Gendarmvirksomhed. I Følge Holbæk A. Dagblad staar de der stationerede Gendarmer tidlig op og ligger flittig paa Landevejene Onsdag Morgen tidlig undersøgte de Rykro ved Holbæk og fandt nogle rejsende, der laa og sov. Gendarmerne vækkede dem og forlangte at se deres Papirer. " .. Vi er blot ude at handle og plejer ikke at føre Legitimationspapirer med os." - "Vil De saa klæde Dem paa og følge med til Holbæk." - Trods Modforestillinger maatte de handlende staa op og følge med Gendarmerne til Holbæk Raadhus. Paa Vejen dertil mødte Gendarmerne en velklædt Herre, som dog fik Lov til at passere, da han havde meddelt, hvem han var, og hvor han vilde hen.
En ældre Mand blev ligeledes forleden anholdt paa Vejen til Kalundborg; hans Papirer var i Orden, men der var efter Gendarmernes Mening noget mistænkeligt ved hans Udseende, hvorfor de tog ham med sig. idet de lovede ham Erstatning, dersom hans Anholdelse viste sig ugrundet - Der blev i alt anholdt 5 Personer i Onsdags.
(Morgenbladet (København) 4. december 1885).
Gendarmerne i København.
I Forgaars Aftes henvendte et Par Gendarmer sig hos en herværende større Restavratør og forlangte Drikkevarer. Rcstavratøren erklærede, at han skænkede ikke for saadanne Folk og viste dem ud af Lokalet.
* * *
Følgende lille Træk er vel ikke af Betydning, men det vidner dog om de Følelser, hvormed Befolkningen, gamle og unge, betragter Gendarmerne: I Aftes mødte et Par Drenge en Gendarm, der kom drivende ned ad Nørregade. Hr. Gendarm, raabte de, der gaar en Mand henne ved Boulevarden og synger: Ned med Estrup! - hvor? Hvor? raabte Gendarmen greben af Embedsiver og begyndte et Løb ned ad Gaden; men næppe var han kommen saa langt bort, at han maatte anses for ufarlig, før Drengene råbte et "Aprilsnar!" efter ham. Der var ingen syngende Mand, men kun en narret Gendarm.
* * *
I Forgaars Efterm. henad Kl. 5 gik Undertegnede i Østerfarimagsgade, idet jeg havde et Ærinde i Zinnsgade. Da jeg ikke vidste, hvor denne Gade laa, henvendte jeg mig med Spørgsmaal derom til en Gendarm, der spaserede alene paa Gaden. Efter at have luret lidt paa Spørgsmaalet, sagde han: "Tror De, jeg er sindssvag?" - "Nej, det tror jeg ikke", svarede jeg, "jeg spurgte Dem blot om, hvor Zinnsgade var" Han bemærkede da, at der ikke fandtes nogen Gade af dette Navn og opfordrede mig til at følge med paa Stationen, idet han samtidig greb mig i Armen. Jeg stødte hans Haand bort og tilbød at følge frivillig med. Da vi naaede Østerbro, mødte vi en Politibetjent, hvem jeg bad om at hjælpe mig ud af den Forlegenhed, hvori jeg befandt mig, idet jeg forklarede ham sagens sammenhæng. Betjenten oplyste da Gendarmen om, at der virkelig var en Gade, der hed Zinnsgade, og betydede ham, at det ikke kunde nytte noget, at han tog mig med paa Stationen for den sags skyld, hvilket Gendarmen slukøret maatte indrømme. Forhaabenlig er det nu gaaet op for ham, at der er Forskel paa "Zinnsgade" og "sindssvag".
P. Tønder.
* * *
Hr. Redaktør! Maa det være mig tilladt gennem Deres ærede Blad at fremdrage følgende Bidrag til Belysning af den Maade, hvorpaa Gendarmerne optræder overfor sagesløse Personer.
Da jeg har Bopæl paa Amager og for Tiden i Lighed med saa mange andre er arbejdsløs, foretog jeg i Tirsdags Eftermiddage en Spaseretur over Amagerfælled. Paa denne Tur blev jeg opmærksom paa tre ridende Gendarmer, der kom hen imod mig. Jeg anede dog ikke at deres Ridt gjaldt min Person, før jeg pludselig blev tiltalt af Troppens Fører, der spurgte mig, hvad Ærinde jeg havde, hvilket Spørgsmaal jeg besvarede i Overensstemmelse med ovenstaaende. Han befalede mig derpaa at følge med, hvorefter jeg af den ridende Eskorte blev ført langs Stranden til Lejren paa Amager. Udenfor Lejren blev der gjort Holdt, og medens Anføreren red ind i Lejren maatte jeg ligesom en Arrestant opholde mig mellem de to tilbageværende Gendarmer. Ved Anførerens Tilbagekomst blev jeg under samme Følgeskab ført til Politistationen paa Kristianshavn, hvorfra jeg efter Assistentens Ordre af Gendarmerne blev transporteret til Amager Birks Kontor i Prinsessegade. Her maatte jeg i omtrent tre Kvarter vente paa Birkedommerens Ankomst, og under dette Ophold blev jeg af en af de tilstedeværende Politibetjente betegnet som "Arrestanten". Efter at Birkedommeren havde havt en samtale for lukkede Døre med Gendarmføreren, blev denne beordret til at transportere mig til Politistationen paa Amager. Her anstillede Assistent Walther et Forhør over mig, som gik ud paa at saa at vide, hvor vidt jeg var i Besiddelse af Skydevaaben. Hr. Walther var imidlertid ikke tilfreds med min Benægtelse i saa Henseende, idet han lod en Betjent følge mig til min Bopæl for at erkyndige sig om, hvor vidt jeg havde Skydevaaben hjemme, og først da Betjenten havde faaet Vished for, at der ingen saadanne fandtes, blev jeg endelig fri for videre Politiforfølgelse.
I Henhold til ovenstaaende vil det være indlysende, at den Fremgangsmaade, der er bleven brugt overfor mig, saa vel af Gendarmerne som af Politiet, var aldeles ubeføjet, idet jeg ikke havde foretaget det ringeste, der kunde give Anledning dertil. Jeg har tilladt mig at fremdrage det passerede for Offenligheden, om dels fordi det synes, som man af Frygt for det provisoriske Gendarmerikorps nu ikke mere ler færdes udenfor Byen, uden at blive betragtet og behandlet som en Forbryder, og dels fordi en Transport genne Byens Gader som den, jeg har været underkastet, let kan give Folk Anledning til at tro, at man virkelig har begaaet en eller anden Forbrydelse, hvilket er dobbelt uhyggeligt, naar man, som jeg, paa en saadan Tur møder flere af sine Bekendte.
Gendarmerne i Provinserne.
I "Kolding Folkeblad" for i Tirsdags læses følgende
BekendtgørelsefraPolitiet.
Da det efter de sidste 8 Dages Erfaring maa anses nødvendigt at træffe ekstraordinære Foranstaltninger til Overholdelse af Fred og Orden, advares herved alle og enhver mod at deltage i noget Opløb eller nogen Sammenstimlen paa Gaderne, ligesom enhver usømmelig eller fornærmelig Adfærd mod de her stationerede Gendarmer, der kommer til Politiets Kundskab, vil blive paatalt og strængt straffet. Forældre og Mestre opfordres til at holde deres Børn og Læredrenge fra Gaderne om Aftenen.
Kolding Politikammer den 14. December 1885. Schjørring.
Det maa, som man ser, omtrent være en "lille Belejringstilstand", som Gendarmernes Nærværelse i Kolding har foranlediget; men de optræder nok ogsaa med stor Ivrighed i denne By, at dømme efter den stedlige Presse. Man ser dem hyppigt marschere omkring i Gaderne i Patrouiller og med Karabin i Armen. Det er jo ganske vist en temmelig uskyldig Fornøjelse, men Borgerne ønsker dog helst, at de henlagde deres Spadsereture til en lukket Plads, thi Bønderne har nu engang faaet Aversion imod disse Patrouiller, og holder sig for en stor Del borte fra Byen af den Grund. Noget saadant kan Byens Handlende naturligvis ikke være tjent med, og det er derfor ikke saa underligt, at de ser skævt til den nye Indkvartering.
Noget positivt Udbytte har Koldings Gendarmer hidtil ikke havt af deres Virksomhed; det skulde da være, at de forleden ved en Udflugt i Omegnen fangede en beruset Mand og bragte ham i Triumf ind til Byens Raadhus. Det er forøvrigt ikke blot i Kolding, at Gendarmernes Nærværelse vækker Uvilje. Rundt omkring fra de Byer, hvor de er stationerede, lyder der Klager over dem.
I Aarhus siges det, at de er slet instruerede. Patrouillerne marscherer omkring paa Gangstierne i Stedet for at gaa ud paa Vejen. Deres Holdning og hele Adfærd er ikke synderlig militærisk; de driver afsted som en løs Flok, uagtet de er taklede til baade med Sabel og Karabin.
En Gendarm i denne By, der forleden drak sig fuld og slog en Mand tre Gange til Jorden samt forfulgte en Del Mennesker med Vaaben i Haand, er som Straf herfor bleven - sendt til Kolding.
Svendborg er der bleven meget livligt, siden Gendarmerne er kommen der til Byen. De har særlig deres Opmærksomhed henvendt paa den tekniske Skole, udenfor hvis Bygning de giver Møde lidt før Skoletiden begynder og ender. De er paa den Maade kommen til at staa paa Krigsfod med Eleverne og foretager nu og da et lille Indhug iblandt dem.
Noget mere galante optræder Gendarmerne i Skive. Her hændte det forleden Aften lidt efter Kl. 10, at en ung Dame, der gik paa Gaden, pludselig fik et Par funklende Øjne lige ind i Ansigtet og hørte en Stemme lige de indsmigrende Ord: "God Aften, lille Jomfru!" Hun traadte forbavset et skridt tilbage og saa - en Gendarm.
Fra Holbæk meddeles det, at de Gendarmer, der patrouillerer i Byens Omegn, har noget vanskeligt ved at finde Vej. - Forleden sendtes nogle stykker ud for at overvære Læge Christoffersens Foredrag i Merløse. De mødte paa hele Vejen en saa velvillig Imødekommenhed, naar de spurgte om Vej, at de sluttelig, efter at have marscheret mange og lange Omveje, ud paa Aftenen havnede i Elverdam. I Merløse saa man ingen Gendarm den Dag.
En anden Patrouille, som var bleven sendt til Grønnebjerg, mødte en Mand, som de spurgte om Vej. Manden svarede, at Patrouillen gjorde bedst i at henvende sig til Præsten, som var sognets Vejviser. Andet Svar var det ikke muligt at faa af ham.
Omegnen af Ringkøbing er bleven velsignet med Gendarmer, som truer Befolkningen. I Lørdags kom der saaledes en ubereden Patrouille ind til Gaardejer Chr. Hammelsvang i Øster-Roe, og en af Gendarmerne spurgte, om de kunde spise Frokost der. Da Hammelsvang nægtede dette og henviste Gendarmerne til at spise udenfor, bemærkede den Spørgende: "De kan stole paa, vi skal nok have Dem i venlig Erindring!" - Det fortælles for øvrigt, at Gendarmerne hyppigt forlader de regulære Veje og efter Forgodtbefindende skyder Genvej over Folks Ejendomme.
En anden Gendarmpatrouille i Ringkøbingegnen var ogsaa kommen til Landsbyen Noe, hvor den optraadte med en ligefrem forbavsende Vigtighed. En af Provisoriets blaa Livgarde aflagde nemlig Lærer Madsen, et Besøg i Skolen og spurgte ham, "om han havde sine Papirer i Orden?" Da Madsen svarede: "Jo. det tror jeg nok", forlod Gendarmen ham med den Bemærkning: "Ja, saa behøver jeg vel ikke noget Bevis". Medens den ene Gendarm gæstede Lærer Madsen; var ikke mindre end 5 af hans Kammerater, hørende til samme Patrouille, trængte ind til en gammel, fattig Kone, der bor i en lille Hytte ved Siden af Skolen, og underkastede hende et Forhør om, hvad hun levede af. Den Gamle oplyste Gendarmerne om, at hun fortjente sit tarvelige Udkomme ved at karte, spinde og strikke for Folk, og med disse Oplysninger maatte nok de brave blaa Ordenshaandhævere være tilfreds, saa der denne Gang ikke timedes hende noget Ondt.
Det hovedindtryk, man faar af alle de forskellige Meddelelse, fra Provinserne om Gendarmernes Virksomhed, kan sammenfattes i: at de gør mere Skade end Gavn, at de har gjort sig meget ilde lidt overalt, hvor de har vist sig, og at de Millioner, som de koster, er saa godt som smidt i Rendestenen.
(Social-Demokraten 17. december 1885).
Gendarmerne i Kolding. (Kold. Folkeblad). Siden en Gendarm forrige Søndag Aften trak blank overkor en fredelig Samling Mennesker, har man kun set lidt til dem paa Gaderne om Aftenen, og alt har været saa stille og fredeligt som i en jydsk Hedelandsdy. Søndag Aften kom med prægtigt Maaneskin, Juleudstillingerne i den mest straalende og sorioreriik« Belysning og saa mange spaserende paa Gaden, at det maatte fylde enhver Kjøbmands Hjærte med Fryd; der syntes jo at være Udsigt til, at der dog skulde komme en rigtig god Aften for dem, før Julen kommer og lader alt det usolgte pakkes ind igjen. Men hurtig vexlede Scenen. Den, der mellem Kl. 8 og 10 gik uden for sin Dør i den Tro, at han som sædvanlig gik ud i en By, hvis Brosten han har Ret til at betræde, fik et Syn at se, som sent eller aldrig vil glemmes. Gaaende og ridende Gendarmpatruljer bevægede sig uophørlig rundt paa Torvet med Vendinger ind i de tilstødende Hovedgader, og uafbrudte Kommandoord om at stylte sig, om at passere Gaden, lød. Det var et ejendommeligt, et uhyggeligt Skue. Alle Vinduer var fyldte med Tilskuere, rundt om paa Gaderne og Torvet trykkede Folk sig sammen og saa' - lad os sige med "Forbavselse" - paa deres Bys ny Udseende. Der var fra Folks Side tavst og stille som i en Grav; man hørte kun de klaprende Hovslag fra den ridende Patrulje, der var i evig Bevægelse. Fodslagene fra den gaaende og af og til Hvin fra forskrækkede Damer, naar en Rytterpatrulje vendte i de snævre Gader eller kom ridende med Hestene lige op til Fortovsfliserne, eller Kommandoordene; Væk der! giv Plads der! Det var forbi med Handelen for den Aften, en fredelig, virksom og hidtil lykkelig Bys Fysiognomi var pludselig forandret. Provisoriets Legemliggørelse havde lagt sin tunge Haand paa den. Byens Borgere maa i deres Erindring gaa tilbage til 1864 for at mindes en Aften, der saaledes præger sig i Hukommelsen som denne. Omtrent Kl. 10 1/4 red endelig Patruljen bort fra Torvet ad Nygade og lagde nok Vejen til Søndergade; Ritmesteren forlod kort forinden Torvet ad Østergade, og dermed var Torvet ogsaa tomt. Hvad Grunden var til alt dette, ved vi ikke; det hed sig, at tidligere paa Aftenen havde nogle Drenge gaaet efter en gaaende Patrulje, og der blev da truffet disse overordenlige Foranstaltninger. Hvorledes det hele forholder sig til den provisoriske Lov om Gendarmer, hvorefter disse kun optræder efter den stedlige Øvrigheds Rekvisition, - ja, det ved vi ikke. Véd ingen det?
(Morgenbladet (København) 24. december 1885).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar