Asyl for uhelbredelige Aandssvage. Ifølge "Nationaltidende" har Prof. Keller faaet Bemyndigelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til at kjøbe Ejendommen "Karens Minde" i Hvidovre Sogn ved den sydlige Ende af Kalleboderne, til der at indrette det i Loven af 24de Maj d. A. bestemte Asyl for uhelbredelige Aandssvage. Den nye Asylbygning, der paatænkes opført under Ledelse af Arkitekt V. Klein, vil kunne give Plads til 80 Patienter, medens Loven kun kræver 60. Bygningsinspektør Chr. Hansen skal paa Regeringens Vegne føre Tilsyn med Bygningens Opførelse.
(Fædrelandet 25. august 1879).
Rigsdagen bevilligede et lån på 110.000 kr. samt et årligt tilskud på 15.000 kr. til fripladser. Den nyopførte bygning var beregnet til 60 "alumner" eller elever som de blev kaldt. For disse penge omdannede professor Johan Christopher Henrich Rummelhoff Keller (1830-1884) ejendommen til en anstalt for udviklingshæmmede - og døve.
Lystgården blev nedrevet, kun nogle ældre bygninger blev stående og omdannet til økonomilokaler og bolig for funktionærerne (20 personer). Åbningen blev angivet til april 1880. Vilhelm Klein (1835-1913), bror til arkitekt August Klein (1839-1909) var uddannet murer og senere Kunstakademiets Arkitektskole. Han havde på daværende tidspunkt deltaget i udvidelsen af Lægeforeningens Boliger, og deltog i Krigen 1864. Han var kendt for flere større byggerier i København og provinsen.
Asyl for uhelbredelige Aandssvage. (Sjællandsp.) I Løbet af et Par Maaneder - formentlig i Begyndelsen af April - vil en ny Afdeling af det af Professor Keller ledede Døvstummeinstitut, nemlig et Asyl for uhelbredelige Aandssvage, kunne finde Ly i den paa Hvidovre Mark ved Kjøbenhavn under Opførelse værende Bygning, hvortil Staten har givet Tilsagn om en aarlig Understøttelse af 15,000 Kr. imod til Gjengjæld at kunne besatte nogle Fripladser. Bygningen opføres af Arkitekt Klein efter en af Kultusministeren prøvet Plan, der er udarbejdet af en i dette Øjemed udnævnt Kommission. Asylet vil faa Plads i umiddelbar Nærhed af Ejendommen "Karensminde", som er kjøbt til at forenes med det, dog saaledes, at Patienterne ville saa Plads i den nve Bygning, og "Karensminde" kun vil blive anvendt til Sygestuer og Bolig for de ved Anstalten ansatte Bestillingsmand og Kvinder. Asylet vil faa sin egen Inspektør samt en Overplejemoder og det fornødne Lægepersonale, men bliver forøvrigt ledet som en Filial af Døvstummeinstitutet. Til Indkjøb af nævnte Ejendom i Hvidovre Sogn og til Opførelse af den nye Asylbygning er der ved Lov bevilget et Beløb af 110,000 Kr. Det temmelig store Areal - ca. 17 Tdr. Land - gjør det let at lade Patienterne faa den fornødne Bevægelse i den friske Luft samt at give dem Sysselsættelse enten med Havearbejde, Agerdyrkning eller anden Beskjæftigelse i det Frie. Asylet skal kunne rumme ca. 60 Patienter, men skal, hvis det gjøres nødvendigt, kunne udvides saaledes, at det kan optage en Fjerdepart saamange til. Den aarlige Betaling for hver Patient vil blive 500 Kr. I særegne Tilfalde vil der kunne tilstedes Fripladser, naar Ansøgning derom indgives.
(Slagelse-Posten 16. februar 1880).
"Opført ved Statens Hjælp af Johan Keller 1879". Mindetavle over en af indgangene til Karens Minde. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Asylet for uhelbredelige Aandssvage er nu saa vidt færdigt at det kan aabne sin Virksomhed den 1ste April. Indlægningen. som er beliggende paa "Karens Minde" i Hvidovre Sogn, er 118 Fod lang, 36 a 48 Fod dyb og 26 Fod høi rød med Sandstensornamenter, forsynet med Skifertag, to Etager høi, foruden Loftsrum og Kvistværelser; den har ornamenterede Gavle og to Udbygninger. Den er delt i to fra hinanden fuldstændigt sondrede Afdelinger, den ene for kvindelige, den anden for mandlige Aandssvage; hver af disse er atter inddelt i to, nemlig for Epileptikere i Stueetagen og for Aandssvage, der ikke lide af Epilepsi eller Krampe, paa første Sal, og disse ere igjen tvedelte, for at de Aandssvage skulle kunne sondres saa meget som muligt efter deres aandelige og legemlige Tilstand. Hver af de nævnte otte Afdelinger har sin Sovesal, af hvilke Halvdelen ere 11 Fod høie 19 Fod lange og 16 Fod dybe. Medens de andre ere 11 Fod høie, 28 Fod lange og 10 Fod dybe. Hver af de i fire Hovedafdelinger har sin store Opholds- og Beskjæftigelsessal, 11 Fod høi, 35 Fod lang og 16 Fod dyd, der er tvedelt, for at befordre en hensigtsmæssige Sondring af Patienterne. Alle Vinduer ere forsynede med Laase og smaa Ruder for at forebygge Fare for Fald ud igjennem disse, og Bygningen er udstyret saaledes, med Hensyn til Trapper og Udgange, at Patienterne i Ildebrandstilfælde med Lethed ville kunne føres bort. Opholdsværelserne i Afdelingerne for Epileptikere ere polstrede, ligesom ogsaa de overalt i Asylet anbragte Ventilationsovne ere omgivne med Hylstre for at forhindre Ulykkestilfælde. Ved en gjennemført Ventilation er der sørget for rigelig Luftfornyelse (mindst 1000 Kubikfod Luft i Timen for hver Patient). Overalt er der anbragt Hængelamper for at fjerne Brandfare. Badeværelser med forskjellige Arter af Bade, og Sygestuer ere indrettede i begge Asylets Hovedafdelinger. -De andre Bygninger ere omdannede til Bolig for Inspekteuren og Overplejemoderen, Kontor m. m., samt to Spisestuer, der staaer umiddelbar Forbindelse med Asylbygningen. Desuden er der indrettet nogle Celler for ustyrlige Patienter, forsynede med Høidelys, udvendig Varmeindfyrig og lignende hensigtssvarende Indretninger. Udhuset, der er opført i lignende Stil som Asylet, omfatter Vaskeri, Karlekammer, Stald, Lo, Lade og Vognskur. I de forskjellige Haver er der anbragt Indhegninger, saa at hver Afdeling har sin egen Tumleplads i det Fri; for de Urolige er der indrettet særlige Indhegninger, omgivne af høiere Plankeværker.
(Dagens Nyheder 15. marts 1880).
Karens Minde var nabo til Strandholm indtil 1934, en stor villa på den anden side af Enghavevej hvis ejer var Kaj Hjalmar Seierøe Olsen. Den blev erstattet af en boligkarre 1934-35 med navnet Strandholmhus.
Keller døde i maj 1884, fru Keller i 1892. Ved deres død diskuteredes om staten skulle overtage anstalten. Den blev herefter selvejende. I 1895 skøder enkefru Catrine Elizabeth Debora Keller (1833-1906) til Institutionen ”De Kellerske Aandsvageanstalter”.
Skjønt Bestræbelserne for at lindre de Aandssvages og de Døvstummes sørgelige Stilling i Samfundet kun ere af forholdsvis ny Oprindelse hos os, har man dog faaet den i saa Henseende virkende Organisation ret vidt fremdreven til Trods for, at det er det private Initiativ, væsenligt endog en enkelt Mand, Professor Keller, der har baaret den frem. I de senere Aar har Lovgivningsmagten dog ganske vist faaet Øjet mere og mere op for, at Staten vilde staae sig ved at yde disse Bestræbelser en virksommere Støtte, og en saadan er alt ydet paa forskjellig Vis, dels ved særlige Lovforslag, dels gjennem Bevillinger paa Finansloven, imidlertid kan det have sin Interesse at kaste Blikket paa, hvorledes Hovedinstitutionen, Johan Kellers Abnormanstalter, nu virke. Døvstummeinstitutet, grundet paa Talemethoden, har 108 Elever, hvoraf 95 ere optagne for Statens Regning, imedens 13 ere Privatelever. Der bliver nu med Kultusministeriets Sanktion opført nye Tilbygninger til de Elever, der ikke kunne finde Optagelse i den gamle Anstalt, og disse Lokaler ventes tagne i Brug til Oktober. Udvidelsen muliggjøres ved private Midler, der formenligt ogsaa ville staae til overfor en Tilbygning til Anstalten for særlig abnorme Barn. I Aandssvageanstalten er Elevantallet for Tiden 182, medens der i det ny anlagte Asyl for Aandssvage "Karens Minde" i Hvidovre Sogn er 78 Patienter. Som Følge af, at alle Anstalterne ere fuldt belagte, for ikke at sige overfyldte, har Kultusministeren, som man vil vide, paa Professor Kellers Indstilling fremsat Forflag om en ny Anstalt, der tænkes henlagt til Jyllands Østkyst.
(Fyens Stiftstidende 16. marts 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar