De dansk-vestindiske Øer. (Efterskrift til Politivennen)

De dansk-vestindiske Øer. Den Omstændighed, at den nu forestaaende Sukkerhøst paa de vestindiske Øer, saafremt ikke uforudsete Begivenheder indtræffe, rimeligviis vil blive den største, Øerne have havt i en lang Aarrække, har i Colonialraadet paa St. Croix i forrige Maaned fremkaldt en levende Discussion om Arbeidersagen. Det er nemlig at forudsee, at Høsten ikte vil kunne udføres med de Kræfter, der for Tiden haves paa St. Croix. Der er enkelte Plantager, navnlig i den midterste Deel af nævnte Ø, hvor der trænges til en Forøgelse af indtil 60 pCt. Arbeidskraft. Hverken Tilbudet om en større Dagløn eller andre Fordele kunne bevæge de indfødte Negre til at arbeide mere end 3 eller 4 Dage om Ugen. De fremmede Arbeidere, der for Tiden udgjøre en Trediedeel af Arbejderbefolkningen, arbeide vel i Reglen noget mere og noget længere, men deres Antal er langtfra tilstrækkeligt til at bøde paa Negernes Ladhed. Under disse Omstændigheder reistes i Colonialraadet det Spørgsmaal, hvad der skulde gjøres for at undgaae de store Ulemper, der ville opstaae af disse Forhold i den allernærmeste Fremtid. Atter at indføre Kulier fra Ostindien antoges af de fleste Talere for ugjørligt. Det havde nemlig viist sig, at hver af de 312 Kulier, der ankom i 1863 fra Ostindien og atter, ifølge de indgaaede Forpligtelser, bleve sendte hjem i 1868, havde kostet omtrent 200 Dollars, saa at Emigrationsfonden, til hvilken der ydedes Bidrag fra Øernes Plantager, i det Hele havde havt en Udgift af omtrent 60,000 Dollars. Nogle af Colonialraadets Medlemmer foreslog at hente nye Arbeidskræfter fra de fremmede vestindiske Øer. Andre Medlemmer - og disse syntes at have Raadets Fleertal paa deres Side, - ønskede en Indvandring fra China. Chinesiske Arbeidere vare efter deres Mening at foretrække fremfor Kulier, fordi de vare stærkere og fordi de ikke gjorde Fordring paa at faae fri Tilbagereise. Raadets Præsident indvendte derimod, at der i Revue des deux Mondes af Sagkyndige var blevet paastaaet, at Chineserne duede bedre til alt Slags andet Arbeide end til Plantagearbeide og Agerdyrkning. Denne Paastand fremkaldte Modsigelse, og der blev henviist til Forholdene i Californien. Nogen Resolution blev ikke vedtagen. Den vestindiske Emigrationsfond beløber sig for Tiden kun til omtrent 3000 Dollars.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. oktober 1881. 2. udgave).