Den 11. december 1878 bevilligede Estrup plantageejerne et lån på 600.000 kr. af statskassen uden Rigsdagens tilladelse. Landarbejderne blev ikke betænkt. Tværtimod blev der sendt en fregat ("Sjælland") til øerne med soldater som kunne sættes ind hvis landarbejderne på ny skulle finde på noget.
Fra Vestindien. Af et Brev af 8. Jan. fra en Værnepligtig fra Hjørring, der er med paa Fregatten "Sjælland"s Expedition til Vestindien, meddeler "Vends. Tid." Følgende:
"Vi have ligget og flakket imellem St. Thomas og St. Croix i lang Tid; men den 20. Decbr. bleve vi satte i Land i Christianssted. Vi vare 40 Mand, der skulde hjælpe Soldaterne paa Landjorden til at holde Styr paa Negerne, der havde truet med, at de vilde gjøre nyt Oprør til Julen, og de vilde begynde Juleaften, en Julekvæld, som jeg ikke glemmer saa let igjen. Jeg havde Vagt ude paa et stort Fængsel, som hedder Richmond, i hvilket der sidder 250 af Oprørerne. Negerne havde ladet sig forstaa med, at de først vilde storme Fængslet for at befri deres Kamerater. Vi vilde altsaa være dem, der først fik de Sorte i Tale, hvis det blev til Noget. For Resten levede vi flot der. Vi fik Flæskesteg og søde Kartofler, Risengrød med Vin til, 10 Cigarer hver Mand og Rom til Punch. "Pebernødder" havde vi i Tasken i Form af 40 skarpe Patroner. Vi sad og spiste med Patrontaske og Sabel paa, samt med det ladte Gevær mellem Benene, klare til at gaa paa, naar Skildvagten varskoede - et højst usædvanligt Juleselskab, der nok er skikket til at præge sig i Erindringen.
Imidlertid forblev Alt stille, saa at vi fik Lov at drikke vor Punch i Ro. Vi morede os godt ved den dampende Punch og de gode Cigarer. Vi sang danske Fædrelandssange og talte om Eder der hjemme og om Eders Juleaften, der var saa vidt forskjellig fra vor. Der var roligt hele Julen igjennem; men Nyaarsaften begyndte man ude paa en Plantage at gjøre Optøjer, der dog strax dæmpedes ved en Patrouille, der fængslede en Del, og derved var Roligheden gjenoprettet. 4. Januar gik vi tilbage til St. Thomas, hvor Fregatten laa. Vi havde da ligget paa St. Croix i 14 Dage og haft det udmærket godt. Vi laa paa en smuk Kaserne, til hvilken der hørte en stor, præg- tig Have med Keglebane, Badehus og øvrige Bekvemmeligheder. Vi havde megen Frihed, hvilken vi benyttede til at bade os, spasere i Haven og spise Kokusnødder, af hvilke der var en Mængde. Der gik næsten ikke en Tag, uden at vi spiste 5-6 af disse store Nødder der ere meget sunde, navnlig naar man som vi drak en ægte Romer - ikke Pøjt - til. Der er død en Mand for os inde i Christianssted. Det er en Skibstømrer fra Nyborg. Det ar den gule Feber, der tog ham som Offer. Han fik en meget smuk Begravelse. Nu paa Fredag gaa vi herfra til Portoriko og derfra til La Guayra paa Sydamerikas Nordside. Naar vi komme tilbage fra den Tur, haabe vi atter at vende Næsen hjemad til gamle Danmark".
(Jyllands-Posten, 19. februar 1879)
St. Croix Avis den 12. april 1879 var næsten udelukkende helliget et indlæg dateret 1. marts 1879 fra en stor mængde plantageejere til "The Honourable The Chairmen and Members of the Danish Diet, Copenhagen". Her konkluderede de at grunden til utilfredsheden blandt landarbejderne og oprøret i oktober 1878 skulle søges i den danske stats mangel på overvågning af at se arbejdsregulativerne overholdt, at udbruddet og udbredelsen af oprøret var muliggjort, ja endog opmuntret af at militæret og politiet var blevet reduceret at den danske stat, og at oprøret ikke blot var rettet mod privat ejendom, men også mod staten.
Arbejdere på St. Croix. Postkort. Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar