Kvinderne og Sagførerloven. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at Frk. Nanna Berg i Juni Maaned d. A. havde taget danskjuridisk Examen med 1ste Karakter og saaledes - da hun tillige fremlagde Attest for retskaffen Vandel - opfyldte de i Sagførerloven foreskrevne Betingelser for at faa Avtorisation som Fuldmægtig hos en Sagfører, meddelte Overretssagfører Svend Høgsbro i Kjøbenhavn hende sin Fuldmagt, hvorefter den i Henhold til Sagførerlovens § 10 indleveredes til Formanden i den herværende Landsover- samt Hof- og Stadsret for at erholde den fornødne Avtorisation. Under 25de f. M. har Formanden imidlertid tilstillet Hr. Høgsbro følgende Skrivelse :

"I Anledning af Deres Begjæring om, at exam. juris. Frøken Nanna Berg maa fra d. 1ste September d. A. blive avtoriseret til som Sagførerfuldmægtig at give Møde ved de Retter, ved hvilke De selv er berettiget til at give Møde, skulde jeg ved de hosfølgende Bilags Tilbagesendelse tjenstlig melde, at da det maa anses for al være en Forudsætning i Sagførerloven og stemmende med Sagens Natur, at ingen bør autoriseres som Sagførerfuldmæglig, som ikke har Betingelser for i sin Tid at kunne blive beskikket til Sagfører, og da Justitsministeriet paa min Forespørgsel om, hvorvidt Kvinder efter vor Lovgivning kan blive beskikkede til Sagførere, har svaret, at dette Spørgsmaal efter Justitsministeriets Formening maa besvares benægtende, finder jeg ikke at kunne meddele den begjærte Autorisation.

R. F Schlegel"

Da dette Spørgsmaal har saa stor Betydning for alle Kvinder, ikke blot paa dette Omraade men overalt, hvor der i Lovgivningen ikke udtrykkelig er talt om Kvinder, bør det utvivlsomt forelægges Domstolene til Afgjørelse. Der er oven i Kjøbet det særlige ved Sagførerloven, at den, hvor den taler om Betingelserne for at blive Sagførerfuldmægtig, end ikke ved at brage Udtryk som "han" eller "hans" antyder, at den kun skulde gjælde Mænd; tværtimod, den taler kun om "enhver", "den paagjældende" o I. Og dog vil man paastaa, at den kun gjælder Mænd! Rigtignok i Følge en Begrundelse, hentet fra Adgangen til at blive Sagfører, men dels har man heller ikke dér andet at støtte Udelukkelsen paa end Ordet "han", der dog i hele vort Lovsprog (f. Ex. idelig i Straffeloven) er brugt som Fællesbetegnelse for Mænd og Kvinder, og dels kunde det dog nok have fornuftig Interesse for en Kvinde at blive Fuldmægtig, selv om hun ikke kunde naa videre ad den Vej.

(Morgenbladet (København) 6. september 1887).

Nanna Berg i 1887 tog som den første kvinde juridisk eksamen for ustuderede og blev exam. jur. Hun tabte en sag ved Højesteret 9. oktober 1888 mod retspræsidenten der havde nægtet hende autorisationen fordi hun var kvinde. Nanna Berg begyndte i stedet at undervise unge kvinder i jura og holdt juridiske foredrag på en lang række højskoler. 

Først 17 år efter (1905) blev Henny Magnussen cand.jur. som den første danske kvinde. Efter at Rigsdagen i 1906 vedtog en særlov mod kendelsen mod Nanna Berg, kunne Henny Magnussen blive den første kvindelige sagfører i Danmark. Hun forsvarede kvinders rettigheder og talte kvinders sag i retssystemet.