Igaar afholdtes i Nørreallees Skole det første af de Vælgermøder, hvortil Hr. A. Mundberg har indbudt. Først valgtes Skrædermester Holm til Dirigent. Hr. Mundberg tog derpaa Ordet. Han havde kun med Betænkelighed modtaget den Opfordring til at stille sig, som han havde faaet fra det social-demokratiske Parti, eftersom han alt 2 Gange tidligere havde stillet sig til Valg i Kjøbenhavn, men begge Gange uden at blive valgt. Det var imidlertid sagt ham, at der denne Gang skulde være større Stemning for ham og større Udsigt til at sætte hans Candidatur igjennem. Hvis dette skete, vilde Kjøbenhavn kun følge de fleste andre store europæiske Hovedstæders Exempel. 10 Aars Ihærdig politisk Virksomhed var den Adkomst, han meente at have til at vælges. Han troede at have medvirket noget til, at den Politik, han havde kjæmpet for, nu med nogen Anerkjendelse hos Anderledestænkende. Han havde i sin politiske Virksomhed kun havt Samfundets Vel for Øie. Grundlaget for hans politiske Virksomhed var det, at den Culturudvikling, Samfundet stod paa, muliggjorde et større almindeligt Velvære, end der nu bestod. Staten skulde mere end nu bestræbe sig for at bringe den nationale Velstand ud til alle Samfundets Medlemmer. Dette Princip skulde Staten anerkjende og saa gaae henimod Maalet saa hurtigt, som Omstændighederne tillod.
Derimod vilde han og hans Venner ikke, hvis de havde Magten, tvinge deres Anskuelser hurtigt igjennem. En socialdemokratisk Stat lod sig ikke etablere paa eengang; men Noget lod sig gjøre selv indenfor det nu raadende System. Saaledes Statshuusholdningen. Der anvendtes af Statsindtægterne et altfor stort Beløb til Rustningsvæsenet, nemlig c. 30 Millioner eller omtrent hvad de indirecte Skatter gave i Indtægt. Ligeheroverfor forsømtes Underviisningsvæsenet samt Indenrigs- og Justitsministeriets Budgetter. Disse Forhold burde forandres; kun 2 andre Lande, England og Frankrig gave Mere ud til Forsvarsvæsenet. I Tydskland var den militaire Byrde netop ligesaa tung som hos os, idet den udgjorde 9½ Kr. pr. Individ. Imidlertid viste vort Statsregnstab dog et aarligt Overskud. Man ønskede, at ogsaa dette skulde anvendes til militaire Øiemeds Fremme, medens Taleren holdt for, at det burde bruges til Handelens, Industriens, Haandværks og Fiskeriets Fremme. Vilde man forøge Militairudgifterne, burde Pengene skaffes tilveie ved en extraordinair Skat paa Formue og Leilighed. Pengene burde, naar Staten var i Fare, tages, hvor de vare, ikke hvor de ikke vare. Han personlig hyldede en ubetinget Fredspolitik; men var Folkets Fleertal af en anden Mening og vilde det have en Befæstningslov med et befæstet Kjøbenhavn, saa lad dette Fleertal tage Pengene, hvor de ere. Forlange den velstaaende Deel af Befolkningen, at en Deel af Pengene skulde tages hos den fattige Befolkning, da meente den ikke, hvad den sagde: at Fædrelandet var i Fare. Blev han valgt, vilde han, hvis en Befæstningslov forelagdes, stemme imod enhver Bevilling, som ikke var knyttet til en extraordinair Skat.
Blev Skoleloven paany forelagt, vilde han stemme for den; han var ubetinget Statskolemand. Men ingen tvungen Religionsunderviisning i Statsskolen; derved vaktes kun Splid imellem de forskjellige Anskuelser. Enhver Fader og Moder vilde nok faae Leilighed til at bibringe deres Børn Religionsunderviisning. Staten burde yde Forældrene Understøttelse i i at lade deres Børn frekventere Skolen i Sommerhalvaaret. Fortsættelsesskolerne ønskede han ogsaa fremmede.
Hvad Toldloven angik, da burde al Finantstold fjernes medens Beskyttelsestolden burde fastholdes og udvides, i hvilken Retning kunde kun angives af Regjeringen, der alene besad det i saa Henseende fornødne Oplysningsmateriale. Næringsloven burde reformeres, og bl. A. burde der bestemmes, at Ingen erholdt Næringsbeviis i et Fag, i hvilket han ikke havde godtgjort at være dygtig.
Med Hensyn til Retsreformen vare vistnok Alle enige om det nuværende Inqvisitionssystems Afskaffelse. Vort Læge- og Apothekervæsen burde ligeledes omordnes: Staten skulde etablere et saa stort Lægepersonale, som var fornødent for en god Sundhedspleie, og al Lægehjælp skulde betales af Stat eller Commune. Dette var ikke finanisielt umuligt, naar det betænktes, hvormeget der nu af Private betaltes til Lægerne, og hvor stort Statsoverskudet var. Denne Reform vilde koste c. 8 Mill. Kr. Der burde tilveiebringes en bedre Alderdomsforsørgelse, og det var en Opgave som Staten let kunde løse. Det gamle, ubrugelige Pandserskib "Danmark" havde indtil idag kostet ligesaameget, som det vilde koste at rive hele Borgergade ned og istedetfor opbygge en Række Paladser. Alt heraf kunde det sluttes, hvor let hin Opgave kunde løses.
Han vendte sig derpaa til at imødegaae enkelte af Professor Goos's offentlige Udladelser. Han havde opfordret Professoren til at være tilstede her iaften, men han havde undslaaet sig med Henviisning til det nye Møde, han agtede at afholde. Goos stod længere tilhøire end Bille. Han var saaledes bestemt imod Valgrettens Udvidelse. Goos havde betegnet den provisoriske Finantslovs Udstedelse som en loyal Handling - en saadan Yttring var vistnok enestaaende. Goos havde erklæret, at ville stemme for saa mange Befæstninger det skulde være, naar de Sagkyndige forlangte dem; dette fandt Taleren at være en uforsvarlig Yttring af en Folkerepræsentant; thi Spørgsmaalet, om der overhovedet skulde anlægges Fæstninger, skulde man ikke overlade de indbyrdes uenige Sagkyndige at afgøre. Han kunde ikke tilgive Goos den Yttring, at han under ingen Omstændigheder vilde gjøre Befæstningssagens Fremme afhængig af en extraordinair Skat. Han forstod ikke, hvorledes Goos havde turdet vove at fremsætte en saadan Yttring i 5te Kreds, og Tateren vilde see det, før han troede det, at Goos efter en saadan Yttring vilde blive valgt. Der var jo meget Brug for Statsoverskudet til Sundhedspleien m. m. Troede Goos virkelig, at det er nok for Samfundet at have en hæderlig og godt lønnet Embedsstand? Var en hæderlig, godt stillet Borgerstand ikke ligesaa nødvendig? De lave Lønninger, ikke de høie, burde forbedres. Ligeoverfor Goos's Betegnelse af Absolutismens Embedsstand som hæderlig vilde Taleren hævde, at den var brutal og uforskammet overfor Menigmand i allerhøieste Grad. Han imødegik derefter Prof. Goos' Bemærkninger om den internationale Folkeret. Det var Bureaukratiet og Adelstanden og ikke Demokratiet, som fremkaldte de mange Krige. Hermed sluttede Taleren sit Foredrag, det hilstes med stærkt Bifald.
Arbeidsmand Jensen anbefalede Mundbergs Candidatur. Han vilde som Repræsentant paa Rigsdagen for Arbejderstanden kunne virke for denne, skjøndt kun Enkeltmand.
Hr. Hacke spurgte Mundberg, om han, hvis han blev valgt, vilde virke for almindelig Afvæbning. Han gjorde fremdeles nogle Bemærkninger om Næringsloven og om Skoleloven.
Arbeidsmand Jensen spurgte Candidaten, om han vilde virke for Valgrettens Forandring derhen, at den indtraadte før 30 Aars Alderen.
Contoirist Schiøtz spurgte Candidaten, om han vilde arbeide for en forøgelse af Valgkredsenes Antal.
Hr. Mundberg troede ikke at have nødig videre at udtale sig om Hærspørgsmaalet og om Næringsloven. Han ønskede Valgkredsenes Tal forøget.
Cand. Salomon: Vilde Candidaten virke for, at den saakaldte Arbeiderrisiko formindskedes ved Foranstaltninger fra Statens Side? Vilde han arbejde hen til, at offentlig Sygehjælp m. m. ikke som nu skulde berøve den Paagjældende hans politiske Rettigheder?
Hr. Mundberg besvarede disse Spørgsmaal bekræftende. Et Lovforslag i den af Salomon antydede Reteing vilde muligen ved privat Initiativ blive indbragt i den kommende Samling.
Gartner Johansen anbefalede varmt Mundbergs Valg. Leilighedsviis angreb han den Maade, hvorpaa Bladene refererede offentlige Møder som det nærværende - den var i Reglen vildledende.
Dirigenten afsluttede derpaa Mødet, idet han lod foretage en Afstemning, der gav til Resultat, at alle Stemmer afgaves for Mundberg.
Mødet var besøgt af langt Flere, end Localet, Skolens Gymnastikhuus, kunde rumme, hvorfor de Udenforstaaende, som ikke kunde høre Foredragene, hyppigt forvoldte Afbrydelser. Mødt forløb dog i det Hele roligt og uden Uorden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. september 1880. 2. udgave. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Mundberg holdt endnu et møde i Suhmsgade den 23. september 1880. Et kort referat findes i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. september 1880. Goos og Mundberg mødtes på et møde i holdt endnu et møde i restauratør Thuns lokaler til flere end lokalet kunne rumme den 25. september 1880. Et kort referat findes i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. september 1880.
Politikeren Anthon Nielsen Mundberg (1837-1901) var gårdejersøn og uddannet på bl. a. Grüners handelsakademi. Efter et forsøg som selvstændig var slået fejl, rejste han først til Århus, siden til København som kommissær og høker. Han beskæftigede sig i 1870 med oprettelsen af en dansk afdeling af Internationale. Da han efter et ophold som marketenderibestyrer i Jylland i efteråret 1871 kom tilbage, havde Louis Pio overtaget foreningen. Mundberg tilhørte en faglig-reformistisk fløj i modsætning til Pios revolutionære. I forbindelse med "slaget på fælleden" den 5. maj 1872 blev han kortvarigt anholdt. Han holdt sig derefter for en tid uden for politisk arbejde. I 1874 blev han redaktør af Social-Demokraten hvor han sammen med Chr. Hørdum og P. Holm var blandt de fremtrædende folk. Han blev aldrig valgt til Folketinget, men i 1898 til Landstinget. Han døde 2½ år efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar