Vi har modtaget følgende Skrivelse:
Hr. Redaktør! Jeg vil herved bede Dem give mig Plads for nedenstaaende i Deres ærede Blad, angaaende Sagen fra Hotel "Rustenborg" i Lyngby, ved hvilken jeg blev anholdt for formentlige fornærmelige Udtalelser mod Ministeriet Estrup.
Det var afvigte 24de December (Juleaften), at jeg, efter at have holdt Juleaften sammen med min Principal, Hr. Maansen, dennes Hustru samt det øvrige Tjenerpersonale paa Hotel Rustenborg i Lyngby, blev opfordret af min Principal til at deltage i en Køretur til "Holte Kro", som Hr. Maansen ejer. Endvidere var Hr. Tømmermester Olsen af Lyngby med. Da vi kom til Holte, blev Vognmand Olsen, der den Aften selv kørte sit Køretøj, bedt med ind, og efter at vi havde forlystet os et Par Timers Tid, toge vi atter hjem, og paa Vejen var det, at de formentlige Udtalelser faldt, idet jeg nemlig sammen med Tømmermester Olsen sad paa Bukken hos Vognmanden. Førstnævnte begyndte da straks at indlede en politisk Tale, hvorved det for kort Tid siden nægtede "Tyende Møde" i Lyngby kom paa Bane og hvortil jeg ytrede: "at dette var et yderligere Bevis paa Højres Fejghed og reducerede Forhold, at de vilde true Værterne i Lyngby, der er i Besiddelse af de fornødne Lokaler, med alskens Ulykker, hvis de gav Tilladelse til Mødet, thi et saadant Møde burde være afholdt og ved samme Lejlighed vilde jo den svindsottige Herdahl faa Brug for sine Talegaver - men Grunden til, at dette blev nægtet, var kun den, at de indsaa, at en Del af Befolkningen vilde faa Bindet fra Øjnene og se den Afgrund, de hidtil var gaaet i Møde, og i Stedet derfor gaa over til Arbejderpartiet. For en saadan Sorg var det de smaa "Konservative" vilde være fritagne, og derfor blev Mødet forhindret."
Efter fremdeles at have drøftet det af Smudsbladet "Avisen" om Arbejdsløsheden fremsatte Forslag, kaldet "Arbejde og Almisse", i Slutningen af min Tale havde ytret, at "det var en Skade for det danske Folk, at Ministeriet Estrup sad paa den Plads, thi saa lang Tid det gjorde det, vilde alt Sammenarbejde være umuligt, og jeg maatte kun beklage, at Rasmussens Hensigt forfejledes."
Om disse sidste Yttringer skulde være fremkomne, betvivler jeg, og er det ejheller bleven bevist, thi vel saa jeg gerne en Forandring, men at Sejren skulde skyldes en Forbrydelse, har været langt fra mine Tanker. Imidlertid var vi naaede tilbage til Lyngby, og Samtalen, under hvilken Vognmanden stadig afbrød mig med uhøviske Ord, blev her endt, og enhver gik til Ro.
Mandag Morgen indfandt imidlertid Politiet sig og bad mig følge med til Kontoret, uden at jeg havde den fjerneste Anelse om, hvad jeg skulde. Politimesteren gjorde mig dog snart bekendt med, at jeg den nævnte Aften skulde have brugt foranskrevne Yttringer. Jeg blev da afæsket Forklaring, hvad min Mening hermed var, om jeg var Medlem af nogen socialistisk Forening.
Etter Besvarelsen heraf, blev en Betjent beordret til straks at visitere mig paa min Person samt fratage mig alle Papirer, hvorefter en anden Betjent blev sendt til Hotellet for der at undersøge mine Gemmer, om der skulde findes nogle Skyderekvisitter eller politiske Skrifter, men ogsaa her blev de højligen skuffede. Under Ledsagelse af Politiet blev jeg ført til København, hvor jeg blev fremstillet for den undersøgende Dommer og Forhøret begyndte.
Efter stadig Tilbagevenden til de samme Spørgsmaal, hvad min Mening havde været med disse Udtalelser, samt om jeg var Medlem af nogen socialistisk Forening, om jeg kendte nogen, der havde et nyt Attentat paa Konseilpræsidenten i Sinde osv., blev jeg hensat i Arresten.
Næste Dags Middag kom jeg atter for, og blev igen underkastet et Krysforhør, ved hvilken Lejlighed foranskrevne Personer samt min Principal var til Stede.
Efter gentagne Forespørgsler om ve nævnte Udtalelser, blev jeg med en Advarsel for mine Udtalelser demiteret og Forhøret sluttet.
Da det nu er kommen til min Kundskab, at den, der har været Angiver ved denne Sag, er Vognmand Olsen i Lyngby, vil jeg raade enhver, der gæster Lyngby, om at være forsigtig med sine Udtalelser, og særlig over for denne Mand, der, efter hvad der er bleven mig meddelt, stadig gaar paa Rov efter slige Ting.
Hvad hans Hensigt har været med Angiveriet over for mig, forstaar jeg ikke, thi kan dit gavne ham, at jeg ved samme Lejlighed mistede min Plads, er det mig en Glæde at have ofret den for ham, idet nemlig Hr. Maansen ikke turde have mig i sin Tjeneste af Frygt for at miste det i Forvejen tarvelige Besøg.
Tit Slut beder jeg Folk, som kommer til Lyngby og har Brug for Befordringer, at have Angiveren i Minde, da vel en Mand, der tjener Sagen paa en saa uhæderlig og lumpen Maade, aldrig bør glemmes, men stadig, naar man hører hans Navn nævne, erindre, at det var "Angiveren" mod Opvarteren paa Hotel "Rustenborg"
(Social-Demokraten 10. januar 1886).
Hotel Rustenborg lå på hjørnet af Jernbanevej og Bagsværdvej (senere Engelsborgvej og nu Sorgenfrivej). Det blev nedrevet i 1960.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar