13 juni 2023

Fyens Folkebank i Højesteret. (Efterskrift til Politivennen)

Sagen mod Fyens Folkebank. I Gaar Formiddags paabegyndtes i Højesteret den saakaldte fynske "Folkebankssag". Den 30te Oktober 1870 stiftedes "Fyns Folkebank" af Handskemager Lars Larsen (Formand). Boghandler Rasmus Nielsen, Entreprenør Peder Christensen samt nogle Flere, og de 3 førstnævnte har hele Tiden været Medlemmer af Bestyrelsen. I Begyndelsen havde Banken intet ordentligt Bogholderi, og først i 1873 fik den i en ung Mand, Hans Gregersen, en egen Bogholder. Bestyrelsen drev Børsspil efter en stor Maalestok og bortsvindlede paa denne Maade Bankens Penge. Der oprettedes Filialer i forskellige fynske Byer, men hvad der indkom her, inddroges i Hovedbanken, hvor man altid trængte til Penge. Resultatet var, at det ved den i 1878 mod Banken indledede Undersøgelse viste sig, at den var fuldstændig insolvent, og at dens samlede Tab udgjorde ca. 1 Million Kr. Den nævnte Bogholder Gregersen i Forbindelse med en Købmand Nielsen i Bogense havde ved Udlaan mod Aagerrenter og ved Akcept af Veksler paa ublu Vilkaar efterhaanden faaet Ejeren af Engeldrupværk Klæbefabrik saaledes i deres Magt, at de havde haabet at kunne faa ham til frivillig at gaa fallit, saaledes at de kunde overtage Fabriken paa billige Vilkaar. Da denne Plan imidlertid strandede, købte de i 1876, da Fabriken maatte stanse sin Virksomhed, denne, og gjorde en Tid lang tilsyneladende gode Affærer. Men snart kom de ynkelige Forhold frem, og, efter at der var tegnet en uforholdsmæssig høj Assurance paa Fabriken hos et Selskab, som Nielsen var Agent for, afbrændte den Natten mellem den 23de og 24de Maj 1878 under meget mistænkelige Omstændigheder. Gregersen og Nielsen arresteredes, men der er ikke under Sagen fremkommet Noget som helst om. at de havde været medvirkende til denne, hvorimod deres Arrestation gav Anledning til, at de fremkom med Tilstaaelsen om deres Forhold til "Fyens Folkebank", som ledede til, at der rejstes Sag mod denne. Det oplystes tillige, at nogle af de ruinerede Andelshavere i Fabriken ved at søge at paavirke Forskellige til at besørge Fabriken afbrændt, havde gjort sig skyldig i "Forsøg paa Meddelagtighed i Brandstiftelse". Ved den i Anledning af Sagen nedsatte Kommissions Dom er Handskemager Larsen - der foruden sine øvrige Forbrydelser er funden skyldig i Vekselfalsk - anset med 3 Aars Forbedringshusarbejde, Gregersen og Nielsen med samme Straf i henholdsvis 2 og 1 1/4 Aar, de tre Gaardmænd, der havde søgt at foranledige Brandstiftelsen, og en Slagter med Fængsel paa Vand og Brød i forskellige Grader, og de øvrige af de 12 i Sagen Implicerede med mindre Straffe. I Højesterets Møde i Gaar udviklede Aktor den ovenfor givne Fremstilling af Sagen; men han blev ikke færdig med sit Foredrag. Højesteret menes ikke at ville komme til at fælde Dom før om 3 Uger.

(Social-Demokraten 26. maj 1882).


I Sagen angaaende Folkebanken og Engeldrupværk sluttede Aktor for Høiesteret i Torsdags sit Foredrag. Saasnart Konsortiet til Overtagelse af Fabrikken Engeldrupværk var dannet med solidarisk Forpligtelse, reiste Bestyrerne Penge i Fyens Folkebank, og med disse betalte de sig først og fremmest selv for deres Tilgodehavende hos den tidligere Eier, ligesom de godskrev sig et Grundersalær af 8000 Kr. Gregersen og Nielsen ledede nu Fabrikkens Styrelse, de udvidede den til ogsaa at omfatte en Garveriforretning, men Alt gik værre og værre; Andeelshaverne, der havde opdaget, at der var paalistet dem solidarisk Ansvar, ønskede at udtræde, men hindredes heri af Bestyrerne. Paa en Generalforsamling valgtes et Par Bønder til Medbestyrere for at dæmpe Misfornøielsen; "Naar der først er givet mig Decharge, har jeg Intet imod, at der vælges et Par Fæhoveder ind i Bestyrelsen", saaledes har Gregersen udtrykt sin Mening herom. Da Fabrikken brændte i Mai 1878, vare de pekuniære Forhold saaledes, at Fabrikken selv uden Branden havde maattet standses; Fabrikken skyldte den Gang 55,000 Kr. til Folkebankcn, 13,000 Kr. paa Vexler, og desuden var et yderligere Tilskud af 6000 Kr. gaaet tabt; Aktiverne bestod kun i en tildeels endog kun nominel Aktiekapital af 20,000 Kr. - Foruden disse svigagtige Forhold tilregnede Aktor begge de Tiltalte, at de havde fralistet Sælgeren af Fabriken, Jørgen Jørgensen jun., en Forsikringspolice i Hafnia. Dommen havde herfor kun dømt Gregersen efter § 245, men Aktor mente, at Begge vare lige strafskyldige, idet den nævnte Person havde handlet efter Nielsens Opfordring. Gregersen var anset efter § 282 for uordentlig Føring af Fabrikkens Bøger, medens Nielsen kun var dømt for uordentlig Føring af sine egne Kjøbmandsbøger. Aktor formente, at Nielsen ogsaa maatte straffes for det førstnævnte Forhold. Begge Tiltalte vare ved Dommen dømte efter § 250 for Assurancesvig; i saa Henseende var det oplyst, at de havde forsikret Fabrikkens Løsøre, Maskiner og Naoprodukter for over 100,000 Kr. i et Selskab, for hvilket Nielsen var Agent - en Forsikring, som 3 til 4 Gange oversteg den virkelige Værdi, samt at de efter Branden havde fastholdt Fordring paa denne Assurancesums Betaling; Anvendelsen af nævnte Paragraf fandt Aktor derfor rigtig. Han paastod derhos Nielsen dømt for bedragerisk Forhold, forsaavidt han havde faaet en Gaardmand i Bække til at udstede et Kautionsbevis, der mod dennes Villie paalagde ham en illimiteret Pligt, ligesom og for i egennyttig Hensigt ved Svig at have faaet en anden Gaardmand til at opgive sin Stilling som Panthaver i Engeldrupværk mod for den samme Sum at blive Andeelshaver i Konsortiet, der eiede denne Fabrik; for det sidste af disse Forhold var han ved Dommen frifunden, idet det ikke fandtes godtgjort, at dette var sket uden Gaardmandens Vidende. Han paastod derhos Gregersen dømt for Aager, som sket i Dommen. Endelig fandt Viktor 3 Gaardmænd og en Slagtersvend med Rette ansete for Forsøg paa Brandstiftelse, deels for at have bevæget Andre til at paasætte Ild paa Fabrikken, deels for at have givet Tilsagn om at paasætte saadaa Ild, idet han dog for Gaardmændenes Vedkommende antydede, at det Tryk. hvorunder de, som lokkede til at tage Andele i Konsortiet, vare komne, maatte indeholde en for deres Strafs Bestemmelse formildende Omstændighed.

Hermed er Aktors Foredrag endt; Defensionen kan ventelig tage sin Begyndelse først i denne Uge.

(Svendborg Amtstidende 12. juni 1882).


Ved Højesteret blev Larsen, Gregersen og købmand Nielsen idømt hhv. 18, 8 og 8 måneders forbedringshusarbejde. Formildelsen af Larsens straf skete fordi retten mente at han havde handlet i god tro, idet han var ubekendt med vekselformerne og nogle misforståede yttringer i Grüners formularbog. Indskyderne i banken fik for hver 100 kr, 26 øre tilbage.

Søg på Fyens Folkebank for øvrige artikler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar