De 30 Sædelighedsforbrydere.
De af os i Gaar bragte Meddelelser om Opdagelsen af en Bande Sædelighedsforbrydere har, som man kunde vente, vakt megen Opsigt. De øvrige Blade har straks sat talrige Reportere i Virksomhed. Navnene paa de kompromitterede "ansete" Mænd løber Byen rundt, paa Raad- og Domhuset hersker der en livlig Efterspørgsel efter Nyt i Sagen, og oppe i Justitsministeriel sidder Hr. Nellemann med et af de sædvanlige, med Rødt indstregede Eksemplarer af "Social-Demokraten" foran sig. Hans Humør er vel omtrent, som da vi skrev om Herredsfogder, om kongelige Skiftekommissionærer osv.; han kan ikke lide, at vi taler højt om det, som den officielle Retfærdighed og dens Repræsentanter kun hvisker om.
Hvis imidlertid Hr. Nellemann, hans Dommere og Politi mener, at deres Listeri paa Hosesokker i Sager som denne er Anstændighed, og "Social-Demokraten"s offentlige Justits derimod Uanstændighed, saa skal vi gerne endnu en Gang belære ham om, at det netop forholder sig stik modsat, og han skal fremdeles faa at føle, at saa længe Rettergangen er saa sløj mod de fine Forbrydere her i Landet som den er, saa længe vil vi ogsaa nok være med til at se den efter i Sømmene, saa vidt vor Evne strækker.
Denne Gang har vi set saa temmelig rigtigt. Skandalen er der, og Forsøgene paa at dække over den synes heller ikke at mangle. Ret betegnende i saa Henseende er det, at det nu er omtrent 14 Dage, siden Arrestationerne begyndte, men at man desuagtet, lige indtil vi bragte Sagen frem, har kunnet holde alt hemmeligt. Og ikke mindre betegnende for den officielle Justits er det, at af de omtrent 30 anholdte, blev nogle af de mest "ansete" kort efter Forhørene igen satte paa fri Fod.
Blandt disse var den i Gaar omtalte feterede Højredigter. Han er ansat i et af Ministerierne, Æresmedlem af en af Partiets ældre patriotiske Foreninger og poetisk Medarbejder ved et af dets yngste kristelige Hovedstadsblade. En anden af de frigivne er en højtstaaende, med en Mængde Ordener dekoreret Professor, der er Formand for en af vore mest aristokratiske videnskabelige Foreninger.
Hvad disse to eller de øvrige Personer har udsagt i Forhørene, hvor mange, der har tilstaaet osv. - derom véd vi selvfølgelig intet. Paa Raad- og Domhuset var man i Gaar meget tilbageholden overfor Bladenes Reportere, maaske af Betuttelse over, at Skandalen ikke længer kunde holdes skjult. Bl. a. indhentede ogsaa Regeringens officielle Organ, "Berlingske Tidende", Oplysninger dér, og da vi har erfaret, at man saa vel til dette som andre Blade har fortalt, at Sagen ikke havde saa stort Omfang, som angivet af os, og at der kun skulde have været 10 Mænd under Anholdelse, saa maa vi overfor dette fastholde, at det forholder sig, som vi sagde. Over tredive har været i Forhør, og sandsynligvis kan det ikke blive derved, hvis ellers Undersøgelsen bliver ledet med tilbørlig Kraft.
Samtidig berigtiger vt en Unøjagtighed i vor første Meddelelse. Den deri omtalte Grosserer tog sig af Dage ved Skydning, ikke ved Hængning. Selvmordet foregik ved et Badested her paa Kysten.
* * *
Hvem er det, der ødelægger Familjelivet, krænker Ægteskabet, haaner Religionen? Der er ikke et Højreblad i Landet, uden at det har fortalt os: ja det er Socialdemokraterne.
Og hvem er det saa, der holder Friller, forsvarer Prostitutionen, lovgiver den og Kirken samtidig? Der er ikke et Menneske i Landet, uden at han maa vide: det er Ordenspartiet, Avtoritetspartiet, som det selv kalder sig. Det er dem, der fører Hæderligheden mest i Munden og har mindst af den i Gerningen, den konservative Hyklerhær, Samfundets virkelige Bærme. Thi her i Landet gaar Bærmen ikke i Laser, hvad ellers ogsaa kan hænde; her kører den til Væddeløb i egen Ekvipage.
Det er fra den Kant, at den sidste store Skandalesag er kommen, ligesom alle de foregaaende. Og det er fra den Kant, at den, ligesom alle de foregaaende vil blive forsøgt tiet ihjel.
(Social-Demokraten 15. juli 1885).
Det er noget usikkert helt præcis hvilke sædelighedsforbrydelser der er tale om. De sparsomme oplysninger peger på overgreb på børn, voldtægter samt homoseksualitet - som dengang fordømtes af alle politiske partier.
Sædelighedsforbrydelses - Skandalen i Kjøbenhavn. som vi forleden omtalte, bliver nu neddysset, fordi et stort Antal ledende Provisorister er indviklet i den, deriblandt et Par, der allerede tidligere har været overbevist om lignende Forbrydelser. Nogle Højreblade, hvis Medarbejdere er indviklede i Sagen, benægter selvfølgelig Skandalen, men der er ikke et Menneske i Kjøbenhavn, der tror Benægtelsen. Man bor aldeles ikke undre sig over, at den Slags Forbrydelser gaar ustraffede hen, naar ledende Højremænd er indviklede i Sagen. Saaledes gaar det altid; Partiet lader aldrig Tilhængere blive straffede for Forbrydelser. Det maa endog undre, at Politiet har haft Mod til at undersøge Sagen efter at det var blevet klart, at flere Højreledere var indviklet i den; det misbilliges ogsaa stærkt i Højre kredse.
(Folketidenden (Ringsted 17. juli 1885).
Ret hurtigt blev sagen, understøttet af hele Højre-pressen, drejet i retning af at anklage de som havde forsøgt pengeafpresning på de formodede sædelighedsforbrydere, mens disse blev ladt i fred. Højrepressen forholdt sig herefter helt tavs om sagen.
Sædelighedsforbryderne.
I Tirsdags havde vi Besøg af Hr. Andreas Buntzen, Medarbejder ved "Avisen", og i Gaar af Hr. Professor Edvard Erslev (Fortjenestemedaljen i Guld, Ridder af Dannebrog, af Æreslegionen, den russiske Stanislausorden, den svenske Nordstjerneorden, Ordenen pour l'instruction publique og den portugisiske Kristusorden; Sekretær for det kongelige danske geografiske Selskab.) Vi skal begynde med de Oplysninger, som disse to Herrer har givet os om Sædelighedsforbrydelsessagen.
Hr. Andreas Buntzen fortalte, at han vel havde været impliceret i en tidligere Sag af samme Art som nærværende, som Vidne, paastod han, men at han absolut intet havde at gøre med denne. Da han imidlertid antog, at der i "Social-Demokraten"s første Meddelelse var sigtet til hans Person, henstillede han til os at tage hans bestemte Erklæring over for os til Følge og meddele, at han intet havde med den nu rejste Sag at skaffe. Det lovede vi og det holdt vi (se "Social-Dem." for i Onsdags).
I Samtalens Løb gjorde vi imidlertid Hr. Andreas Buntzen opmærksom paa, at vi havde Grund til at tro, at Martin Kok, en anden af "Avisen"s Medarbejdere, var inddraget i Sagen, idet han bl. a. havde været tilsagt til Forhør. Vi tilføjede, at Hr. Buntzen naturligvis ikke skyldte at meddele os noget om Kok, men ikke desto mindre bekræftede Hr. Buntzen, at vore Oplysninger om denne var korrekte. Han fortalte yderligere, at Kok havde været med ogsaa i den tidligere Sag, hvori han, Buntzen, optraadte (som Vidne). Vi spurgte ham da, hvorledes han kunde finde sig i at arbejde sammen med Kok ved "Avisen", og hertil svarede han omtrent saaledes : "Ja, De ved jo nok, at det ikke er mig, der regerer Bladet. Jeg har gentagne Gange henstillet til de Ledende, at de skulde afskedige ham, men de vil ikke. For øvrigt taler Kok og jeg aldrig sammen; naar jeg ser ham komme, saa gaar jeg."
Og naar vi nu har fortalt Indholdet af denne private Samtale udførligt, saa maa Hr. Andreas Buntzen og "Avisen" give sig selv Skylden. Det er meget troligt, at de ikke kan staa sig ved at se den refereret, men de har ligefrem tvunget os dertil ved en Artikel i "Avisen" for i Gaar, hvori de erklærer vor paa Hr. Buntzens Tilskyndelse indrykkede Notits: "Avisen" og den sidst opdagede Sædelighedsforbrydelse", for usand. Bladet skriver bl. a.: "Selv om en anden af "Avisen"s Medarbejdere virkelig var inddraget i den oftnævnte Sag, vilde Hr. Buntzen naturligvis hverken have været faa ubetænksom eller saa ukollegial at meddele "Social-Demokraten" dette." Ja, hvor vidt Hr. Buntzen har været ubetænksom og ukollegial, det maa "Avisen" om, men hvad han sagde, det sagde han, og naar Bladet fortsætter: "selvfølgelig er der ikke nogen af "Avisen"s Medarbejdere, som har det mindste med Sagen at gøre," - saa sætter vi haardt imod haardt, dets egen Medarbejders, Hr. Buntzens Ord mod dets Artikel i Gaar. Hermed er samtidig et af "Avisen"s Ønsker opfyldt: det har faaet Navnet paa den feterede Højredigter, der har været tilsagt til Forhør i Sagen, og det har oven i Købet faaet det fra en Kilde, det vel maa sætte Pris paa, - fra sin Medarbejder Hr. Andreas Buntzen.
At nu "Avisen", der i Forvejen har Hr. Buntzen til Medarbejder, nødig ogsaa vil have Hr. Martin Kok, det forstaar vi. Men selv om Bladet vrider og vender sig aldrig saa galt, skal det have ham med. I Gaar mødte det op med sin Regnskabsbog - det er Nemesis, der nu siger "op med Regnskabet" til de Folk, der snart har skreget sig hæse med dette Raab overfor andre! - og det beretter, at Bogen er bleven forevist for Kriminalretsassessor Birch, for at han kunde se, om nogen af "Avisen"s -Medarbejdere var indviklet i Sagen. Hr. Birch "ansaa det imidlertid for ganske overflødigt at gennemgaa Navnene"; han kunde sværge paa den lukkede Bog, at ingen af "Avisen"s Medarbejdere var indviklet i Sagen.
Men det kan vi ikke lade os nøje med. Op med Regnskabsbogen, Hr. Professor Matzen, for deres Kollega Hr. Andreas Buntzen sagde jo til os i i Tirsdags, at Martin Kok var Medarbejder ved "Avisen". Han fortalte endvidere, at Kok havde skrevet Teateranmeldelser og Digte til den, og hvis Professoren til Eks. vilde slaa op i Bladets Arkiv paa Nummeret for den 14. Maj d. A, saa vil han der finde et smukt, af religiøse og patriotiske Følelser gennemaandet Digt til Kongen af - Martin Kok.
Indtil vi faar Rede herpaa, gjorde "Avisen" vist bedst i at holde sig til Studiet af sin egen Regnskabsbog. Dets Opstilling i Gaarsnumeret af en ny fingeret Oversigt over "Social-Demokraten"s Indtægter og Udgifter er dog tydelig nok ikke andet end et Led i dets Bestræbelser for at klare sig selv, et Forsøg paa at lede Interessen bort fra de generende Sædelighedsforbrydere.
Vi kommer nu til Professor Edvard Erslev. Han besøgte os som sagt i Gaar, og hans Ærinde gik ud paa, at faa indrykket en Erklæring om, at der ikke var rejst nogen Sigtelse mod ham for Sædelighedsforbrydelser. Vi erklærede hertil, at vi forinden maatte tale endnu en Gang med vor Meddeler, paa hvis Paalidelighed vi i øvrigt intet Øjeblik tvivlede, og Hr. Erslev bad os da om i hvert Fald ikke oftere at vende tilbage til denne Sag, for saa vidt den angik ham. Dette vilde vi heller ikke have gjort, hvis ikke "Avisen" ved sin ukloge Optræden, sine usande Paastande, havde tvunget os til at tale endnu tydeligere og opgive noget af den Hensynsfuldhed, vi hidtil har vist. Hr. Erslev kan lige som Martin Kok takke "Avisen" for, at hans Navn er bleven nævnet. Thi Sagen skal ikke lyves eller ties helt ihjel, dertil er den af altfor stor Betydning for Offentligheden, for Samfundet og vore fremtidige Retstilstande.
Naar "Avisen" tvinger os til at tale, ser vi heller ingen Grund til at fortie de Oplysninger, Professor Erslev gav os. De gik ud paa følgende: For længere Tid siden mødte han paa Gaden en Tømrersvend E., hvem han gav en Krone. Senere kom E. igen. fik atter Penge, og saaledes gik det i nogen Tid, indtil Hr. Erslev blev træt af dette Prelleri og sagde nej. E. opsøgte da Hr. Erslev i hans Hjem, gjorde Skandale og blev kastet paa Døren; desuagtet forfulgte han ogsaa senere Professoren paa Gaden med sin Paatrængenhed, og denne meldte ham da omsider til Politiet. Saa vidt Hr. Erslevs Beretning.
Hvad der senere skete er dette: Tømrersvenden blev anholdt paa den foretagne Anmeldelse, og man kom nu gennem hans Forklaringer under Vejr med, at der var sket flere Pengeafpresningsforsøg, hvori ogsaa andre Personer havde gjort sig skyldige, og at disse Forsøg stod i en meget nær Forbindelse med en Mængde Sædelighedsforbrydelser, idet det var disses Ophavsmænd, der hjemsøgtes.
Vi henstiller nu til enhver, der læser dette, at besvare os følgende Spørgsmaal: Naar "Social-Demokraten" har forlangt en stræng Undersøgelse ogsaa af de gemeneste af disse to Arter Forbrydelser, naar vi har fordret, at der skal tages lige saa haardt paa de fine Sædelighedsforbrydere som paa de Stympere, der har villet pine Penge ud af dem, og naar Højrepressen i Modsætning hertil har søgt at reducere det hele til en simpel Pengeafpresningssag - hvem varetager da sin offentlige Bestilling bedst, "Social-Demokraten" eller Højrepressen?
Ja, det indanker vi roligt til Publikums Dom, og saa for Resten ser vi meget godt, hvor vanskeligt det atter her kan blive for os at stramme den sløje Retspleje op. Vi kender det af Erfaring, vi har før maattet bøde derfor baade paa den ene og den anden Maade, men det faar ikke hjælpe.
Vi har sagt det: ved denne Sag staar der for meget paa Spil for Samfundet, til at den maa ties eller lyves ihjel. Sandheden skal frem, og at den nu maaske kommer frem med mindre Skaansomhed end ønskeligt, det skyldes, gentager vi, ikke os, men dem, der vil slaa den ned.
For det første gør vi da gældende, at de smudsigste Sædelighedsforbrydelser, de hvorom det her drejer sig, længe har gaaet for sig, uden at der fra Avtoriteternes Side er taget ordenligt fat paa deres Udryddelse. Vi anførte forleden et Par Eksempler paa den utilgivelig lemfældige Maade, der gaas frem paa overfor disse Slyngler, og vi hævdede, at her maatte utvivlsomt søges en af Grundene til, at Uvæsenet endnu trives saa frodigt, som denne nye Sag viser. Vi spørger dem, der hver Dag fører Moralen i Munden, vi spørger dem, der arbejder for den uden lang Snak, vi spørger de Forældre, der jamrer sig over Tidens Usædelighed, og Skolebestyrerne, der undertiden kan tale med herom. Men maaske de saa samtidig vil indrømme os, at vor ligefremme Pegen paa Ondet er mere værd end Højrepressens Forsøg paa at løbe uden om det.
Og dernæst beklager vi, at vi maaske ikke naaer at vinde Sejr denne Gang - netop af Mangel paa Støtte. Meget tyder i alt Fald derpaa. Professor Erslev fortalte os, at han fra Assessoren, der leder Undersøgelserne, havde faaet Attest for, at han ikke kunde straffes; Højrebladene fortæller os, at der kommer ikke andet ud af det end nogle Pengeafpresningssager; og oppe paa Raad- og Domhuset, der bærer den smukke Indskrift: med Lov (og formodentlig ogsaa med Lovens Hævdelse) skal man Land bygge - , dér sidder nu ikke andre under Anholdelse end de omtalte Stympere, som har presset Gentlemen for Penge. Hertil kommer endelig, at det i Sager om Forbrydelse mod Sædeligheden altid er uhyre vanskeligt at skaffe tilstrækkelige Vidnesbyrd til Veje, og dobbelt vanskeligt hvis der skal tages Hensyn til snart et snart et andet "anset" Navn.
Muligt er det derfor, at vi faar hele Banden paa Halsen, at den falder over os med Avisartikler, hvori vi stemples som "gemene", og med Sagsanlæggelser, hvorefter deres Svinerier kommer til at koste os Penge. Men i faa Fald vil vi dog paa Forhaand sige de Godtfolk en Ting: at da er vi heller ikke færdige med dem endnu, og at vi er til Sinds at bide fra os. Der gaar mere end En falden Højremand og Slyngel omkring med Mærker af vore Tænder i sig, og de kan forhøre dér, hvordan vi er at binde an med.
(Social-Demokraten 17. juli 1885)
Det ser ikke ud som der kom sagsanlæg eller Højreaviserne kastede sig over Social-Demokraten i denne sag.
Forfatteren Johan Martin Kok (1850-1942) skrev bl.a. talrige patriotiske og anti-tyske digtsamlinger om Krigen 1864. Han blev jurist i 1884. Allerede som ung var han sammen med forfatteren Joakim Reinhard involveret i homoseksuelle skandaler i Studenterforeningen i København. De kan som sådan betragtes som nogle af de første homoseksuelle forfattere i Danmark. Det blev som i denne sag dysset ned. Men i 1893 fik han tre ugers varetægtsfængsling hvorefter han blev frifindet. Hans karriere blev ødelagt. Han udgav herefter bøger under pseudonymer som fx Povl Bunck og August Birch indtil 1910.
Der blev i løbet af juli og august foretaget flere anholdelser i forbindelse med denne sag. Men kun lidt slap ud til offentligheden om anklagerne. Der blev så vidt jeg kan se ikke anlagt sag mod Social-Demokraten. Herefter fremkom Social-Demokraten heller ikke med flere artikler om sagen. I maj 1886 fremkom nedenstående artikel om sagen:
De daarlige Tider. "Dagsavisen" for Onsdag omtaler under den "för tilfället" betegnende Overskrift: "Tys, tys! " en Skandalesag, som nylig har fundet sin Afgjørelse ved Kjøbenhavns Kriminalret: "Dommen egner sig ikke til Offenliggjørelse!" har man svaret Bladets Redaktion, da man udbad sig den. Nu har Bladet selv skaffet sig den og det viser sig, at der er "fine Herrer", hvis Navne skulle forties. Sagen har været kaldt - "Sædelighedsforbrydelse", men er af Provisorieblade bleven gjort til en "Pengeafpresningssag". Det er den paa den Maade, at nogle lavsindede Mennesker have krævet nogle fine Herrer for Penge, da de ellers vilde fortælle noget Daarligt om dem. Dette "Daarlige" betegner "Dagsav." som "det modbydeligste Svineri", der er bedrevet af de saakaldte "fine Herrer". "Dommen selv fortæller Intet om Svineriet, men det læses mellem dens Linier. Om den offenliggjordes, vilde Alle spørge: "Hvem ere disse Herrer, der ere blevne pressede". Derfor offenliggjøres den ikke. Og af samme Grund vidste Højrepressen Intet om Sagen, af samme Grund skulde den ties tildøde. De fine Herrer maa fremfor Alt ikke nævnes. Vi skulle sige hvorfor. Fordi man skal op paa de øverste Trin af Rangstigen for at finde dem, og fordi fremtrædende Repræsentantet for Hr. Estrups Politik er blandt dem. Tænk, om Verden fik at vide, at Hs. Excellence *, Baron *, Grev *, Kammerjunker *, Professor *, Høireskjald *, og ialfald førværende Skriver i "Avisen", tænk om man fik at vide om den og om mange flere Andre, der ere pyntede med Titler og med Ridderkorset i den ganske unge Alder, som pryde Hoffets Sale, tænk om det blev bekjendt om alle dem, at det hæsligste moralske Griseri klæbede ved dem ...."
(Middelfart Avis 6. maj 1886).
Tiden efter fremkom adskillige sager: I maj 1886 blev fattiginspektør Dyrlind-Jensen i Aalborg suspenderet mod byrådets ønske for sædelighedsforbrydelser. Ligeledes blev grosserer W. dømt for sædelighedsforbrydelser mod mindreårige piger I juni 1886 var det hørkræmmer Østrins tur til at blive anholdt for sædelighedsforbrydelser mod småpiger som handlede i hans butik. I 1887 blev Højres kirkeminister Jacob Scavenius afsløret i at have haft "en våd aften" hos en københavnsk prostitueret.
I 1895 afslørede en sædelighedsskandale at politiet, bl.a. politidirektør Korn som også er nævnt i ovenstående sag, var dybt involveret, sammen med næsten hele hans afdeling af sædelighedspolitiet. Denne gang lykkedes det imidlertid ikke for Højre at lægge totalt låg på sagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar