I Tirsdags blev der holdt Sprøjteprøve i Kallundborg. Mandskabets Holdning var ypperlig, skriver en Brandmand i Kallundb. Dagbl., og ved at se ud over den talrige Arme, fik man uvilkaarlig en betryggende Følelse af, at en ordenlig Ildløs er en Umulighed i Kalundborg. Med en saadan Styrke kunde man rive hele Byen ned, før den kunde faa Tid til at brænde. For at gjøre noget, øvede vi os i at sprøjte imod Vinden; det var en Kamp mellem Vinden og Vandet, og den første sejrede. Hvad der særlig bør roses ved Sprøjterne er Betjeningen. Der hører nemlig omtrent hundrede Mand til hver Sprøjte, og at der med en saadan Betjening kan udrettes noget extraordinært, tør der selvfølgelig ikke tvivles om. Noget extraardionært udrettede vi dog ikke i Gaar, det gjemmer vi, til en ordenlig Ildløs en Gang prøver at vise sig; i Gaar mønstrede vi os kun. Befalingsmændene talte de menige op og saa meget dybsindig i Protokollerne, om det passede, hvad det naturligvis ikke gjorde. Sprøjterne - vi har ikke mindre end to store og en lille - bleve befundne at være saa som saa. Der kunde i alt Fald sprøjtes med dem, og selv om Straalen er mindre kraftig, kan dette jo i paakommende Tilfælde rettes ved, at Straalemesteren gaar hel hen til Ilden, han skal slukke. Nogle Smaareparationer kunne imidlertid nok være ønskelige, f. Ex. nye Pumpeværker og nye Slanger og maaske lidt mere nyt af en eller anden Slags. Man vil jo ogsaa vide, at Sprøjterne allerede havde gennemgaaet en lille Kassation, før de for mange Aar siden kom her til Byen som nye, saa et og andet kunde der maaske nok være at ændre. Men bortset fra saadanne Smaating var det hele ypperligt. I to Timer stod vi og saa paa hverandre og paa Vandtønderne og tilsidst paa Sprøjterne, der støvregnede tilbage over Pumperne; og derpaa traadte vi af og gik hjem med den Overbevisning, at hvordan det end stod sig med Sprøjterne, koldt var der paa Havnepladsen.
(Morgenposten 7. oktober 1881).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar