Høiesteretsdom om Brugen af Kjælderleiligheder. (Efterskrift til Politivennen)

Efterat Muurmester J. E. Günther i 1874 havde opført en Eiendom paa Hjørnet af Baggesensgade og Todesgade, ansøgte han om Tilladelse til at benytte en i samme værende Kjælder, der har en Høide af 4 Fod, hvoraf 2 Fod 6 Tom. over Jordlinien, til Udsalg, hvilket ogsaa bevilgedes paa Betingelse af, at der ikke opsættes Comfurer i Kjælderen, og at denne ingensinde benyttes til Natteophold for Mennesker. Da Hr. Günther det følgende Aar solgte Eiendommen til Oversergeant E. T. Høyer, fandtes der desuagtet to med Comfurer forsynede og af paagjældende Leiere ogsaa til Natteophold benyttede Kjælderleiligheder. og da det derfor i 1876 ved Eftersyn fandtes, at den ovennævnte af Bygningscommissionen for Benyttelsen af Kjælderen stillede Betingelse var overtraadt, maatte Hr. Høyer forpligte sig til uopholdelig at borttage Comfurerne samt sørge for, at Kjælderne ikke benyttedes til Natteophold for Mennesker, og først efterat denne Forandring var bleven iværksat af Hr. Høyer, meddeelte Bygningscommissionen paa derom af Hr. Günther indgivet Andragende Tilladelse til at Comfurernc atter opsattes i Kjælderne. Da imidlertid Hr. Høyer ikke ved Afslutning af Kjøbet af Eiendommen vil have været vidende om Ulovligheden af, at Kiælderne vare forsynede med Comfurer og benyttedes til Natteophold af Leierne, sagsøgte han Hr. Günther til Betaling af forskjellige nærmere præciserede Erstatninger, tilsammen til Beløb 3275 Kr. eller for en Deels Vedkommende efter uvillige Mænds Skjøn. Hof- og Stadsretten tog ogsaa denne Paastand til Følge og paalagde Hr. Günther at godtgjøre sin Modpart Sagens Omkostninger med 60 Kr. Høiesteret kom derimod ved sin i Fredags afsagte Dom til det modsatte Resultat. Det hedder herom i Præmisserne til Dommen:

Som i den indankede Dom bemærket har Citanten (Günther) vel ikke forinden Salget af den i samme omhandlede Eiendom gjort Indstævnte (Høyer) bekjendt med, at Comfurerne i Kjælderleilighederne vare anbragte imod Bygningscommissioncns Forbud, og heller ikke tilvejebragt Beviis for, at Indstævnte ved Kjøbets Afslutning fik Meddelelse om, at disse Lejligheder ikke maatte benyttes til Natteophold; men ligesom det paa den anden Side ikke af Indstævnte er gjort gjældende, at Citanten skulde have foregivet at have erhvervet den Tilladelse, der, som Indstævnte maatte vide, var nødvendig ifølge § 57 i Bygningsloven for Kjøbenhavn af 21de November 1871, saaledes er der ingen Grund til at antage, at han paa anden Maade svigagtigt har fremkaldt eller benyttet sig af en urigtig Forestilling hos Indstævnte i den ommeldte Henseende. Navnlig kunde de af Citanten om Kjældrerlejlighederne oprettede Leiecontracter, i hvilke de betegnedes som Udsalgslocaler, og hvorved der i dem var tilsagt Leierne Ret til Beboelse, ikke give Indstævnte nogen Anledning til at forudsætte at Kjælderne turde benyttes som Beboelseskjælder. Saafremt han derfor ved Kjøbets Afslutning har lagt Vægt paa dette Punkts havde det været hans Sag at skaffe sig den fornødnc Underretning. Da der saaledes efter Høiesterets Formening manglede Føie til at paalægge Citanten at udrede de af Indstævnte paastaaede Erstatningsbeløb, frifandt Retten ham, for dennes Tiltale. Processens Omkostninger for begge Retter hævedes.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. december 1881).