(Korrespondance til "Nationaltidende")
St. Kroix, den 19. Oktbe. 1882.
I Kolonialraadets sidste Møde forefaldt uventet et ganske interessant Optrin. Præsidentskabet havde indbragt et Forslag til en Tillægsbevillingslov om Midler til Gjenopførelsen af den under Oprøret afbrændte Toldbodbyggning i Frederiksted samt til Anlæg af en Badeanstalt ved Hospitalet paa Peters Farm, og endelig om at forhøie Kontoen for uforudsete Udgifter ved Bygningsvæsenet med 500 Doll. for saaledes at dække forskjellige mindre Udgifter, der allerede vare afholdte og beløb sig til 637 Doll. Dette Forslag var overgivet til et Udvalg, som anbefalede Vedtagelsen af Forslaget, men med den Forandring, at de allerede afholdte Udgifter opførtes som saadanne hver med sit Beløb og ikke sloges sammen med uforudsete Udgifter, hvorved der ganske vist vilde blive bevilget en større Sum, end af Regieringen forlangt. Man skulde nu synes, at Udvalgets Forslag var saa aldeles korrekt; men af den Mening var den konstituerede Præsident ikke. Han angreb Udvalget i de voldsomste Udtryk og paastod, at enten beskyldte det ham for at handle meget uklogt, eller ogsaa sigtede det ham for Forsøg paa at indsmugle en ny Praxis i Landet, hvorhos han hævdede, at den var en meget farlig parlamentarisk Praxis at bevilge mere, end det forlangtes. Udvalgets Ordfører, Prokurator Lemming blev ham imidlertid ikke Svar skyldig, men paaviste tydelig, at Udvalget havde Ret, og at naar der i selve Lovforslaget stod, at Udgifterne allerede vare afholdte, kunde man ikke forelægge et Forslag om at forøge Kontoen "uforudsete Udgifter", men maatte forlange Beløbene efterbevilgede. Det større Beløb, Raadet ville bevilge, var Regeringen ingenlunde forpligtet til at benytte til det til "uforudsete Udgifter" bevilgede Beløb. Efter et Par Repliker fra de to Talere bevilgedes naturligvis Pengene under den Form, Udvalget havde foreslaaet. Ved Planter A. Latimers Bortreise var en Plads i Kolonialraadet bleven ledig, og ved et Valg i Frederikstad d. 23. valgtes forhenværende Toldkontrollør P. E. Birch, som flere Gange tidligere har søgt Valg og hører til Oppositionen.
Da Tiden nærmer sig til den aarlige Generalforsamling i St. Kroix Fællessukkerkogerier, have Folk her talt meget om, hvorledes Status saa vil stille sig. "St. Kroix Avis" indeholdt for kort Tid siden en længere Artikel om denne Sag, hvori det fremhæves, at Kampagnen 1881 gav 26,962 Sække Sukker, 1096 Tønder Melasses med en Brutto Indtægt af 1,252.000 Kroner, en Udgift af 1,085,877 Kr., aItsaa et Overskud af 166,123 Kr. Da der iaar er forarbejdet 44,217 Sække Sukker foruden Melasse i omtrent samme Tid som ifior, maa Overskudet iaar rimeligvis være meget større. Af de 166,123 Kr. fra ifjor henhørte 14.201 til dette Aars Regnskab, og 72,009 Kr. henlagdes til Fornyelsesfonden, medens Resten anvendtes til at betale "Renter o. l." Disse Renter ere imidlertid ikke betalte til Aktionærerne og kunne ikke være betalte til Statskassen, da der stadig fordres den samme Sum paa St. Kroix Budget som svarer for Renterne af Aktiekapitalen. Man kommer derfor til den Slutning, at Pengene ere anvendte til at dække tidligere Fordringer med, hvortil man hidtil har manglet den fornødne Kapital. Herunder findes imidlertid en Del Fordringer, c. 10-15,000 Doll., som henstaa fra Faktoriets første Kampagne og ere fremkomne ved, at Faktoriet ikke var i Stand til at betale for modtagne Rør. Rørleverandørerne, Planterne, gik tildels ind paa at modtage Præferenceaktier for deres Fordringer, men dem have de endnu ingen Rente faaet af, og heller ikke ere de blevne indløste, medens man siger, at de, der nægtede at modtage Aktier, ere blevne betalte. Da det var meget imod Vedkommendes Ønske at modtage Aktier i Stedet for rede Penge, og mange af dem ingenlunde have Raad til at holde disse Aktier, henstilles til Bestyrelsen, om ikke disse Aktier nu kunne blive indløste.
Dernæst fremhæver Artiklen i "St. Kroix Avis", at en Paragraf i Lovene (§ 11) aldrig er bleven overholdt. Der findes nemlig en Bestemmelse om. at Selskabets Regnskaber for det forløbne Aar skulle fremlægges for Aktionærerne baade i Kjøbenhavn og paa St. Kroix. Selv om Lovens Ordlyd vilde være vanskelig at følge, kunde man dog godt fremlægge Regnskabet her, hvor der findes en meget stor Interesse for Faktoriet. Medens de første Aars Regnskaber vel nok vilde frembyde et sørgeligt Syn, idet mange Penge ere blevne anvendte til frugtesløse, dog næppe unyttige, Experimenter - hvad man dog ingenlunde kan dadle nogen for, da hele Systemet med Rørledningen jo tildels var et eneste stort Experiment - maa man nu kunne vente, at Regnskaberne ville udvise Fremgang og Overskud, og vi haabe derfor at faa dem at se her.
I samme Numer af Avisen klager en Indsender over Veienes og Gadernes slette Tilstand og henleder Opmærksomheden paa, at den Arbeidsstyrke, som ellers har været brugt til Reparation af Byens Gader, nemlig Straffefangerne, i lang Tid har været anvendt til at rydde et Stykke det Offenlige tilhørende Jord, som findes øst for Kristianssted, og som den konstituerede Præsident herved har faaet omdannet til en Have med Gange og Græsplæner og hist og her beplantet med nyttige Træer. Det Hele er særdeles net, men Indsenderen mente, at det var nødvendigere først at holde Gaderne i god Orden, og de trænge unægtelig meget til Reparation. Da en anden Indsender i det næste Numer af Avisen roste Gadernes og Veienes udmærkede Tilstand, paatog Prokurator Lemming sig Stykke for Stykke at paavise, hvor slet Landeveien mellem de to Byer er. Imidlertid gav denne Diskussion gav Anledning til, at det paa Præsidentens Opfordring sammensattes en Forskjønnelseskomite for Byen Kristiansted og nærmeste Omegn, som atter har nedsat et snævrere Udvalg, bestaaende af Præsidenten, Dr. med. Neumann og Planter Hvid, som foreløbig have taget Sagen i Haand. Man haaber, at der ved smaa maanedlige Bidrag fra Indbyggerne vil indkomme saa meget, at den kan udrette en Del i Retning af Forskønnelse, hvortil Byen haardt trænger.
Siden midt i forrige Maaned har her været en meget stor og smuk Komet at se. Den viste sig temmelig overraskende, da der intet Sted fra var meldt noget om en saa stor og smuk Gjæst heller ikke i "Nationaltidendes" astronomiske Meddelelser for September findes den nævnt. Den ses herfra i omtrent østlig Retning og hæver sig Kl. 4 om Morgenen med Halen øverst. Halen er meget bred og skinnende, navnlig c. ½ Time før Solopgang. Kjærnen lyser omtrent som en almindelig Stjerne af første Størrelse. Den lettroende Befolkning har naturligvis indbildt sig mange Ting, som denne mærkelige Stjerne skulde bebude; mest almindelig mener man Tørveir, og det synes desværre, som om det skal slaa til. Siden i den har været tydelig, have vi næsten ingen Regn havt, og vi trænge særdeles meget dertil, navnlig til en ordenlig blødende Regn; Rørene gro ikke hurtig længer.
Den bekjendte StatspIantage "Mt. Pellier blev forgæves opraabt til Salg ved en Auktion for nogle Dage siden. Der blev budt 6500 Dollars, men Regjeringen forlangte 10,000, saa meget faas næppe, men efter Forlydende er der Underhandlinger l Gang om Salg for et noget mindre Beløb.
For nogle Dage siden blev Byen allarmeret ved Brandraab, og det viste sig, at der var udbrudt Ild i et lille Træhus mellem Guvernementshuset, Kirken og Apotheket. Heldigvis var det blikstille, ellers var rimeligvis en meget stor Del af Byen gaart op i Luer, navnlig de tre nævnte Bygninger; nu bliv Ilden slukket meget hurtig af det hastig tililende Brandkorps. Ilden var opkommet ved Uforsigtighed.
Det er meget glædeligt, at det er lykkedes Politiet at udfinde Gjerningsmanden til i hvert Fald nogle af Ildebrandene ved "Princes Station". Det er en Neger, der ikke har angivet nogen egenlig Grund til sine Handlinger. Han nægter imidlertid at have paasat alle Ildebrandene og tilstaar kun at have foraarsaget de 2 sidste og at være den Mand, Politibetjenten overraskede, just som han var i Færd med at stikke Ild, uden at det dog lykkedes at fange ham den Gang.
(Nationaltidende 1. november 1882. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar