19 maj 2023

Retssag om et ægteskabs Ophævelse. (Efterskrift til Politivennen)

Under en ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Ret anlagt Sag søgte en Fabrikarbeiders forladte Hustru heri Staden det mellem hendes og hendes indstævnte Mand, der senest havde havt Ophold i Lundtofte, og som ca. 8 Aar forinden nærværende Sags Anlæg uden hendes Vidende og Villie og uden lovlig Aarsag skulde have forladt hende og ikke senere være vendt tilbage, - den 6te August 1871 indgaaede Ægteskab i Henhold til Loven 3-16-15-2, ophævet og sig kjendt berettiget til at indgaae nyt Ægteskab samt Indstævnte tilpligtet at betale Sagens Omkostninger skadesløst. Subsibiairt paastod Citantinden sit Ægtestab ophævet uden Tilladelse for hende til at indgaae nyt Ægteskab.

Til for Indstævnte beskikkede Forsvar, Overretssagfører P., paastod principaliter Sagen afviist og sig tillagt Kost og Tæring, idet Citantinden formeentlig ikke havde iagttaget, hvad der paalaa hende til Sagens Oplysning. Han anførte i saa Henseende, at det af den af Citantinden i Retten afgivne Forklaring fremgik, at Indstævnte havde havt en heri Staten levende Søster, af hvem hun i sin Tid havde hørt, at hendes Mand efterat han havde forladt hende skulde være tagen tilsøes og fare paa Amerika og andre fjerntliggende Steder, uden at imidlertid denne Søster havde været fremstillet for at afgive Forklaring, ligesom der ikke fra Citantindens Side var oplyst nogen Grund for, at Sligt ikke var skeet. Subsidiairt paastod Overretssagfører P., at Dom til Ægteskabs Ophævelse ikke gaves, forinden Citantinden enten havde fremstillet sin Mands ovennævnte Søster eller havde oplyst, at dette var umuligt, idet han derhos paastod sig tillagt Salair. Han protesterede derhos med, at der tillagdes Citantinden Ret til at indgaae nyt Ægteskab saavelsom imod, at Processens Omkostninger tilkjendtes hende.

Den af Indstævntes Forsvar saaledes paabereabte Omstændighed - med Hensyn til hvilken iøvrigt bemærkedes, at det fra Citantindens Side var anført, at hun ingen Kundskab havde om, hvorvidt Søsteren endnu var i Live - fandtes imidlertid ikke at kunde bevirke Afviisning af Sagen, hvis Paastævning rettelig var fremgaaet efter Frdn. 22de Mai 1750 jfr. Frdn. 3die Juni 1796 § 1, ligesom førstnævnte Frdn.s Forskrifter ogsaa iøvrigt af Citantinden vare efterkomne, og vilde Sagen saaledes være at paakjende i Realiteten. Da nu Rigtigheden af den af Citantinden inden Retten afgivne Forklaring, der gik ud paa, at Indstævnte, der dengang var en Snese Aar gammel, medens Citantinden var 24 Aar, omtrent et Aar efter at de vare blevne gifte, uden hendes Viden og Villie, og uden at hun dertil havde givet ham nogen Anledning, forlod hende, der dengang med ham havde Bopæl i Lundtofte, og at hun ikke siden den Tid havde havt nogen Underretning fra ham, maatte ansees tilstrækkeligt bestyrket ved de Forklaringer, som vare afgivne af de i Sagen førte Vidner, vilde Citantindens Paastand om Ophævelse af det mellem Parterne bestaaende Ægteskab være at tage til Følge. Forsaavidt Citantinden derimod tillige havde paastaaet sig kjendt berettiget til at indgaae nyt Ægteskab, vilde der, da hun ikke havde produceret nogen Oplysning om sit sædelige Forhold, ikke herom kunne gives nogen Bestemmelse i Dommen. Processens Omkostninger ophævedes. Der tillagdes Overretssagfører P. i Salair 20 Kr., der udredes af de Midler, Indstævnte heri Landet maatte have efterladt sig.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. august 1881. 2. udgave).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar