St. Croix, den 22de Oktober 1880 *)
Hr. Redaktør! Ved at optage adskillige Breve fra St. Croix i Deres ærede Blad, har De vist, at De interesserer Dem for Forholdene her paa Øen, og dette giver mig Mod til at anmode om, at ogsaa efterfølgende Linier maa blive bragte til Deres Læseres Kjendskab, blandt hvilke jeg antager HS. Excell. Finansministeren findes, eftersom han har beordret konst. Toldforvalier Richter af Frederikssted at anlægge Sag imod Hr. P. C. Birch for dennes Brev i Morgenbladet af 19de August d. A.
Det er en bekjendt Sag, at det i en forbavsende kort Tid er gaaet saaledes tilbage med St. Croix, at ikke alene en stor Del af dens Ejendomsbesiddere ere gaaede fra Gaard og Gods, men at selve Kommunen St. Croix, hvis dens Affærer nu skulde opgjøres, maatte erklæres at være fallit.
Spørges der, hvad den danske Regering har gjort for om muligt at hindre eller dog modarbejde denne Tilbagegang, kan Svaret kun blive, at den nu og da har sendt os et Palliativ i Form af nogle hundrede tusinde Kroner, dels til Fælleskogeriet og dels til Udlaan blandt Plantere; men om der var blevet sendt os Millioner i Stedet for Tusinder, vilde dette dog kun have været det samme som at fylde Vand i Danaidernes Kar, saa længe Administrationen itke vidste at benytte dem paa rette Maade, og at den nuværende Administration ikke er stiv i den Økonomi, som passer for vore Forhold, synes at maatte være gaaet op for den ærede Finansminister for lang Tid siden.
Guvernør Garde gik til Danmark i 1876 for at arbejde paa Oprettelsen af et Fælles-Sukkerkogeri; han trak sin fulde Gage, som uden Taffelpenge er henved 30,000 Kr. aarlig, og brugte desforuden nok ca. 20,000 Kr. extra, saa det ses, at han kunde rejse som det passer sig en Mand af 2den Klasse i Rangen. Med Hensyn til den Maade, hvorpaa den sidste Sum var bleven anvendt, gjorde et Kolonialraadsudvalg vel nogle Bemærkninger, men disse kom kun ud til Befolkningen ved privat Omtale, da Betænkningen, hvori de fandtes, blev lagt paa Hylden. Naar man for et Tidsrum af 9 Maaneder faar et Beløb af ca.44,000 Kr., saa kan man nok harve Kræfterne ved lige til at udføre en Mængde Arbejde, og Guvernøren arbejdede saa vedholdende, at det virkelig for en stor Del maa tilskrives ham, at vi fik et Kogeri; men saa kommer Skyggesiden, hans begrænsede Indsigt i Økonomien; han fik nemlig sat igjennem, at Kogeriet blev lagt ved den østlige Grænse af det dyrkede Land.
Vilde en Mand hjemme anmode om Tilskud af Statskassen eller af Private til Anlæg os f. Ex. et Fællesmejeri paa Grænsen mellem den jydske Hede og det opdyrkede Land - og til Begrundelse af det nyttige i et saadant Foretagende anføre, at naar først Mejeriet var der, vilde dette foraarsage, at Kapitalen kom frem og omdannede Heden til Græsgange - saa vilde man vel betakke sig. Men noget lignende er det, man her har gjort. Man sagde nemlig, at naar vi først havde et Fælleskogeri, saa vilde Kapitalisterne komme og opdyrke den østlige Tel af Øen, som er vor Hede. Havde man i Stedet for dette lagt Kogeriet i den vestlige Del af Landet, hvorfra mindst de to Trediedele af Øens hele Sukkerudbytte kommer, saa vilde man i Aar have faaet en tilstrækkelig Tilførsel af Rør.
I Danmark kjendes vore stedlige Forhold saa at sige slet ikke, og de Stemmer, som hernede rejste sig imod Anlægsstedet, kunde ikke komme hurtig nok til at gjøre sig gjældende hjemme; men lad os nu være fuldkommen ærlige, er der nogen eneste forstandig Mand paa St. Croix, der vil paastaa, at man ved Hjælp af Kapital kan bringe saa meget Sukker ud af den Del af Landet, der ligger Øst for en Linie trukken fra Plantagen Casse Garden til Kristianssted, at man kan sige. Kapitalen er vel anvendt - sikkert ikke.
Og som Guvernøren saa fejl med Hensyn til Anlægsstedet af Kogeriet, saaledes saa han fejl med Hensyn til Anbringelsen af de faa Soldater, vort Pengevæsen tillod os at holde. Her var hans første Argument vel Disciplinen, men Økonomien maatte dog drages til Hjælp saa vel her som i Spørgsmaalet om Politistyrken i Frederikssted, hvis Afgjørelse havde til Følge, at den dygtige Politimester Egge gik af med en Pension, der var mere end stor nok til at betale for den Forøgelse af Styrken, han ansaa for nødvendig til at holde Ro og Orden i sit Embedsdistrikt, og som han sikkert vilde have holdt Ro og Orden med, saa at Arbejderurolighederne i Oktober 1878 ikke vilde have fundet Sted.
Ved Hr. Egges Pension lagdes der en Byrde paa St. Croix; men til Gengæld mener Guvernøren, at han har sparet Øen for en Byrde ved i Stedet for at foraarsage karakt. Kaptejn Boye pensioneret at faa ham anbragt som Toldforvalder i Kristianssted . Man skulde virkelig tro, at vi levede i Tiden før 1842, da alle uundværlige Militærpersoner bleve anbragte i Told- eller Postvæsenets Tjeneste. Hvad vilde Grev Sponneck, Skaberen af Moderlandets nuværende dygtige Toldvæsen, som Finansminister havde sagt, om en Guvernør var kommen til ham med en Indstilling af denne Natur; han vilde sikkert have fortalt ham, at Toldforvaltere af den Slags kunde foraarsage Tab, der oversteg Pensionsbeløbet adskillige Gange.
Om Økonomien har spillet nogen Rolle ved Konstitutionen af Guvernørens tidligere Huslærer som Toldforvalter i Frederikssted, skal være usagt.
Men Guvernørens administrative Mangler ere ikke alene til Skade for Kolonialkassen, ogsaa Statskassen lider derved, thi en Mand med en bedre Indsigt vilde vist for længe siden have raadet Finansministeren til ikke at begrave flere Penge i Plantagen Work and Rest. Det er næppe for meget sagt, at der gjennemsnitlig sattes 20,000 Kroner aarlig over Styr paa denne Ejendom, der oven i Kjøbet tilhører en privat Mand.
Af det lidet, som her er anført, turde maaske være fremgaaet, at hvad vi trænge til, er en Forandring af Administrationen. Alligevel synes Finansministeren, eller maaske rettere Kolonialdirektøren at ville bolde paa Hr. Garde til det yderste. **)
Hvis vi fik en Kommission, bestaaende af tre Medlemmer, som højeste Myndighed, saaledes som foreslaaet af nogle Medlemmer af Folketinget, vilde den efter et toaarigt Ophold her kunne have gjort sig saa bekjendt med Forholdene, at de Forslag, som udgik fra den, sikkert vilde blive modtagne med fuld Tillid af Autoriteterne i Moderlandet, og ingen her, som kan have nogen begrundet Mening om Øens agronomiske Forhold, tvivler om, at Forslagene vilde gaa ud paa, at største Delen af det Land, som ligger vest for den ovennævnte Linie, kunde ved passende Behandling give et saa stort Udbytte, at Øen, med en timelig Hjælp, inden faa Aar vilde kunne staa paa sine egne Ben
For Øjeblikket staar Haabet højt hos det store Flertal af Øens Befolkning, som ikke hylder det nuværende Regimente. Dette skriver sig fra, at vor ellers saa stilfærdige Præsident og Viceguvernør endelig skal have fundet, at det nu gik for vidt med den Maade, hvorpaa der traadtes op ligeover for ham, og derfor har klaget til Ministeriet; dette turde endelig aabne Øjnene hjemme.
Før jeg slutter, skal jeg endnu kun oplyse, at skjønt Ordren om Sags Anlæg mod Hr Birch kom herud den 15de September, er han dog endnu ikke stævnet til at møde for Retten, hvorfor ogsaa nogle mene, at man slet ikke tør stævne ham, da alt, hvad han skrev i Morgenbladet, jo var fremsat af ham tidligere saa vel skriftlig som paa Tryk - med Undtagelse af Ikke-Førelsen af de fire Bøger, som kun har været fremsat skriftlig for Guvernementet i Begyndelsen af indeværende Aar - uden at der er foretaget noget imod ham. Men i denne Slutning tager man dog vist fejl, thi for Ordrens og sit Embedes Skyld kan Toldforvalteren ikke undlade at anlægge Sag.
*) Brevet har i nogen Tid maattet vente paa Plads.
**) Dette skal dog nu ikke længer være Tilfældet. Morgbl.s Red.
(Morgenbladet (København) 1. december 1880).
Guvernør Janus August Garde (1823-1893) var søofficer og havde sejler med forskellige skibe. Han var havnekaptajn i København 1860-1872. Herefter blev han guvernør over De danskvestindiske øer. Han trak sig i 1881.
Ubekendt fotograf: Plantage. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar