Overfald paa (Gendarmer. Om forskjellige Optøier i Ribe, som fandt
[En eller flere linjer mangler]
Stfttd. Følgende. En beruset Person var bleven anholdt paa Støckens Plads og midlertidig indsat i Venteværelset paa Raadhuset. Herover blev en stor Del af de Tilstedeværende fortørnet og forlangte, idet de stimlede sammen foran Indgangen fra Sønderportsgade, paa en temmelig nærgaaende Maade, at Personen skulde løslades. Da der stadig kom flere til, og Mængdens Holdning var noget truende, sendtes der fra Raadhuset Bud til Gendarmerne om at komme tilstede og være behjælpelige med at forhindre mulige Forsøg paa Indtrængen i Raadhuset. To Gendarmer kom ogsaa kort efter tilstede, men da de forsøgte at komme ind paa Raadhuset, begyndte Hoben at trykke dem og forsøgte at tage fat i den ene Gendarms Sabel. Gendarmerne trak da blank og opfordrede Folk til at passere Gaden, og det lykkedes dem ogsaa i en Haandevending at faa ryddet Gaden indtil Hjørnet af Raadhuset. Et Par Personer fik lette Slag af Sablerne, men Saar blev ikke tilføiet Nogen. At der blandt de ved Valghandlingen Tilstedeværende opstod en Del Bevægelse i Anledning af dette, er en Selvfølge. Da Valgets Udfald nogen Tid efter blev proklameret, holdt den valgte Folkethingsmand, J. Busk en Tale, som efter Fleres Mening nærmest maatte tjene til yderlige at ophidse mod Gendarmerne, idet han gjorde gjældende, at de "Lyseblaa", ligesom i Brønderslev, var Skyld i Ophidselsen m. m. At Ophidselsen mod disse ikke havde lagt sig, fik man da ogsaa kort efter Bevis paa, idet to Gendarmer, der ikke havde været med ved Raadhuset, og som gik ganske rolig paa den saakaldte "Lindegaard" (ved Domkirken), bleve omringede og saa stærkt trængte af en Pøbelhob, at de næppe kunde komme til at drage Sablerne for at befri sig. Med Bistand af Politifuldmægtigen, der imidlertid var kommen tilstede, lykkedes det dem omsider at slippe løs, og de forfulgtes nu til deres tætved liggende Kvarter af en hujende, skraalende og pibende Sværm. De to Gendarmer, der havde været ved Raadhuset, vare allerede forud ad en anden Vei komne hjem i Kvarteret, og alle fire forsamledes da ved Indgangen og beredte sig til Forsvar, medens Korporalen afskød et Revolverskud i Luften. Politifuldmægtigen kom imidlertid i dette Øieblik til og anmodede efter Ordre af Politimesteren Gendarmerne om at gaa ind, hvilket de derefter gjorde. Gendarmerne vilde sikkert med Lethed have kunnet splittet den feige Pøbelhob, der mest bestod af unge Mennesker fra Landet (af Byens Folk tog overhovedet saa godt som ingen Del i Optøjerne). Enkelte Deltagere i Tumulten ere kjendte og noterede af Politiet.
Sammen med den Optræden, Jens Busks Tilhængere under selve Valghandlingen viste overfor Modkandidaten, afgiver det et godt Bevis for, hvilke Tilstande vi vilde faa, hvis dette Parti blev raadende i Landet.
(Dagens Nyheder 2. februar 1887).
Gendarmerne under Valghandlingen paa Svendborg Torv. Under den skriftlige Afstemning var der, fortæller "Svendb. Av.", mange Folk paa Torvet. Men alt gik roligt, Folk bevægede sig frem og tilbage paa lignende Maade, som naar Svendborgerne om Aftenen i større Mængder opholder sig i Kristiansminde, Høje Bøge eller andre Steder.
En noget omtaaget Sømand staar da op paa Værtshusholder Langes Trappe paa Torvet og giver sig til at snakke noget om Estrups brillante Politik og Danebrog. Folk morede sig der over og lod ham snakke væk. For at opmuntre ham, hørtes af og til et lille Bravo, og han fortsatte med sit Forsvar af Provisoriet. Der kom imidlertid flere og flere til, deriblandt en Del Damer. To Politibetjente og et Par Gendarmer kom ogsaa til og vilde have Taleren ned ad Trappen. Det vilde han ikke, og skjønt de skedes med ham, holdt han sig bravt ved Gelænderet.
Flere Gendarmer kommer til, deriblandt Gendarmløjtnanten med Ridepisken. Folk, som ikke vidste, hvad det drejede sig om, ilede til og nu blev der en stor tæt Klynge. Gendarmerne kom i Klemme, og nu lød der dundrende Hurraer.
Gendarmerne saa højst betuttede flere af dem rystede som Espeløv. bød dem i den Anledning en Bajer til at styrke sig paa.
Da dette havde varet lidt, kom 5 Gendarmer svingende ind paa korvet. De gjorde Holdt ved Kjøbmand Winthers Hjørne og blev modtaget med Hurra.
Sømanden fortsatte en Stund endnu, indtil en civil Mand fjærnede ham. Derpaa spredtes Klyngen, og nogle fulgte bag etter de ridende Gendarmer, hvortil de gaaende sluttede sig, over mod Politistationen.
Saa var alt rolig.
Pludselig trækker Gendarmerne blank og rider tværs over Torvet ind imellem Mængden.
Folk blev bange for at blive revne om Kuld. og der hørtes Raab som: "Vi er Højremænd", andre "vi maa skille os ad", "nu gaar de som ved Dybbøl" o. s. v.
Under dette Ridt foretoges 2 Arrestationer. Den ene var en ældre Mand paa 60 Aar. Det var Gendarmløjtnanten, der gav Ordre her til.
Gendarmerne trak sig tilbage med dette Bytte og gjorde Holdt i Ramsherred, hvor de tapre Krigere stak Sværdet i Balgen.
Der lod Hurraer fra Torvet paa den Tid.
Politimesteren kom imidlertid til Stede og fjærnede Gendarmerne.
Da dette var sket, var alt roligt som før.
Gendarmfægtning i Ribe. Herom meddeler "Fredericia Fkt.": Under Valghandlingen saa man intet til Gendarmerne. Borgmesteren har ladet dem blive i deres Kvarter af Hensyn til Vælgerne, fortalte man. og er det virkeligt Tilfældet bor det sikkert paaskjønnes. Saa gik Dagen rolig til omtrent Kl. 5. Folk samledes omkring Valgtribunen for at høre Udfaldet af Valget. Valgbestyrelsen, deriblandt Borgmester Hjort, var samlet i Thingstuen ved Raadhuset i Færd med at optælle Stemmerne. Da lød fra Gaden udenfor vilde Raab, Hurraer, Skrig og Hyl. Det Syn, der her frembød sig. er der næppe tidligere set Mage til i Ribe. To Gendarmer fo'r som forvildede Mennesker med blottede Klinger om blandt den der forsamlede Mængde. Flere blev ramte. En Mand, hvis Navn vi kender, fik et Sabelhug over Halsen, der dog ikke helt gjennemskar hans temmelig tykke Halstørklæde; en Mand. der passerede Gaden paa Hjemvejen fra sit Arbejde, fik et Hug over den ene Haand, saa denne, efter Sigende, blødte. Flere Folk, dels fra Byen. dels fra Landet, nævnes, som ramte af Sabelhuggene, dog fik ingen, saa vidt vides, betydeligere Saar. Da Bergmester Hiort blev gjort opmærksom paa Spektaklet, skal han have erklæret, at han ikke ønskede en nu Brønderslevaffære i Ribe, hvorpaa han gik ud og kaldte Gendarmerne ind. hvorefter de sendtes Hjem i deres Kvarter. Denne humane, klage og hensynsfulde Handlemaade fortjener almindelig Paaskjønnelse. Havde vi i dette Øjeblik haft en strix Politimester, havde Ribe den 28. Januar næppe undgaaet en ny, mulig langt mere skrækkelig Affære end den i Brønderslev.
Hvordan begyndte Spektaklet? Vi har fra forskjellige øjenvidner faaet meddelt følgende. En Mand fra Landet, der mulig var noget beruset, gav sig til at synge højt paa Gaden. Det strider vel mod Politivedtægten, men desuagtet hører sligt jo ikke til Sjældenhederne, især paa en saa bevæget Dag som en Valgdag. En af Byens Vægtere, hvis Optræden ved tidligere Lejligheder er bleven stærk misbilliget, forbød Manden at synge. Da han desuagtet begyndte igjen, trak Vægteren af med ham til Raadhuset. Folk, der havde set dette, fandt, at det var for lidt at arrestere Manden for, hvorfor de bad eller forlangte at faa ham fri. Da Vægteren saaledes fik Vanskelighed med Mandens Anholdelse, sendtes der Bud efter de to Gendarmer, og det foromtalte Indhug paa Folkemængden fandt Sted.
Dermed var Fægtningen dog ikke helt til Ende. Manden, der først blev anholdt samt en hæderlig Gaardejer fra Seem, der under Spektaklet ligeledes var bleven anholdt, idet han af et Par nærværende Højreagitatorer var bleven udpeget som Venstremand, blev begge løsladte. I sit sidste Ord fra Valgtribunen henvendte Jens Busk sig alvorligt og indtrængende til Forsamlingen og formanede alle til at undgaa al Spektakel og Opløb og kun ad Lovlighedens Vej at fortsætte Kampen mod Modstanderne. Men Forbitrelsen over det nylig passerede havde Vanskelighed ved at lægge sig og gav sig lidt efter et nyt Udslag.
De to andre Gendarmer - vi har nemlig fire - kom lidt efter gjennem Sønderportsgade efter Raadhuset, hvor endnu en stor Mængde Mennesker var samlet uden for. Fuldmægtig Jensen, hvis hensynsfulde Humanitet ved denne Lejlighed ligeledes maa anerkjendes, lod ogsaa disse vende hjem til deres Kvarter. Men inden de naaede dette, blev de to Gendanner, der rimeligvis fejlagtig antoges for de samme, der havde foretaget Indhugget ved Raadhuset, paa Pladsen uden for Domkirken omringet af Folkemængden. Gendarmerne trak blank og truede med Revolveren, men det lykkedes dem ikke at komme ud af Kredsen. Et Par Højremænd søgte forgæves at befri dem. Endelig kom Fuldmægtig Jensen, Mængden gjorde Plads, og de befriede Gendarmer ilede over Torvet til deres Kvarter. Uden for dette stillede alle fire Gendarmer sig op paa to Geledder. Folkemængden stod der endnu. En Gendarm trak Revolveren frem og truede med at skyde. Mængden stod urokkelig. Da knaldede Skudet hen over Folks Hoveder. Folk lo. Fuldmægtigen vendte tilbage og komanderede Gendarmerne ind. Han fik et stolt Hurra; det havde han fortjent. Saa var der atter Orden i Byen, om end selvfølgelig en Del Lystighed i de forskjellige Beværtningssteder, der havde Lov at holdes aabne ud over sædvanlig Tid. Saa heldigt endte den første Gendarmfægtning i Ribe, særlig ved vore Autoriteters Besindighed og hensynsfulde Humanitet. Kjendsgærningerne taler tilstrækkeligt om Gendarmernes Hensigtsmæssighed og Nytte. Men hvor vil "Avisen" og de andre Provisorieblade ikke skraale, naar de faar denne Sammenhæng at vide. Om Ribes Gader var bleven en blodig Valplads, hvad havde saa det at sige for disse privilegerede Fædrelandsvenner, naar blot Gendarmernes Nytte var bleven godtgjort. Det blev den jo nu ikke.
(Horsens Folkeblad 3. februar 1887).
Borgmester Victor Christian Hjort 1833-1912. Han var født i Frederiksværk, blev 1852 student på Sorø Akademi. 1860 embedseksamen med Laud. Herefter by- og herredsfuldmægtig i Storehedinge ca. 1860-1881. 1881 byfoged og borgmester i Ribe indtil 1902. Ribe Stiftstidende skrev at hans evner ikke stod mål med hans gode vilje hvad angik den administrative ledelse, men fik en række dygtige og dristige mænd i byrådet. Som dommer betegnede avisen ham for udmærket. Efter sin afsked flyttede han til København. Han blev begravet fra Frihavnskirken (Willemoesgade, Østerbro) i København.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar