III
Paa Øster-, Vester- og Nørrebro.
I Aarene fra 1860-80 har København, som bekendt, udvidet sig meget stærkt; Folkemængden er steget med 80,000 Individer, og selvfølgelig maatte der bygges for at skaffe alle disse Tusinder Tag over Hovedet. Fem mægtige Kvarterer har rejst sig i denne Periode. Gammelholm og tildels Nørrevoldkvarteret er Bourgeoisiets Terræn; der finder man Gade paa blade, bestaaende af lutter herskabelige Pragtbygninger; i hver Etage bor som oftest kun en Familje. Syv a ni Værelser er det mindste, Herskabet kan hjælpe sig med, og saa klager Fruen endda jævnlig over den horribel indskrænkede Plads. Lejlighederne ere, som det hedder i "Berlingske Tidende"s Avertissementer, forsynede med alle Nutidens Bekvemmeligheder, saasom Bade-, Pige- og Pulterkamre, Strygestue, Vaske- og Viktualiekældere, Korridorer etc. men hvorfor beskrive dette Blads Læsere, hvorledes de Stores Boliger er indrettede, da det netop er Arbejderne, som har opført de stolte, fornemme Huse! Javel, Haandværkere af mange forskellige Fag har arbejdet flittigt og udholdende paa at skaffe Byen ny og elegante Bygningskomplekser, men Meningen var ikke, at de samme, som havde bygget, skulde bo der; vilde Arbejdet Sønner have Boliger, gjorde de bedst i at se sig om efter Noget ude i Forstæderne. Og saa var det at Murere, Tømrere, Snedkere, Smede og Malere drog til Nørre, til Vester, og omsider til Øster for atter at udfolde en travl Virksomhed. Derude gik det meget, meget raskere med at smække Husene op end i de fine Kvarterer, nar tog det ikke lang Tid med Pudsearbejdet ; thi Alt blev lavet saa saare simpelt og ligefremt. København fik sit Rabarberkvarter, men dette var blot Begyndelsen. Imellem Vesterbrogade og den gamle Jernbanevold gik det ogsaa rask med Opførelsen af Arbejderkaserner af samme Kaliber som Rabarberlandets, dog, det forslog altsammen ikke til vor Bys stadig voksende Proletariat. Grundene til Højre for Nørrebrogade paa Strækningen fra Assistens Kirkegaard til Utterslev toges i Brug, og dernæst mellem Øster- og Nørrebro med Ryesgade som Pulsaare. Saa vidt er man kommen indtil Dato; der hersker foreløbig ingen Vaaningsnød (i officiel Forstand); men set fra et humant Standpunkt kan det vistnok være mere end tvivlsomt, om det sidste Decenniums Byggeforetagender har været eller korrektere vil blive til Velsignelse for Arbejderne.
* * *
I to foregaaende Artikler har vi stillet de Arbejderkaserner til Skue, hvis Opførelse skriver sig fra en ældre Tid, og paavist, at de ere elendige, uskikkede til Bolig for Mennesker og at Lejen, Beboerne maa erlægge, staar i omvendt Forhold til Lejlighedernes Værd, saaledes at der for det usleste Værelse i Baghusets Kvist betales en betydelig højere Pris pr. Kvadratalen end for første Sals-Etagen i Forhuset. Her begrænser vi os til de moderne Arbejderkaserner, den kapitalistiske Produktions legitime Børn, og man vil ud af de Kendsgerninger, vi i det Følgende skulle anføre, kunne drage en Lære af overordenlig stor Betydning. Men lad os for vi gaa videre betragte en af Proletariatets ny Vaaninger. Det er et kolossalt Stykke Murværk, dette Hus. Indvendig er det ligesom en Kaserne. Forhuset har fem Etager, Sidebygningen seks. De ligne en Blok af raa sammenrørt Kalk, der er raadnet og smuldret ved Regnens Indflydelse; Sidemurenes smudsige Farve og sørgelige Nøgenhed minder om Fængselsmure, et gulladent Lag af Skimmel har lagt sig derpaa; ved Regnens Dryppen fra Taget er der langs nedad Murene fremstaaet lange Striber, der gaar helt ned til Stenbroen; kun Afløbsrenderne, der ved hver Etage danner Knæ, afbryder Murens ensartede Farve ved de Pletter, som det rustne Metal afsætter. Vinduerne viser nogle nøgne, blaagrønne Ruder, hist og her ituslagne. Fra øverst til nederst ser man kun smaa fattige Boliger, og gennem alle Aabninger kigger Elendigheden ud. For neden er der fire snævre Indgange, fire Huller i den nøgne Mur numererede A., B., C. og D. Vi gaar ind i Opgang D., Trappetrin og Rækværk er begroet med fedtet Snavs, Trappemuren ser ud som den havde været Genstand for et Bombardement; men det kommer af, at Kalken sidder saa løs. Der gaar lange Gange fra hver Afsats, og idet man passerer Dørene, kan man ikke undgaa at høre Stumper af de private Samtaler indenfor; saaledes gentager den samme Ensformighed sig for hver Etage; den eneste Afveksling er Numrene paa Dørene: 1, 2, 3 osv. ellers er Alt saa sørgelig ensartet som i et Fængsel eller Kloster. Kære Læser! Du bor maaske selv i en saadan Kaserne, og Vanen har gjort Dig fortrolig med den, saa at dens Uhyggelighed, dens hæslige Fysiognomi ikke piner Dig, men betragt denne Kæmpemurbrok en Dag, naar Vejret er smukt, og Du har været ude i den ri Natur, og der modtaget friske Skønhedsindtryk. Du vil da rigtig fatte, hvor vederstyggelig den Kule over Jorden er, som Du i Fællesskab med mere end et halvt Hundrede andre Familjer bebor.
* * *
At disse Kaserner er grimme, og at den store Sammenhobning af Arbejderhusholdninger er et betydeligt Onde, derom kan da vel Alle let blive enige; men indvender man saa, at de er bedre end de gamle, faldefærdige Rønner paa Kristianshavn og i den indre By, maa vi protestere imod, at der tillægges dette Argument for stor en Værd. For det Første er Materialet, hvoraf de moderne Proletarkaserner opføres, saa usselt, at de forfalder meget hurtigere end de gamle Bindingsværksbygninger, og endvidere er Et-Værelses Lejlighederne ved disse bleven indført eller overført til Nu- og Fremtiden som et naturligt Beboelsessystem for Arbejderstanden. Støttende os til Resultaterne af Folketællingen af 1880 vil vi føre Bevis for, at Beboelsesforholdene har forværret sig Tiaaret 1870-80. Det første Kendetegn er Beboelsestætheden:
Af samtlige 5078 beboede Eiendomme *) Aaret 1880 havde:
2860 Ejend. mindre end 2 Individer pr. 100 Kvadrat Al,
1726 Ejend. havde 2-4 Individer pr. 100 Kvadrat Al.
497 Ejend, havde 4 Jndiv. og derover pr, 100 Kvadrat AI,
Antallet af Ejendomme, i hvilke der boede fra 4 Individer og derover, udgjorde saaledes en Tiendedel af samtlige Ejendomme. Men Tabelværket til Københavns Statistik kalder allerede den Art af Ejendomme, som har fra 2-4 Individer paa hver 100 Kvadrat-Alen Etageareal, for "tæt beboede", medens de, der har 4 Indv. og der over pr. 100 Kvadrat Alen, omtales som Ejendomme, hvor der kun er levnet den nødvendigste Plads til hvert Individs Behov" (pg. XXVI), hvilket i Virkeligheden betyder Sammenstuvning. Men i det Tilfælde, at vore Beboelsesforhold havde udviklet sig henimod det bedre, er det klart, at denne Fremgang for det første vilde give sig Udtryk i en Aftagen af Antallet paa de tæt beboede Ejendomme; det modsatte er imidlertid sket.
Der har faktisk funden en Forøgelse Sted af Ejendomme med 4 Indv. og derover pr. 100 Kvadrat Alen, som langt overskrider det Normale. Vi nævnede ovenfor, at 10 pCt af samtlige Ejendomme i København kaldtes overbeboede i det statistiske Tabelværk, men lad os nu tage nogle nye Gader og se hvor stor en Procent af Ejendommene, der er overbeboede, d. v. s. med 4 Indv. og der over for 100 Alen Etageareal.
Allersgade .... 63 Procent.
Brohusgade .... 33 -
Knudsgade .... 66 -
Nordvestvej .... 33 -
Skyttegade .... 66 -
Thyrasgade . ... 50 -
Tjørnegade .... 33 -
Todesgade .... 23 -
Det andet Kendetegn er: Tallet af beboede Et -Værelses Lejligheder. Det ligger jo i Sagens Natur, at et enkelt Værelse kun afgiver en yderst tarvelig Beboelse for en hel Familje, da det baade i sanitær og sædelig Henseende er betænkeligt, at Personer af forskellig Alder og Køn spiser, drikker, arbejder og sover; alt i samme snævre Rum. I 1880 fandtes af Husstande beboede enkelte Værelser 8323, men Forøgelsen af Et Værelses Lejligheder fra 1870-80 andrager 2245. Heraf fremgaar altsaa, at de beboede Et-Værelses Lejligheder er stegen med noget over en Tredjedel (37 pCt.), medens Folkemængden i samme Tidsrum kun har forøget sig lidt mere end en Fjerdedel (26 pCt.); denne Kendsgerning viser saaledes, at der har fundet en Overgang fra To Værelses til Et-Værelses Lejligheder Sted.
Det tredje Kendetegn er: Husstandenes Størrelse (Personantallet) i Et-Værelses Lejlighederne. Antallet af Husstande paa 1 Person (ikke Logerende) med et Værelse hver var 1968, hvorimod der fandtes 6355 Husstande paa flere Personer (Familjer) boende i Et -Værelses Lejigheder. Forholdet bliver da, at en Fjerdedel af Værelserne beboedes af enkelte Personer, og de tre Fjerdedele af Familjer; men for at komme til Kundskab om, hvorvidt de i Tiden fra 1870-80 ny tilkommende Et-Værelses Lejligheder har tjent et større Antal Personer til Beboelse end det Gennemsnitlige, maa vi dele Værelserne i to Grupper, eftersom Husstanden bestod af en enkelt Person eller af Familjer. En Sammentælling paa Basis Heraf giver følgende Resultat.
Enkelte Værelser med 1 Person 310
Do, do med Familjer 1935
Tilsammen 2245.
Det vil med andre Ord sige, at der af hvert Hundrede nye Værelser fandtes 80 med Familjer og 14 med enlige Personer, medens Forholdet stillede sig som 75 til 25 for samtlige 8323 Værelsers Vedkommende. Set fra dette Synspunkt har Forholdet atter her forværret sig i Perioden 1870-80; ligesom Et-Værelses Lejlighederne er tiltagne med en Tiendedel ud over Proportionen til Folkemængden, saaledes bebos disse nye Værelser ogsaa af lidt over en Tiendedel (11 pCt.) flere Mennesker.
Det fjerde Kendetegn er Antallet af store og samtidig tæt beboede Ejendomme. Spørgsmaalet bliver, om denne Art af Ejendomme er tiltagen ud over det Normale; hvis dette er sket, saa har vi sikkert Ret til ogsaa paa dette Punkt at hævde vor Paastand om, at Arbejdernes Boliger forværres.
Det samlede Antal af Ejendomme med 100 Individer og derover i hver, samt med over 4 Indv. pr. 100 Kvadrat Alen Etageareal udgjorde et Hundrede; af disse Hundrede Steder vare 40 opførte for Aaret 1860, medens de øvrige 00 Ejendomme alle ere byggede i Tidsrummet fra 1860-80. Der er altsaa i Løbet af tyve Aar kommen halvanden Gang saa mange, store, tætbefolkede Kaserner, som der forhen fandtes; men Folkemængden er kun vokset med lidt over en halv Gang (1800: 155,000 Indv. og i 1880: 234,000 Indv.). Udregner man det Procentvis, erholder man en Befolkningstilvækst af 50 Procent, men en Tilvækst af tætbeboede Arbejderkaserner paa 150 Procent! Det er et Onde af den farligste Art. Og nu det harmeligste: Disse Hundehuller i Forstædernes Arbejderkaserner koster næsten den samme aarlige Leje pr. Kvadratalen, som de eleganteste og sundeste Lejligheder i Byens fineste Kvarterer. Paa Gammelholm beløber den aarlige Leje pr. Kvadratalen Lejlighed sig til ca. 217 Øre, og gaar vi ud i Forstæderne stiller Forholdet sig som følger:
Fra hvad Side vi end betragter Sagen bliver altsaa Resultatet det samme. De senere Aars Byggevirksomhed har været en Pengespekulation uden Stænk af Humanitets følelse **), de besiddelsesløse Arbejdere har maattet slide som Redskaber for Bygherrer, Værter og Prokuratorer, og nu har de den tvivlsomme Fornøjelse, at se deres Husholdninger raadne op i Fællesskab efter en større Maalestok end nogensinde tidligere.
*) Offenlige Stiftelser, Militærkaserner o. lign. ikke indbefattet.
**) De forskellige af private Selskaber opførte "Arbejderboliger" danner en Undtagelse, som vi i næste Artikel skal omtale.
(Social-Demokraten 16. februar 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar