Fru Oda Nielsen vil tillige med sin Mand Hr. Martinius Nielsen fra næste Sæson blive knyttet til det kgl. Theater. Rygtet har allerede i nogen Tid fortalt, at Fruen plejede Underhandlinger med Kammerherre Fallesen, men at hun før sin Tilbagevenden til den nationale Scene satte som Betingelse, at hendes Mand blev engageret sammen med hende. Skulde det kgl Theater ikke ville eller kunne gaa ind paa dette naturlige Forlangende, blev Fruen enten hvor hun var eller søgte over til Folketheatret, der kun behøvede en kvindelig Førsterangskraft, for at eje et Personale, hvortil næppe nogen privat Scene tidligere har kunnet opvise Magen. I og for sig er Damerne vel i Forvejen det kgl. Theaters stærkeste Side, men en Kunstnerinde af Fru Oda Nielsens Betydning hører selvfølgelig hjemme paa Landets ferne Skueplads, og hun burde vel næppe heller være gaaet i de to sidste Aars frivillige Landflygtighed, netop som hun var begyndt med at faa fast Fod i Repertoiret paa Kongens Nytorv. Ogsaa for Hr. Martinius Nielsen vil Forandringer af de kunstneriske Omgivelser sikkert blive afgjørende. I mer end én af hans, altid forstandige og tiltalende, sceniske Ydelser har man haft en Følelse af, at der var bundne Kræfter til Stede, som kun behøvede et Gjennembrud for at komme til deres fulde Ret Med nye Opgaver paa en nv Scene vil han mulig gaa en smuk kunstnerisk Fremtid i Møde.
Det kgl. Theater har længe trængt til at give et Livstegn fra sig. Nu da det første Skridt er gjort, vil forhaabenlig de næste hurtig følge efter. Det store Publikum vil med Interesse høre, at Fru Oda Nielsen er vendt tilbage til Nationalscenen, og det vil i Engagementet af hende og hendes Mand hilse Begvndelsen til en fordomsfri Supplering af det hele Personale. Særlig paa Mandssiden er der Huller at fylde, og det var maaske klogt netop nu at tage Tiden i Agt. Men Fordomsfriheden maa dernæst ogsaa gjælde Repertoiret. Theatret vil selv være bedst tjent med at sætte alle Sejl til. Ded hurtigere vil det kunne vinde den tabte Sympathi tilbage.
(Morgenbladet (København) 30. april 1886).
Oda Petersen var blevet gift anden gang 31. maj 1884 med skuespilleren Martinius Valdemar Nielsen (1859-1928). De fik i 1886 sønnen Kay Nielsen. Martinius spillede på Casino i 1880-1884 og sammen med Oda Petersen (nu Nielsen) på Dagmarteatret 1884-1886. Hun optrådte 1884 med Frk. Nitouche og fru Florizel i "Et Besøg" samt i juni 1884 i Bergen. Hans engagementet på Det kongelige Teater varede 1886-89, hvorefter han vendte tilbage til Dagmarteatret 1889-94, Folketeatret 1894-97. 1897-1909 var han teaterdirektør for Dagmarteatret. Desuden 1902-05 leder af Casino teatret.
Morten Edvard Fallesen (1817-1894) var udover teaterchef officer og politiker og teaterchef 1876-1894.
Fotograf Sophus Peter Juncker-Jensen (1859-1940): Oda Laurenze Helmine Nielsen f. Larsen (7.8.1851-11.9.1936) skuespillerinde. Det kongelige Bibliotek.
1886 vendte Oda Nielsen tilbage til Det kgl. teater og blev i 1891 den sidste kunstner som modtog kongelig udnævnelse. Hun spillede roller i tragedier, lystspil, vaudeviller og Papagena i Tryllefløjten.
Oda Nielsen politisk forfulgt.
"Avisen" henstiller i Gaar til Kultusministeren at afskedige Skuespillerinde ved Nationalteatret, Fru Oda Nielsen, fordi hun assisterede ved en Fest, som den liberale Vælgerforening gav paa "Vodroflund" til Indtægt for sit Valgfond.
Bladet skriver:
"Hvad Mening er der i dette? Arbejdsmanden (Lyngsie), der dirigerede ved et Socialistmøde, faar øjeblikkelig sin Afsked fra den Statsanstalt, hvor han har Beskæftigelse. Skuespillerinden ved det kongelige Teater, der bringer den materielle Hjælp til Socialistkandidaternes Valg, hun bliver hverken afskediget eller irettesat. - Jeg tilstaar, at heller ikke jeg forstaar Meningen heraf, og jeg lader derfor Spørgsmaalet gaa videre til Kultusministeren.
Forøvrigt mener Bladet, at saadanne politiske Afskedigelser ikke bør ske paa en altfor haandgribelig Maade. Det skriver derom:
"Det hænder vel af og til, at Laboratoriet afskediger Folk, fordi de ikke har Brug for dem; en saadan Lejlighed skulde man mene, at det var formaalstjenligt at oppebie. Det gør et bedre Indtryk at foretage en Afskedigelse under varsomme Former end med næsten udæskende Haardhed. Og det praktiske Udbytte bliver det samme. Folk forstaar meget godt, hvad en Afskedigelse betyder, uden at den behøver at motiveres."
Hvad er nu mest forbavsende: "Avisen"s kyniske Anvisninger paa at gøre Folk brødløse med Læmpe, men dog saaledes, at Afskedigelsen forstaas, eller dens brutale Overgreb paa alle Omraader paa Kunstens som paa Haandværkets?
Ligemeget - lad Højrepartiets Magtmisbrug kun ramme os alle; thi det vil samle os alle mod denne Bande af politiske Voldsmænd, der provisorisk har sat sig i Besiddelse af det danske Land!
(Social-Demokraten 19. september 1890).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar