10 juni 2023

Saxtorphs Optræden overfor Patient paa Frederiks Hospital. (Efterskrift til Politivennen)

Brutal Behandling af en Patient paa Frederiks Hospital. Hr. Redaktør! Følgende er i Mandags Aftes passeret paa det kgl. Frederiks Hospital: En ung, kraftig Mand, Handelskontorist, som for nogen Tid siden blev indlagt paa Hospitalet med et brudt Ben og som der blev amputeret under Professor Saxtorphs Overledelse, afgik i Mandags Aftes ved Døden, som umiddelbar Følge af raa og brutal Behandling af Overkirurgen, Professor Saxtorph.

Til Forstaaelse af Situationen tjener følgende:

Hos Hospitalsportneren henlaa en af Reservelægen i Følge Saxtorphs Tilladelse udstedt Bemyndigelse til at lade den Syges Moder passere uden at blive visiteret, hvorved forstaas, at der var indrømmet hende, at bringe Sønnen, hvad hun vilde. Han fik paa den Maade hver Dag bragt Rødvin og Sherry, som han havde Lov til at drikke og forskellige andre Sager. I Mandags, da Saxtorph indfandt sig paa Stuen, hvor den Syge laa, havde denne saaledes spist en Smule Kylling, som Moderen havde bragt ham. Her over tog Saxtorph Anledning til at geraade i et Anfald af Raseri, under hvilket han skældte og smældte paa den voldsomste Maade i Patientens Nærværelse. Han erklærede Stuekonen, at hun var afskediget, skældte den Syges Moder ud og erklæredeat Patienten, der var meget syg, som Følge af Blødninger og Koldbrand i Saaret, øjeblikkelig skulde flyttes ind paa en anden Stue, og det var ikke muligt at formaa ham til at afstaa fra dette Forlangende, trods Forestillinger fra de andre Læger, der indsaa, at dette kunde have Døden til Følge, naar de nu flyttede Patienten. Da Saxtorph var gaaet, blev der af Reservelægen og Kandidaterne i Forening opsat og underskrevet et Brev til ham, hvori de protesterede mod den Maadehvorpaa han var optraadt, som absolut skadelig for Patienten, under Henvisning til, at han selv havde givet Lov til, at denne maatte faa, hvad han vilde have. Derefter henvendte de sig til Professor Plum, for at formaa denne til at tage sig af Sagen. Medens Forhandlingen med Professor Plum stod paa, kom Saxtorph hjem og efter at have læst Reservelægens og Kandidaternes Brev, gik han atter over paa Stuen, hvor Patienten laaog da han fandt, at denne i Mellemtiden ikke var bleven flyttet, begyndte han dér atter i et forfærdeligt Udbrud af Vrede, under hvilket han satte ethvert Hensyn til Side, skældte saa vel samtlige Kandidater og Reservelægen som den Læge, dennes Moder og Stuekonen ud paa det groveste. Han tiltordnede Patienten: "Ja den Fyr skal vi nok have Krammet paa!" og gebærdede sig i det Hele taget som et fuldstændig vanvittigt Menneske. Patienten, som laa og græd og bad for sig i sin Seng, blev derefter transporteret over i en anden Line, hvor han kort efter afgik ved Døden. Hans stakkels Moder havde ikke en Gang den Trøst, at se Sønnen gaa stille og rolig bort. - Han døde i den største Uro og Frygt for, at Professoren skulde komme og "klemme ham paa Saaret", som han udtrykte sig. Slig Behandling byder man Patienter (syge Mennesker!!) paa et af Hovedstadens Hospitaler i vor Tid. Det er betegnende for Samfundsforholdene i det 19de Aarbundrede. Man skulde vel kunne forlange, at Overchirurgen, Prof. Saxtorph, skulde være mere end en almindelig Slagter. En Læge. 

(Social-Demokraten 20. april 1882)


Begivenheden paa Frederiks Hospital vedbliver i Høj Grad at beskæftige Provinspressen. En Korrespondent skriver saaledes bl. A.: Det hed sig, at Eriksen, som henad Morgenstunden kom hjem fra en Kasinomaskerade, var gaaet ind i et fejl Hus og der var styrtet ned ad Trappen, hvorved Benet blev brækket saa farligt, at det straks maatte amputeres; nu forlyder det derimod, at to Mænd i den Lejlighed, hvortil han havde Nøglen og lukkede sig ind. sprang frem imod ham og stødte ham saa voldsomt for Brystet, at han tørnede over mod Trappegelænderet. Dette brast, og han styrtede fra en betydelig Højde ikke ned ad Trappen, men ud over denne helt ned til Stue-Etagen, hvor han blev liggende bevidstløs, uden at de eller den, der havde kastet ham ned, bekymrede sig om ham, men derimod gik ind i Værelset og smækkede Døren i. Først længe efter, da Dagen var brudt frem og Folk begyndte at færdes i Huset, blev han fundet i den ynkeligste Tilstand. Laarpiben var brudt, og en stærk Forblødning havde fundet Sted. Han blev da kørt til Frederiks Hospital. Der foretoges nu Undersøgelser af Politiet for at komme paa Spor efter, hvem de Personer ere, der ved deres uforsvarlige Adfærd have hidført den Uykke, der endte med Døden under store Lidelser. Ogsaa Professor Saxtorph Adfærd vil vistnok føre til dennes Suspension. Professoren har længe været ilde anset paa Hospitalet paa Grund af sin altfor myndige Optræden overfor de andre Læger. Det har ogsaa givet Anledning til Misfornøjelfe, at Professoren i den Grad har været betaget af et fanatisk Had imod alt Tysk, at han slet ikke har fulgt med den stærke Udvikling af Fysiologien, som netop har fundet Sted i Tyskland og saaledes anses for at være langt mere tilbage i denne vigtige Gren af Lægevidenskaben, end en Universitetslærer og Overlæge ved et stort Hospital i Hovedstaden har Lov til, naar han fyldestgørende skal kunne udfylde disse ansvarsfulde Stillinger. Hans Uvillie mod Tyskland er saa stærk, at han er rejst til Frankrig til Søs blot for at undgaa al Berøring med Tyskerne. Der har flere Gange været rettet stærke Angreb paa Prof. S. i de lægevidenskabelige Organer, uden at han har besvaret dem. I nærværende Tilfælde vil han dog næppe kunne slippe for at begrunde sin Adfærd. 

(Social-Demokraten 28. april 1882).


Fotograf Mary Dorthea Frederikke Steen (1853-1939): Mathias Hieronymus Saxtorph (1822-1900) kirurg. 1884-1920. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Kirurgen Mathias Hieronymus Saxtorph (1822-1900) var 1862-1899 var professor ved Københavns Universitet og 1866-1886 overkirurg ved Det Kongelige Frederiks Hospital. Han opsagde sin stilling som overkirurg ved Frederiks Hospital i protest mod ansættelse af sygeplejersker og kvindelige læger.

Handelskontoristen Olaf Erichsen blev begravet den 23. april 1882 på Garnisons Kirkegård. Hans død skal have vakt stemning for at få Saxtorph fjernet fra sin stilling ved Frederiks Hospital.

Ministeriets afgørelse faldt i juni, og kan ses på bloggen.

Saxtorph fik en gade opkaldt efter dig i Valby.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar