I Anledning af 2den Behandling af Lovforslaget om Hærstyrken paa de danskvestindiske Øer.
2den Behandling i Folketinget er til Ende, og der foreligger et rigt Materiale til Overvejelse for dem, der ere kaldede til at tage Bestemmelse i denne Sag. Som den, der i over 7 Aar har opholdt sig paa vore vestindiske Øer og med Interesse iagttaget Forholdene der, være det mig tilladt at fremstille et og andet til Oplysning om disse.
Det er navnlig Terrænet mellem Byerne Kristianssted og Frederikssted paa St. Croix, som er indtaget til Sukkerdyrkning. Øens Vestende, medens Østenden dels er bevoxet med tæt Buskads, dels benyttes som Græsgang og endelig ogsaa dyrkes med Bomuld.
Øens Velfærd er baseret paa Udbyttet af Sukkerdyrkningen. Arbejdet ved Sukkermarkernes Behandling gaar for sig i Dag som for 100 Aar siden. Det er kun denne ene Plante, og Driften saa vel som Sukkerets Tilberedning gaar sar sig aldeles fabrikmæssigt. Agerbruget er ikke forskjelligartet som i den tempererede Zone, hvor de forskjellige Kornsorter og andre Produkter gjøre Landvæsenet forskjelligartet og saaledes interessant. Arbejdet ved Sukkerdyrkningen er højst ensformigt, sløvende og afstumpende. Hertil kommer selve det hede Klimas sløvende Indflydelse og den lodrette Sol, der absolut forbyder Evropæere at arbejde paa Marken i Vestindien. Negeren kan taale denne Varme, og han arbejder under den brændende Sol med Villighed, naar han behandles godt og mærker, at Arbejdsherren sætter Pris paa hans Arbejde. Men i Reglen er Arbejdsherren langt borte - i England eller Amerika - , og kun en betalt Vægter - Forvalter eller Underforvalter - tilser Arbejdet, idet han til Hest besøger eller hænger over Markarbejderne.
Negeren er ikke interesseret i, hvorledes Arbejdet falder ud. At faa Ende paa Dagen er hans Ønskers Maal. Hans Fader eller dog Bedstefader var Slave, dernæst Livegen, og nu er han Medlem af et haardt arbejdende Proletariat. Hverken han selv eller Arbejdsgiveren kjender noget til Danmark eller danske Forhold. Negeren er dog dansk Undersaat, medens hans Herrer i Reglen ere fremmede (mest Irlændere). De Hvide (de danske Autoriteter) have sørget for, at Negeren er uvidende og fattig. Man har intet lært ham og ved Lov forbudt at lade ham tjene mere end en vis ussel Dagløn, netop tilstrækkelig til at lade ham vedblive at existere vaa den simpleste og billigste Maade langt borte fra ædlere Nydelser af hvilken som helst Art nævnes kan. Som fattige og uvidende ham Negrene indtil den seneste Tid set op til de Hvide som de mægtigere Væsener - ikke som de ædlere eller bedre, tværtimod.
Efterretningen om Slavernes Frigivelse i Unionens Sydstater naaede ogsaa, om end kun som en svag Dønning, til disse forkuede og lidende danske Undersaatter, og det første Frihedssuk turde vel skrive sig fra den Tid. Jeg taler ikke her som den, der løst formoder noget, hvad jeg skriver, fremgaar af en Overbevisning, jeg har faaet ved lange og mange Samtaler under fire Øjne med Negere paa Stedet. Jeg vidste, at om end Overfladen var rolig, hvilede Tankerne ikke hos den sorte Mand; han sammenlignede stadig sin egen fortrykte og foragtede Tilværelse med de hvide Mænds. En Befolkning, som ikke forstaaer og ikke forstaaes af vor hovmodige Race, kan gjennem Aartier bære paa Følelser og Tanker, som vi ikke ane. De uretfærdige Arbejderregulativer have de Sorte i lang Tid været højst utilfredse med, man kaldte dem frie og holdt dem i Slaveri. "Dersom den danske Konge vidste, hvorledes den stakkels Neger har det, vilde han bryde Lænken; men han ved det ikke", har man flere Gange sagt til mig. "Men han er langt borte og kjender os ikke".
Uagtet der stadig ved Agenter hværves Arbejder for St. Croix paa de engelskvestindiske Øer, er det ikke muligt at holde paa disse Folk. Man hværvede dem ved gode Haandpenge, de kom ogsaa til Øen, arbejdede deres kontraktmæssige Tid, men vare derefter ikke til at bevæge til at blive. De fandt Forholdene trykkede og uhyggelige. Negeren var mere fri paa de engelske Øer, derfor flyede han vor Ø. Jeg skriver dette, fordi jeg har talt med mange af disse fremmede Negere og hørt denne Udtalelse af deres egen Mund. Kun de spanske Øer, navnlig da Kuba, staar tilbage for St. Croix. At den civiliserede Verden taaler det forsmædelige og skjændige Slaveri, som endnu finder Sted paa Kuba, er jo en uaftvættelig Skamplet paa Civilisationen hvor længe ville de evropæiske Regeringer taale dette Stykke Fortids Mørke midt i vor oplyste Tidsalder!
Skjønt vore sorte Landsmænd selv afkastede Slavelænken, skjønt de fornylig selv itubrød Livegenskabets Aag, arbejde de igjen roligt og godmodigt paa St Croix's Sukkermarker. Men den sorte Mand er ikke længere en blot og bar Maskine, han tænker over, hvad der fornylig er sket, og hvad han tror der i den nærmeste Fremtid bør ske. Guvernøren i Vestindien har selv haft en Fornemmelse heraf, idet han tilmeldte Regeringen at næste Gang vilde Krigen ikke blive ført mellem Bambusstokke og Geværer, men mellem Geværer paa begge Sider. Men naar er næste Gang. Disse Katastrofer ville uundgaaelig vende tilbage, naar ikke Aarsagerne dertil fjærnes.
Negrene ere ikke komne til Ro efter den sidste Opstand. Det nytter ikke at begrave dette Æmne under Tavshed. Man har skudt og fængslet dem, og de have bøjet Nakken for Overmagten - for Geværerne - men det Blod, der er flydt, damper endnu, navnlig det, Standretten udøste. De raabe endnu our side, men de Hvide høre det ikke, fordi de ikke ville høre det, før Raabet overdøver alt andee.
Man maa hidføre en radikal Forandring i Forholdene. Kun den Forandring er fyldestgjørende, som bevirker, at Negre fra andre Egne af Vestindien befinde sig vel ved at arbejde og tage Ophold paa Øen. Den sorte Mand maa ikke længere med Magt holdes nede som Proletar. Han maa kunne blive Ejer af Jord og Forpagter af Jordarealer, han kan magte. Han maa se nogle af sin Race opnaa dette og vide, at han selv og hans Børn kunne opnaa det.
Vil Negeren da som Grundejer eller Forpagter dyrke Sukker? Han vil det, dersom det kan betale sig for ham. Udstykker man Regeringsplantager, kan man jo endogsaa lægge Sukkerdyrkning som Servitut paa en Del af Arealet.
I det store altsaa og for Øjeblikket er Sukkerdyrkningen absolut den Faktor, som skal holde Øen oppe; navnlig fordi der skal Tid til at gaa over til noget nyt. Ikke at der skulde være noget til Hinder for at frembringe lønnende Afgrøder af Kaffe og Bomuld, tværtimod! Begge disse kurante Handelsvarer kunne i Masse bringes ud af den sukkertrætte Jord; men Overgangen maa ske sukcessivt. Ogsaa i Retning af denne Overgang til sideordnet Dyrkning af andre Produkter vil en fornuftig begrænset Udstykning af Regeringsplantager være til stor Nytte.
Kaffe har i en tidligere Periode været dyrket i stor Udstrækning paa Øen, og denne Handelsvare, der ganske stammer fra Troperne, kan igjen blive en stor Indtægt for Øen. Uden Pleje voxer den allerede frodigt paa mange Steder, og den deraf i Handelen gaaende Kaffe er god. Planten fordrer Fugtighed til Maade og til Dels Stygge af andre Træer. Nu er det saa, at skyggefulde Træer hurtig kunne fremskaffes i det tropiske Klima, og at Skyggen tillige bevarer Fugtigheden i Jordbunden. Medens Sukkeret mere og mere fremstilles af Sukkerroer i de tempererede Egne og tilmed daler i Pris, er Kaffe aldrig udsat for denne Konkurrence og er tilmed i den sidste Menneskealder stadig steget i Pris, ja indtil 100 Procent. Alt dette og mere (de billigere Produktionsomkostninger) taler for, at Kaffedyrkning opmuntres. Jeg skriver opmuntres, idet jeg i dette Ord lægger alt, hvad det i vidstrakt Betydning kan indeslutte. Her hjemme er jo i Menneskealdre opmuntret til Landbrugets Fremme ved Bøger, Forsamlinger, Foreninger, Præmier, Udmærkelser, Udstillinger, højere Priser paa bedre Varer - alt sligt er ukjendt i Vestindien, hvor man kun sukker "more rain" (mere Regn) og længes efter gode Efterretninger fra de store Sukkermarkeder.
Det danske Landhusholdningsselskab, det jydske Hedeselskab, det er hvad St. Croix har trængt og trænger til.
Bomuld har længe været dyrket paa St. Croix. Jeg har selv set yppige Bomuldsmarker paa Østenden af Øen, hvor man kun behøvede at holde Jorden om Planterne ren i det første halve Aar, for siden gjennem flere Aar at høste rigelig. Der er ingen Tvivl om, at Østendens Jorder kunne blive Bomuldsmarker af første Rang. Det drejer sig om at plante den rette Sort, da der haves en Mængde forskjellige Arter, den ene bedre egnet for een Jordbund og eet Klima, den anden for en anden Jordbund og andre klimatiske Forhold. Det ligger nær at engagere Negere fra andre vestindiske Pladse til at dyrke hvad Øens egne Negere ere fremmede for. Det vilde jo være den letteste og hurtigste Maade at skaffe bedre Dyrkningsmaader Indpas paa.
Indigo har tidligere spillet en stor Rolle paa Øen. Indigoplanten voxer vildt overalt, men benyttes ikke; ja, dens Behandling for at fremstille Farvestofset er vel ikke en Gang længere kjendt. Dersom ikke Prisen paa Indigo er til Hinder for dens Dyrkning for Tiden, vilde ogsaa denne Industri kunne gjenoplives med Held.
Kokuspalmen forefindes jo hist og her, men man kan ikke sige, at den dyrkes. I Nærheden af Stranden bærer Palmen en stor Rigdom af Nødder, og det er i Sandhed forbavsende, at ogsaa denne prægtige Frugt er forsømt i et Land med saa stort Kystterræn. Men man kan ikke plante den i Dag og høste Nødder i Morgen; derfor plantes den ikke. Der er ingen Opmuntring til noget som helst i nogen Retning, ingen Præmie for Plantning af Kokuspalmer, der dog kunde bringe Len store Fordele.
De store Plantagers Haver ere for intet at regne Kun fra de Jordpletter, der ligge om Negerhytterne og dyrkes af Negerne, faas Pisang, Oranger, Druer, Pærer, Meloner, Yams, Kartofler, Majs, Peber, Jordnødder, Kokusnødder, Tamarinther osv.
For Kreaturerne (Heste, Muldyr, Mulæsler, Hornkvæg, Faar og Geder) dyrkes Guineagræs, en kraftig og meget nærende Græsart.
Jeg kjøbte en Dag en halv Tønde Land, som henlaa i Vildnis, dækket med Maranbuske og Tjørn. En Neger bortryddede i nogle faa Dage Krattet og plantede strax Guineagræs i Jorden. Der var ikke Tale om noget som helst andet Arbejde ved denne Plantning end det, at prikke et lille Hul i Jorden og deri med Rodenden nedsætte en lille Busk Guineagræs. 14 Dage efter dette Arbejdes Udførelse begyndte min Hest at benytte dette Græsstykke til Foder, og næppe en Maaned efter Plantningen var Græsset et Par Alen højt og dækkede Jorden som den tætteste Rugmark. Jeg kan tilføje, at min Hest, som jeg altid benyttede til Ridning - og jeg red ikke saa lidt hver Dag - aldrig fik andet at æde end Guineagræs og i Høsttiden af og til lidt SukkerGp, et Bevis paa, hvor nærende denne Græsart er.
Skjønt St. Thomas forbruger en stor Mængde Vegetabilier til sin daglige Behov, ligesom store Masser forbruges af Skibene i Havnen, leverer St. Croix kun lidt heraf. Tortola, Anegada, Crab-Island og andre Øer tjene disse Penge. Vore Negere vilde snart selv besørge denne Forsyning, dersom deres Tid tilhørte dem, og de kunde benytte de fornødne Jordarealer. Derimod forsyner St. Croix St. Thomas med "sugar cakes", størknet kogt Sukkersaft, som paa ulovlig Maade fravendes Sukkerkogerierne.
Endnu maa tilføjes, at Biavlen, Honning- og Voxproduktion kan trives paa St. Croix til en Grad, man her hjemme ikke gjør sig nogen Forestilling om. Jeg bragte med mig ud fra England fire Bisværme. Bierne trivedes saa udmærket, at jeg 5 Aar efter min Ankomst høstede 6-8000 Pd. Honning og over 1000 Pd. Vox aarlig. Og dette Resultat, uagtet jeg jo var fremmed for Forholdene og, i det Mindste fra først af, saaledes ikke kunde gribe Sagen an paa den fordelagtigste Maade. Frie Negere med egne Jordlodder vilde ved en Smule Opmuntring og Vejledning kunne bringe meget ud af denne Industri.
Det her fremsatte vil vise, at om end Sukkerdyrkningen i det store og for Øjeblikket maa være Bærer af Øen, bør der arbejdes hen til at skaffe ogsaa andre Indtægtskilder for Øen til Veje, hvilke, som paavist, ogsaa let og hurtigt ere ved Haanden, men under de for Tiden bestaaende Forhold ikke kunne bryde igjennem.
Udstykning af nogle Regeringsplantager vil efter min Mening føre fremad mod Maalet. Jeg har sagt det før og gjentager det: Negeren maa føle, at hans Hudfarve ikke stiller ham udenfor Loven, at Arbejde og Virkelyst ogsaa kan skaffe ham og hans en lysere og med den hvide Befolkning lige stillet Fremtid, og Racehadet vil efterhaanden tabe sig. Negeren maa som Arbejder føle sig lige saa vel paa St. Croix som paa de engelske Øer, saa vil Øen ikke komme til at savne Arbejdskraft. Sporene af Opstanden kunne hurtigst udslettes ved en almindelig Amnesti for de under samme begaaede Forbrydelser og Forseelser, og denne Amnesti maa paa en eklatant Maade meddeles Negerbefolkningen; uden at se op til Avtoriteterne vil Negeren være rørt og taknemlig over en Naadesakt af Kongen, naar denne er udstrakt og almindelig.
Det store Spørgsmaal er, om Danmark vil erklære den sorte Befolkning for Statsborgere, lige stillet med den hvide og, vel at mærke, behandle den som saadan, eller, om hvad der paatænkes gjort for Øen, kun skal gjøres for de Hvide (de Fremmede - Irlænderne). For Tiden ser det ud, som om vi for Negerne kun have Krigsskibe, Soldater og Fængsler, medens Penge, Velvillie og Hjælp af enhver Art tilføres de hvide. Jeg veed, at ægte danske Hjærter ville give mig Ret i, at dette Forhold bør forandres. Den sorte Mand har længe nok trællet, slæbt og sukket til dog en Gang at fortjene bedre Kaar. Vil Landet gjøre noget for Vestindien, saa tænk ogsaa paa den sorte Mand! Vi kunne ikke vente, at han selv skal kunne staa frem og paapege, hvad der bør gjøres. Det Barbariets Mørke, hvori man har holdt ham, beskytter ham mod en hvilken som helst saadan Fordring. Jeg tvivler ikke om, at mange med mig have lagt Mærke til, at medens efter Opstanden den danske Presse uafladelig buldrede paa Medlidenhedstrømmen for St. Croix' hvide Befolkning, hævede der sig ikke en eneste Røst for den Sorte (med Undtagelse af hvad jeg har skrevet i Morgenbladet). Ved Siden af at vise, hvor lidt man bekymrer sig om, hvad der ikke angaar En personlig, viser nævne Faktum ogsaa tydelig, i hvor høj Grad den sorte Befolkning trænger til Beskyttere; den har jo ikke været i Stand til selv at faa nogen som helst beretning om dens Motiver til Opstanden, dens Maade at bedømme Forholdene paa, frem for Offenligheden. Alt er bleven berettet igjennem dens Fjends Pen. Viser ikke dette dens Afmagt og Trang til Beskyttelse?
Det er ikke Soldater, Krigsskibe, Standretter og Fængsler, St. Croix trænger til, men til en radikal Forandring i den Aand , hvori Øen regeres. Lad ikke længere Fremmedes Interessser trampe danske Undersaatter under Fødder, men tænk paa Negeren, naar noget skal gjøres for Øen.
Kjøbenhavn den 1ste Juli 1880.
(Morgenbladet (København) 7. juli 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar