Efter meddelt Bevilling til fri Proces havde Citantinden Fru A. af København med sin beskikkede Sagfører, Overretssagfører Plockross, under en ved Københavns Amts nordre Birks ordinære Ret anlagt Sag paastaaet det mellem hende og Indstævnte, forhenværende Brændevinsbrænder, for Tiden i Herløv Sogn, indgaaede Ægteskab ophævet paa Grund af at sidstnævnte havde gjort sig skyldig i Ægteskabsbrud, samt Indstævnte tilpligtet at udrede alle af Sagen flydende Omkostninger efter Reglerne for benificerede Sager, der under Salær til Overretssagfører Plockross, hvilket i ethvert Fald paastodes betalt af det Offentlige. Indstævnte procederede derimod til Frifindelse med Tillæg af Sagens Omkostninger, idet han benægtede at have gjort sig skyldig i det af Citantinden paasigtede Forhold. Til Oplysning om det af Indnævnte formentlig begaaede Ægteskabsbrud havde Citantinden tilvejebragt edelige Vidnesbyrd af en Skrædermester og dennes Hustru samt af 2 under Københavns Politi ansatte Betjente, der paa Grund af en af Citantinden til Politiet gjort Anmeldelse havde anstillet en Undersøgelse. Selv om der nu, efter hvad der ved denne Undersøgelse og Vidnernes Forklaring var oplyst om Indstævntes Forhold til en her i Byen boende Enkefrue i Slutningen af Aaret 1880 og i Begyndelsen af Aaret 1881, maatte være Føje til at statuere, at han allerede den Gang havde gjort sig skyldig i Ægteskabsbrud, vilde Citantinden dog ikke herpaa kunne støtte noget Krav paa at erholde sit Ægteskab ophævet, idet hun, efter at Samlivet mellem hende og Indstævnte var blevet afbrudt i 1879, paany havde samlevet med ham fra April til December Maaned 1881 uagtet hun, som det efter Proceduren maatte antages, ikke var uvidende om det mellem Indstævnte og fornævnte Enkefrue tidligere stedfundne Forhold. Dette vilde imidlertid blive uden Indflydelse paa Sagens Afgørelse, idet det ikke skønnedes rettere end at der, ved Alt, hvad der dels efter Indstævntes egen Fremstilling, dels i Følge de nævnte Vidneforklaringer, forelaa om hans Samliv med den nævnte Enkefrue ogsaa efter den gentagne Afbrydelse af Parternes ægteskabelige Samliv, var tilvejebragt et efter Bestemmelserne i D. L. 3-16-13-1 tilstrækkeligt Bevis for, at Indstævnte, i alt Fald efter at Samlivet mellem Parterne atter var blevet bævet, havde gjort sig skyldig i Ægteskabsbrud. Da Indstævnte derhos ikke havde paavist, at Citantinden havde gjort sig skyldig i noget Forhold, der kunde afgive Undskyldningsgrund for det fra hans Side begaaede Ægteskabsbrud, idet hun meget mere havde produceret Attest for, at hun i Ægteskabstiden havde ført en sædelig Vandel, vilde Paastanden om Ægteskabets Ophævelse være at tage til Følge, hvorhos Indstævnte paalagdes at betale Sagens Omkostninger samt Prokuratorens Salær med 30 Kr.
(Social-Dempokraten 11. januar 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar