Sundhedstilstanden i Sundbyerne paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

Redaktionen har modtaget følgende: Hr. Redaktør! Foranlediger ved en Notits i Deres ærede Blad om Dødeligheden blandt Børnene I Sundbyerne skal jeg tillade mig at anmode om Plads for efterfølgende Bemærkninger. At Sygeligheden og Dødeligheden, navnlig blandt Børn, er meget stor herude, er en sørgelig Kjendsgjerning, som desværre er gammel hos os; en anden Kjendsgjerning er, at vi have en Sundhedskommission, til hvilken vi til daglig Brug ikke mærke synderligt. Man skulde tro, at det naar et Distrikt hærges saaledes af Sygdom som Sundbyerne, især i Kvarteret omkring Køhlersvej, maatte være en uafviselig Trang for enhver, hvem andres Tillid har kaldt til Medlem af en Sundhedskommission, personlig at undersøge Forholdene paa Stedet og søge at rette, hvad der kan rettes. Men Kommissioner i Almindelighed og Sundhedskommissioner i Særdeleshed ere aldrig berømte for deres Aktivitet. En enkelt Mand med tilstrækkelig Myndighed, Villie og Evne vilde sikkert forslaa bedre end ti Kommissioner! Ganske vist maa en væsenlig Skyld i den store Sygelighed herude søges i de fra en hovedsagelig af Arbeiderfamilier bestaaende Befolkning uadskillelige uheldige hjemlige Forhold, hvor især de mindre Børn ere overladte til sig selv uden tilstrækkelig Pasning og Renlighed, mange Gange med slet og utilstrækkelig Føde - men dette er Forhold, som der aldrig helt kan raades Bod paa. Just derfor bør der i andre Retninger ikke skyes nogen Anstrengelse for at hjælpe og rette, hvor dette lader sig gjøre, og her ligger det store og vigtige Arbeide, hvorved ene en Sundhedskommission kan erhverve sig Ret til sit Navn. I de bedre stillede Klassers Boliger ville heldigere pekuniære Forhold og Beboernes større Intelligens fremtvinge taalelige Tilstande, men i Arbeiderdistrikterne, hvor Løsenet er lav Husleie, der er det Sundhedskommissionen, som skal udføre den regulerendes Virksomhed, der hist besørges af rigeligere Pengeforhold og Beboernes egen Sans for Velvære.

Anvende vi nu disse Bemærkninger paa Kvarteret om Køhlersvei, der væsenligst er et Arbejderkvarter med en Mængde Børn - Fattigmands Rigdom - hvad se vi saa? Stinkende, mudderfyldte Grøfter, der sjælden eller aldrig renses, og renses de endelig en Gang, da gjøres det saaledes, at deres forraadnede Indhold kastes langs Veikanten. Solen tørrer det, og Vinden hvirvler snart et miasmefyldt Støv omkring, fører det ind i Boligerne og tvinger det ind i de Veifarendes lunger; Menneskeboliger, smurte op paa lave, sumpede Steder, saa en usund Grundlust og Fugtighed fremherske; Lossepladser med al deres smitteførende Uhumskhed lagte saa at sige udenfor Vinduerne af Boligerne; elendigt Drikkevand og et yderlig slet eller rettere slet Intet Vandafløb, og mange Steder forene daarlige og uhensigtsmæssige Latriner sig med alle de andre Momenter for at danne et Søle, der virkelig sorterer under en Sundhedskommission og er lyksaliggjort med en Sundhedsvedlægt. Til alt dette kommer, at der ved Indgangen til Kvarteret, paa Hjørnet af Køhlersvei og Landeveien, ligger en Fabrik (Fredens Mølle), der omtrent altid, Dag og Nat, udsender en besværlig og skadelig Damp af Svovl og Salpetersyre, som trænger ind i Husene og ødelægger, hvad de andre paapegede skadelige Potenser muligen har skaanet. Og for, at den modsatte Ende af Veien ogsaa skal være med, ligger der her en mindre Gødnings-Fabrlk. Er her ikke rigelig Virksomhed for en aktiv Sundhedskommission? Noget har Kommissionen jo nok gjort: For et Par Aar siden foranledigede den, at et Par Grøfter bleve oprensede: Hovedgrøften paa Køhlersvei pilledes der ogsaa lidt ved, vel nærmest for at vise, hvorledes et saadant Arbeide ikke skal udføres: der gaves hist og her Paalæg om aabne Møddingsteder i Gaardene, hvor Brøndvandet nærmest maatte kunne karakteriseres som fortyndet Møddingvand - - og senere har man intet, aldeles intet hørt eller set til Sundhedskommissionen. 

Køhlertsvej ved hjørnet af Amagerbrogade. 1904. Reproduktion af tegning. "Benmøllen". Til højre Fredens Mølles fabrikker, nedrevet 1906. I baggrunden til venstre skimtes tårnet på Nathanelskirken. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

En Kreds af Mand paa Køhlersvei og tilstødende Smaaveie har nu disse Dage indgivet en alvorlig Anke over disse Forhold til Sundhedskommissionen, og som jeg hører, have ogsaa Beboerne paa Landeveien (d. v. s. paa den anden Side af Svovlsyrefabriken) sat sig i Bevægelse. Ærbødigst C. L.

(Nationaltidende 2. september 1882).

Køhlertsvej skiftede 1898 navn til Holmbladsgade.