07 maj 2023

Fra Københavns vestre Gasværk. (Efterskrift til Politivennen).

Forund mig, Hr. Redaktør! Plads i Deres ærede Blad for et Par Bemærkninger fra Københavns Vestre Gasværk. At Belysningen og Brændselet, der skal haves derfra, undertiden er drøjt at bekomme, er der vist Flere der maa føle, men Arbejderen, der fabrikerer det, føler det vist haardest, og især i disse Tider, hvor der er nok af Arbejdskraft. Da den meste Arbejdskraft udfordres om Vinteren, er der nok der er glade ved at have et Par Maaneders Beskæftigelse, og saa tager de mod Løn og Behandling som bliver dem budt. Af denne Grund kan jo Bestyrer Howitz fremvise saa store Besparelser paa Arbejdskraften, som han har gjort i de sidste Aar; men om Hr. Bestyrer Howitz og hans Driftsinspektør kan tilkomme hele Æren, maa Læserne bedømme. Jeg med Flere tror, at Arbejderne tilkommer deres Del; men lad os gaa videre.

Skal der spares paa Arbejdskraften, som den nu er, er Resultatet det, at de, der arbejder saavel paa Pladsen som i Retorthuset har maattet dele Byrden af Arbejdet og været den despotiske Fremgangsmaade underkastet, som Inspektøren udviser.

At de Arbejdere, som har arbejdet flere Aar i Retorthuset, dels har taget Skade paa Helbreden og dels er ukendt med Forholdene der, er indlysende, og at der snart kan blive noget at udsætte paa en Mand. Da lyder det ikke glædeligt for Manden at han skal paa Pladsen ag afskediges med det første.

Men da der betales en lille Pension efter 10 Aars Arbejde i Værket, saa mener Inspektøren formodenlig at denne kan spares, og han har derfor bestandig yngre Arbejdskraft.

Enhver vil dog vistnok indrømme, at Arbejdet paa Københavns Gasværk, hvor man er udsat for Brud baade paa Sundhed og Lemmer, og hele Aaret igennem, saavel Dag som Nat, er haardt og meget anstrængende. Men det sørgeligste er, at hvis lidt Uheld indtræffer i Familjen. Vedkommende da straks stal være henvist til at banke paa Fattigforstanderens Dør.

At kalde sig fri Mand maa Enhver i disse Tider give Afkald paa, som vil holde Arbejde der. Selv om der findes en human Formand, der vilde forsvare en Arbejder, bliver han straks afbrudt af Entreprenøren: at Sligt ønsker han ikke mere overfor Arbejderen. Han udtrykker sig stadigt med, at han bliver snydt paa Arbejdskraften; men kan en Mand, der til Tider bliver affordret baade 18 og 24 Timers haardt Arbejde, naar han tænker paa Løn og Arbejde, kan han til enhver Tid have Lyst til at gøre sin Pligt?

Hvis Hr. Howitz og hans Inspektører vilde erindre, at Arbejderen har Kød og Blod som de selv, og at man stal leve med sin Familje, da vilde de vist være de første til at opfylde deres Pligt som humane Arbejdsgiver.

En Gasværksarbejder.

(Social-Demokraten 13. marts 1881).


Hoffotograf, filminstruktør Lars Peter Elfelt (1866-1931: Koksknuser på Vestre Gasværk. 1916. Omend fotoet er taget 35 år efter artikel, synes bygninger de samme. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar