Skridt til en Frigjørelse af Handelen, eenstemmigt et Forslag om at oprette en permanent Commission til at varetage Grønlændernes Anliggender her, uafhængigt af Missionens og Handelens Bestyrelser. Dette Forslag tillod Handelens Directeur sig i Aaret 1877 paany at henlede Indenrigsministeriets Opmærksomhed paa. Deels havde man nu gjennem Forstanderskaberne de fornødne Kræfter til at paavirke Grønlænderne, deels vare Pengemidler dertil opsparede, deels endelig var det nødvendigt for Handelens Directeur, som faaer Forstanderskabs-Sagerne til Betænkning, stadig at kunne støtte sig til et sagkyndigt Raad, som sikkrede en fortsat Varetagelse af Grønlændernes Tarv herhjemme. Ministeriet gav derpaa under 12te October 1877 sit Samtykke til, at Direktoratet erholdt saadan sagkyndig Hjælp, og har hertil hidtil udnævnt 6 Mænd, som have virket i mange Aar blandt Grønlænderne, nemlig 1 Læge, 2 Colonibestyrere og 3 Missionairer.
En af de første Foranstaltninger, som vare Gjenstand for de saaledes indledede Forhandlinger, var Oprettelsen af et Pensionat for unge Grønlændere til Oplæring i Haandværk m. m. Det kan nu engang ikke undgaees at benytte et Antal Indfødte i europæisk Tjeneste. Skjøndt der hermed bør vises Varsomhed, er det beklageligt, at man, uden at tage i Betænkning at bruge Grønlænderne til hvadsomhelst simpelt Arbeide, har foretrukket selv de mindst qvalificerede Danske til Alt, hvad der fordrede Fagdannelse, og især til at betroes selv den ringeste Myndighed eller Ansvar for Varebeholdninger. Ogsaa denne Tilsidesættelse vil hindre de gode Kræfter blandt Grønlænderne i at udvikle sig. For at skaffe unge Mennesker den Uddannelse, som vil behøves, til at de, uden at ophøre med at være Grønlændere, kunne beklæde de omhandlede Stillinger paa passende Maade saavel ligeoverfor deres Landsmænd som Europæerne, vil et Ophold af 2 til 3 Aar i Danmark være gavnligt. Da Indenrigsministeriet, paa nærmere Indstilling herom, til 4 Lærlinge tilstod 800 Kr. af Fællesfonden til hver aarlig, foreløbig for 2 Aar, er der nu indrettet et lille Pensionat for 4 saadanne unge Grønlændere her.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. februar 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar