I Oktober Maaned 1882 blev Drengen Emil, der nu er 10 Aar gammel, og som fra sit 5te Aar af Lyngby Sogns Fattigvæsen havde været anbragt i Lære hos Tiltalte, Bagermester Thorvald Peter H. i Lyngby, og var i Lære hos ham, indtil han den 23de Februar d. A. blev indlagt paa Lyngby Sygehus som lidende af en Sygdom i 5te Ryghvirvel, hvilket ytrede sig ved betydelig Ømhed, heftige Smerter, straalende ud herfra omkring Brystkassen samt en meget besværlig og karakteristisk ængstelig Gang; der fandtes endvidere begyndende Pukkeldannelse med Bøjning af Rygsøjlen, og Drengen frembød Tegn paa i Barndommen at have lidt af rachitis scropulose og Benedder i Brystbenet. Under de optagne Forhør i Anledning af Drengens Tilstand er det oplyst, at han, medens han havde været i Lære hos Tiltalte H., jevnlig var bleven pryglet og slaaet saavel af Tiltalte H., som af Medtiltalte, Bagersvend J. og de andre Svende i Bageriet. Dette skete vel i Almindelighed med de blotte Hænder, men det blev dog oplyst, at Tiltalte H. 2 Gange med et Spanskrør, der var 1 Alen langt og ½ Tomme i Diameter havde tildelt Emil 15 a 20 Slag paa dennes blottede Bagdel og Laar, saaledes at Blodet piblede frem, fordi Drengen havde forøvet nogle smaarapserier Efter at Drengen ved Juletid havde begyndt at føle Smerter i Ryggen, omtrent paa det Sted, hvor den begyndende Pukkeldannelse senere viste sig, var det endvidere oplyst, at Tiltalte H. i Begyndelsen af Januar d. A., da han fandt Emil liggende paa Sengen i sit Kammer, havde befalet ham at staa op og grebet bam fast i Siderne, saaledes at Mærkerne af Neglene bleve siddende i Kødet, hvorhos endvidere Emil havde forklaret, at han as H. samtidig blev trykket op mod Væggen saa stærkt, at det ømme Sted i Ryggen smertede ham meget. Det var endelig ogsaa godtgjort, at Bagersvend J., der erkendte næsten daglig, medens Drengen var i H.s Bageri, at have slaaet og pryglet Emil, den 18de Februar d. A. havde givet ham et saadant Ørefigen, at han faldt omkuld, og medens han laa paa Jorden, sparkede ham med sin Lædertøffel saaledes, al Han derved ramte det ømme Sted i Ryggen. Da Smerterne derhos senere tiltoge, og han efterhaanden stedse blev mere ud af Stand til at kunne udføre sit Arbejde, blev han indlagt paa Sygehuset.
Ihvorvel der ved Undersøgelserne ikke, var fremkommen noget Bevis for, at nogen af de Tiltalte havde tilføjet Drengen nogen Skade paa Helbred, som betinger Anvendelsen af Straffelovens § 203 eller 204, hvorfor de ikke vilde kunne straffes for Vold og det ej heller kunde antages, at den Drengen overgaaede Medfart var Aarsag til hans senere Sygdom, hvoraf han endnu lider, maatte det dog antages, at Betændelsen Ryghvirvlen var bleven forværret og Drengens Lidelser forøgede, og H.s Behandling af Drengen maatte derfor betragtes som en Mishandling af gravende Natur, idet Drengen var sat i Lære hos ham af Sognets Fattigvæsen og saaledes betroet til hans Omsorg, medens Drengens sygelige Tilstand ikke kunde være ham ubekendt. Tiltalte H., der er 32½ Aar gammel, blev derfor ved Nordre Birks Dom anset for Mishandling af sin Læredreng i Analogi af Frd. 21de Marts 1800 § 16 med en Bøde paa 40 Kr. til Politikassen. Medtiltalte J., der er 32 Aar gammel, blev frifunden, ihvorvel hans Adfærd mod Drengen maatte betegnes som raa og brutal, men det kunde dog ikke antages, at han havde tilføjet Drengen særlig Skade.
(Social-Demokraten 26. juli 1883).
Bager Thorvald P. Hamann, Lyngby Hovedgade 5-7 havde etableret bageriet i 1881. Det var grundlagt i 1868 af Samuel Frederik Hamann) og bagermester Søren Bagger i "Bagergården", Lyngby Hovedgade 49. Bygningen er nu nedrevet til fordel for en parkeringsplads. I 1884 opførte han en 15,75 meter høj dampskorsten, der året efter blev koblet til en dampmaskine som producerede elektricitet. Hamann tilbød i 1888 Sognerådet og formand Carl Edvard Lund at opsætte kulbuelamper på Lyngby Hovedgade fra sit bageri og til Apoteket i nr. 60.
Bager Hamanns vogn i Frem, 1922. Foto fra ca. 1900 viser at bagermesteren også brugte sådanne vogne dengang. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.
Hamann brugte den bagatelagtige dom til i Kjøbenhavns Amts Avis, Lyngby Avis 4. august 1883 til at få mishandlingerne til at de mindre ud end nogle aviser ønskede at give indtryk af - Selv om artiklen i fx Social-Demokraten nærmest var et ordret referat af Højesteretsdommen, se nedenfor. Drengen var invalideret på livstid.
Brede Plejehjem på Fuglevad ved Brede blev oprettet ved privat initiativ af daværende ejer af Brede fabrikker J. E. Modeweg og hustru, med hans Majestæt Kong Frederik 7s allernådigste anbefaling i maj 1863 under navn af Brede Plejehus. Det lå i et primitivt bindingsværkshus. Hjemmet flyttede 1930 til Villa Folevad, Møllevej 5.
Af Højesterets præmisser ved dom af 9. april 1884, sag nr. 76. ses følgende:
I den indankede Doms præmisser hedder det: Under nærværende fra Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraret hertil indankede Sag tiltales Bagermester Thorvald Peter Hamann og Bagersvend Christian Jensen for Vold, og ere de nærmere dermed forbundne Omstændigheder efter det Oplyste følgende : I Oktober Maaned 1881 blev Drengen Emil Thorvald Hansen, der er født den 17 Juni 1867 og som fra sit 5te Aar af Lyngby Sogns Fattigvæsen havde været anbragt i Pleje paa Brede Plejehus, anbragt i Lære hos Tiltalte Hamann og var i Lære hos ham, indtil han den 25 Februar d. A. blev indlagt paa Lyngby Sygehus som lidende af en Sygdom i 5te Ryghvirvel , hvilken yttrede sig ved betydelig Ømhed over den angrebne Hvirvel, heftige Smerter straalende ud herfra omkring Brystkassen samt en meget besværlig og karakteristisk ængstelig Gang, der fandtes endvidere begyndende Pukkeldannelse med Bøjning af Rygsøjlen, medens der ellers ikke fandtes ydre Tegn paa Vold paa ham , der iøvrigt bar tydelige Spor af i Barndommen at have lidt af rachitis og scrophulose. Under de til Oplysning om Aarsagen til den Sygdom, hvorfor bemeldte Dreng indlagdes paa Sygehuset optagne Forhør er det godtgjort, at Tiltalte Hamann, der aldrig forinden vil have lagt Haand paa Drengen, tvende Gange, som det maa antages 1ste Gang i September og 2den Gang i December f. A., med et Spanskrør, der var ca. 1 Alen langt og ca. 1/2 Tomme i Diameter, har tildelt Drengen mellem 10 og 20 Slag paa dennes blottede Bagdel og Laar. Efter Drengens Forklaring pryglede Hamann ham første Gang af al Magt i et Kvarterstid, saa at Blodet piblede frem, og anden Gang revsede han ham endnu haardere. At Drengen har været slaaet tilblods bestyrkes ved Pigen Ane Larsens og tildels ved Bagersvend Nielsens Forklaring , men Tiltalte Hamann har kun indrømmet, at have pryglet ham første Gang i nogle Minutter, idet han dog har erkjendt at have slaaet godt til og at have givet ham over 10 Slag, og han har at han 2den Gan har revset ham endnu haardere. Om Drengen blev blodig af Slagene vil han ikke kunne huske. Som Grund til at han tildelte Drengen disse Revselser, har Hamann angivet, at Drengen, saaledes som ogsaa af denne erkjendt, havde gjort sig skyldig i Rapserier dels fra ham og dels fra Andre. Endvidere har Hamann vedgaaet, at han, da han en Eftermiddag noget efter Nytaar kom ned i Drengens Kammer og fandt denne liggende i Sengen, har, da han ikke troede paa dennes Foregivende om at være syg , befalet ham at staa op, og medens Dengen stod i bar Skjorte taget ham med begge Hænderne i Siderne og knebet Kjødet og Huden sammen paa ham, saaledes at det nok er rimeligt, at Mærkerne af hans Negle ere blevne siddende i Kjødet, men, naar Drengen har forklaret, at Hamann holdende ham i Siderne med stive Arme, trykkede ham fast op til Væggen, da har Hamann bestemt erklæret, at han ikke tror at have gjort dette, og i ethvert Fald benægtet at have gjort det med Forsæt. Medens Smerterne efter de tvende første Revselser ifølge Drengens Forklaring fortog sig efter nogle Dages Forløb, har denne derimod udsagt, at han, der omtrent ved Juletid havde begyndt at føle Smerter i Ryggen paa det Sted, hvor den begyndende Pukkeldannelse nu har vist sig, mærkede, at dette Sted ved den ham senest tilføjede Overlast fra Hamanns Side blev trykket stærkt, og umiddelbart derefter forøgedes Smerterne i Ryggen og over Brystet, idet han dog hele Tiden var oppe og forrettede sit Arbejde. Da Drengen imidlertid stadig klagede sig, sendte Hamann ham et Par Dage efter, den 23 Januar d. A. hen til Lægen, der, da Drengen angav at have Smerter, som spændte ham om Livet, foreskrev ham at bruge nogle Pulvere, hvilke Lægen ligeledes ordinerede ham ved en fornyet Konsultation den 6 Februar d. A. Hvad dernæst angaar Tiltalte Jensen, er det oplyst, at han, der jevnlig, men dog altid kun med Hænderne, har slaaet den ommeldte Dreng - hvad han, der skulde staa til Ansvar for Arbejdets Udførelse, efter sin Paastand var nødt til, da Drengen var saa doven og ikke med det Gode var til at faa til at arbejde den 18 Februar d. A. om Aftenen har givet Drengen et saadant Slag paa Øret eller et saadant Skub, at denne faldt om, og at han, der havde Lædertøfler paa Fødderne, derefter medens Drengen laa paa Gulvet, har sparket ham, hvorved han efter Drengens Forklaring, hvad Jensen heller ikke har turdet benægte, ramte ham blandt andet paa det ømme Sted i Ryggen. Efter Drengens Udsagn græd han af Smerte hele den Nat, og den paafølgende Uge bleve Smerterne baade i Ryggen og over Brystet værre, indtil han, som anført, den 25 s. M. blev indlagt paa Sygehuset. Ifølge den af vedkommende Fysikus afgivne Erklæring kan der nu ikke være Spørgsmaal om, at de Drengen af Hamann i September og December f. A. tildelte Revselser skulle kunne være Aarsag til hans nuværende Sygdom, og denne kan derhos heller ikke være fremkaldt hverken ved den Drengen af Hamann i Januar Maaned eller af Jensen den 18 Februar d. A. tilføjede Behandling, eftersom Sygdommen allerede dengang var i fuld Udvikling ; derimod kan det efter Fysici Erklæring ikke benægtes at disse tvende sidstnævnte Behandlinger kunne have foraarsaget *) Betændelsen i den angrebne Ryghvirvel og Drengens Lidelser, uden at de dog kunne antages at have øvet nogen Indflydelse paa Sygdommens Udgang. Herefter og idet det endnu skal bemærkes, at det efter Fycisi Erklæring i ethvert Fald ikke kan antages, at de sidstnævnte, Drengen i indeværende Aar overgaaede Behandlinger vilde have havt nogen skadelig Indvirkning, saafremt Drengen ikke havde lidt af den nævnte Sygdom, og at de Tiltalte efter det Foreliggende ikke kunne antages at have havt nogen Kundskab om denne Sygdoms Existents og naar hertil for Tiltalte Hamanns Vedkommende kommer, at det end ikke kan anses godtgjort, at han, som af Fysikus ved Afgivelsen af den nævnte Erklæring forudsat, ved den ovenomhandlede Lejlighed i Januar Maaned har trykket Drengen op imod Væggen, kunne ingen af de Tiltalte anses overbeviste ved den af dem imod Drengen anvendte Vold at have tilføjet ham enten Saar eller Skade paa Helbred, men Tiltalte Hamann findes dog ligeoverfor den sygeligt udseende Dreng paa en utilbørlig Maade at have overskredet Revselsesrettens Grændser og vil derfor i Medfør af Straffelovens § 202, 2det Membrum, være at anse med 1 Maaneds simpel Fængsel, medens Tiltalte Jensen, hvis Forhold efter det Anførte ikke kan gjøres til Gjenstand for offentlig Paatale, vil være at frifinde for Aktors Tiltale, og Underretsdommen, der for Tiltalte Jensens Vedkommende er kommet til det samme Resultat, medens Tiltalte Hamann derimod ved samme i Medfør af Analogien af Frd. 21 Marts 1800 § 16 er anset med en Bøde af 40 Kr. til Birkets Politikasse , vil derfor i Overensstemmelse hermed være at forandre, og findes Aktionens Omkostninger, som det ved Dommen er paalagt de Tiltalte in solidum at udrede, at burde betales af Tiltalte Hamann, saaledes at Tiltalte Jensen in solidum med ham deraf udreder Halvdelen.
*) Skal være "forøget".
(Højesteretstidende 1884-85).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar