Werner Hans Frederik Abrahamson (1822-1911) var en dansk officer og politiker. Han var før Krigen 1848-1851 løjtnant (1839) og premierløjtnant (1846). Han blev kaptajn og adjudant ved Generalstaben 1848 og var med under Istedslaget den 25. juli 1850 som stabschef for første brigade under oberst Ræder. Efter krigen major 1855, oberstløjtnant 1852 og kommandør for krigstelegrafen 1863. Efter krigen 1864 afskediget som oberst. Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50 og Krigen 1864. Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand. Udgiver af Militært Tidsskrift 1865-66, udgav Haandbog for Militairet.
Medlem af Folketinget 1856-57, borgerrepræsentant i København 1856-70, rådmand i Københavns Magistrat 1870-1900. Han var medlem af bestyrelseskommissionen for Begravelsesvæsenet. Abrahamson var sammen med Vestre Kirkegårds gartner S. Bahnson engagerede i den ellers noget negligerede kirkegårds første årti 1870-1880. Abrahamson skaffede for billige penge (eller gratis) plantning. I 1866 var han blevet vraget (20 stemmer imod 11) som rådmand, men valgt som rådmand for Magistratens 4. afdeling (kloakker, gasværker, vandforsyning og elektricitet, lys og kraft) i 1870. Han fungerede i flere perioder som konstitueret for borgmester Øllgaard. Rådmændene var medlem af Magistraten og have stemmeret, altså samme indflydelse som borgmestrene. De var ulønnede og valgt af Borgerrepræsentation.
11. februar til 13. februar 1879 var der en avisdebat bl.a. om felttelegrafen. Lehmann havde skrevet en artikel om 25 årsjubilæet. Overkrigskommissær E. L. Madsen indvendte mod indlægget at oberst Lehmann havde erkendt at felttelegrafen var gået tabt og at statstelegrafen af den grund var trådt til og ydet den hjælp som den formåede - bl.a. ved at lave mobile stationer. Lehmann replicerede at Madsen havde fortolket hans udtalelse om at have set en vogn i Gråsten som at telegrafen var blevet efterladt, men dette var ikke Lehmanns opfattelse. Abrahamson blandede sig nu i denne debat:
Den elektriske Telegraph. Hr. Redacteur! Jeg vilde være Dem meget forbundet, hvis De i Deres ærede Blad vilde tillade mig en Berigtigelse om et enkelt Punkt, der er forekommet i Omtalen af den elektriske Telegraph. Der er nemlig her tillige omtalt Krigstelegraphens Virksomhed i Krigen 1864, og da jeg dengang havde Commandoen over samme, skal jeg bemærke Følgende: Det er en Misforstaaelse, naar der siges, "at den lille Felttelegraph gik tabt ved Tilbagetoget fra Dannevirke." Alle Vogne - ogsaa den tidligere omtalte Stationskareth, der blev seet i Graasteen - , alt Materiel, inclusive de af Statstelegraphen laante Apparater, bleve samlede førte til Als, kom siden med Hæren til Fyen og ere efter Krigen afleverede i Kjøbenhavn. Derimod er det en Selvfølge, at de faste Linier maatte efterlades. Den Mand, som jeg havde commanderet til at føre denne Deel af mit Train, var saaledes meget heldig under Retraiten i at udføre fik Hverv. Om han derimod har ladet en Vogn henstaae uden Skildvagt i Graasteen, medens der blev gjort Holdt for Hestenes Skyld, derom skal jeg ikke reise nogen Discussion.
Efterat Krigstelegraphen var beordret i Dannevirkestillingen, og den 9de Januar 1864 var kommen til Slesvig By, bleve alle Stationer besatte af dens Personale, og under hele Krigen bleve derefter alle Feltlinier byggede og alle Feltstationer betjente af dens Folk. En Beretning om denne Virksomhed er optagen i "Tidsskrift for Krigsvæsen" efter min Hjemkomst.
Statstelegraphen havde forinden bygget de faste Linier i Holsteen og i Dannevirkestillingen, og senere understottedc den paa mange Maader Krigstelegraphen, deels ved at overlade den Materiel, deels ved at lade en af sine ældre, dygtige Embedsmænd under hele Felttoget vejlede og assistere Personalet. Naar der altsaa omtales Telegraphdirecteur Fabers Beredvillighed og gode Hjælp og Støtte ved denne Leilighed, da maa jeg og Enhver, der har kjendt disse Forhold, i fuldeste Maal tiltræde disse Yttringer.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. februar 1879)
- De to sidst afholdte Jubilæer, den polytechniske Læreanstalts og den electriske Statstetegraphs, have fremkaldt længere Polemiker i Bladene. . . . Telegraphvæsenets Jubilæum er blevet efterfulgt af en Polemik mellem Overkrigscommissair Madsen (ved det St. N. Telegraphselskab) og forhenv. Ingenieuroberst V. O. V. Lehmann. Førstnævnte har villet tillægge afdøde Etatsraad Faber den største Deel af Æren for den vellykkede Gjennemførelse af vore første Telegraphanlæg, medens Obersten vil hævde denne Ære for sig. Det stedfundne Replikskifte, der har været optaget i "Berlingske Tidende", har i dette Blads Aftennumer for i Fredags medført et Tilsvar fra Raadmand, tidligere Oberst Abrahamson, der som Chef for Felttelegrafen i sidste Krig forsvarer sig imod, at denne, som paastaaet, skal være gaaet tabt paa Tilbagetoget fra Dannevirke. Alt Materiellet blev samlet ført til Als, kom siden med Hæren til Fyen, og afleveredes efter Krigen i Kjøbenhavn. Alle Feltlinier bleve byggede og Feltstationerne betjente af Soldaterne; men man fandt overalt god Hjælp og Støtte hos Telegraphdirecteuren, hvilket Oberst Abrahamson i fuldeste Maal vil anerkjende. (Hf. Av.)
(Aarhuus Stifts-Tidende 18 februar 1879. Uddrag).
I 1887 stemte han imod et forslag om at opføre et lighus for druknede ved Bryghuset ved Frederiksholms Kanal med den begrundelse at det ville foretrække det myttige på skønhedens bekostning. Han anbefalede i stedet Christianshavn.
Idag kan Oberst, Raadmand i Kjøbenhavn W. H. F. Abrahamson ligeledes feire sit 50 Aars Officeersjubilæum. Han født den 29de Oktober 1822, gjennemgik Landcadetakademiet og blev udnævnt til Secondlieutenant à la suite i det fyenske Infanteri-Regiment med Anciennitet fra 1ste November 1838. Efter at gjennemgaaet Høiskolen afgik han som Geueralstabsaspirant og udnævntes til Premierlieutenant i 1846. 1848 udnævntes han til Capitain af 2den Klasse og Adjutant ved Generalstaben. Han deeltog i Slaget ved Bou og Slaget ved Slesvig samt Forsvaret af Dybbøl, hvorefter han blev udnævnt til Ridder af Dannebrogen. 1849 deltog han som Stabschef ved Moltkes Brigade i Slaget ved Fredericia og var i 1850 som General Ræders Stabschef med i Slaget ved Isted. Efter Krigen avancerede han i 1855 til Major, i 1860 blev han benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og i 1862 blev han udnævnt til Oberstlieutenant i Generalstaben og fungerede ved Udbrudet af den anden slesvigske Krig som Chef for Felttelegraphen og Hærens Topographer. Efter at være afskediget som Oberst ved Reductionen i 1864 blev Abrahamson i 1879 udnævnt til Raadmand i Kjøbenhavn.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1888, 2. udgave).
Han stemte som den eneste i 1896 imod udsmykning af Rådhuset. Efter et halvt årtis udvalgsarbejde, og først da systemskiftet var undervejs (oppositionen havde fået flertal), indstillede et udvalg i 1898 at renovationsudførslen som foretoges af et privat firma i svinske og dårlige tønder, overgik til et kommunalt selskab. Såvel Abrahamson som borgerrepræsentant Hagemann indstillede at alt forblev ved det gamle. Ved udløbet af Abrahamsons funktionsperiode blev han afløst af den liberale bagermester Jacob Marstrand (1848-1935), som havde været medlem af Borgerrepræsentationen i 7 år. Han var 1904-1917 borgmester for 4. afdeling og skulle være opfinder af borgmesterstangen.
Abrahamson boede i samme hus hvor Svend Høgsbro boede og døde.
Dødsfald
Fhv. Raadmand, Oberst Abrahamson.
I Nat er fhv. Raadmand, Abrahamson afgaaet ved Døden i den høje Alder af 88 Aar.
Den afdøde var Søn af den ivrige Forkæmper for "den indbyrdes Undervisning", Kammerherre, Oberst, Dr. phil. J. N. B. Abrahamson, og Sønnesøn af den Abrahamson, der endnu er kendt som Forfatter af Visen "Min Søn, om Du vil i Verden frem, saa buk",
Frederik Abrahamson slog i Overensstemmelse med Slægtens Traditioner ind paa den militære Løbebane. Han blev Løjtnant i 1839, Kaptajn og Adjudant ved Generalstaben i 1848, senere Major. Etter Krigen i 1864 tog han sin Afsked som kar. Oberst. Han har altsaa deltaget i begge de slesvigske Krige.
Midt i 1850'erne var han et Aars Tid Medlem af Folkethinget. Han var Borgerrepræsentant i København fra 1856, indtil han i 1870 blev Raadmand, en Stilling, som han varetog i 20 Aar. Desuden var han Medlem af Bestyrelseskommissionen for Begravelsesvæsenet.
Den gamle Officer har udgivet en Haandbog for Militære, og en lille Tid udgav han "Militært Tidsskrift".
Oberst Abrahamson var Kommandør af Dannebrog af 1. Grad og Dannebrogsmand.
(Nationaltidende 7. februar 1911, 2. udgave).
Abrahamsom blev begravet den 14. februar 1911. Han havde testamenteret 20.000 kr. til et bestående legat for kommunale embedsmænds enker. Rådhuset flagede på halv stang.
Se artiklen af borgerrepræsentant og folketingsmedlem Gerda Mundt (Abrahamsons kone var hendes moster): "Oberst og Raadmand Verner Hans Frederik Abrahamson" i Historiske Meddelelser om København, 3. række, 1942-43, s. 127 ff.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar