Vi har modtaget følgende:
Da undertegnede for nylig henvendte sig på Almindelig Hospital, efter at have læst i dødslisten at den der indlagte 80-årige skomagersvend Wilhelm Kroll var afgået ved døden, og efter en ældre bestemmelse i skomagersvendebroderskabets bøger tilbød at lade den afdøde begrave på Skomagersvendenes Sygekasses regning, blev jeg ikke lidt forbavset over nogle pengebeløb som blev mig affordret.
Sagen er i så henseende følgende: Da jeg indfandt mig på kontoret, blev jeg henvist til kvartermester Ehlers hvor jeg fik dødsattesten udleveret, og blev da af ham udspurgt om jeg ønskede hospitalets præst til at forrette jordpåkastelsen, hvortil jeg svarede ja, men blev da gjort opmærksom på at han boede i Ordrup og ikke var til at træffe før næste dag kl. 1, til hvilken tid jeg mødte. På min forespørgsel til præsten om han var villig til at forrette jordpåkastelsen førstkommende søndag, svarede han bekræftende. Den afdøde skulle begraves fra Vestre Kirkegårds kapel, og præsten forlangte da efter at have påtegnet dødsattesten 10 kr, og så ville han lade mig vide at han ikke gik med til graven, hvilket han ikke havde tid til.
Da den sum jeg havde til min rådighed, ikke kunne strække til når præsten skulle have så meget, spurgte jeg om han ikke kunne gøre det billigere, men herpå ville han ikke indlade sig. Jeg svarede dertil at jeg først måtte tale med sygekassens bestyrelse før jeg kunne tage nogen bestemmelse, og han lod mig da vide at jeg kunne tage en anden præst, men at for han for sit vedkommende alligevel skulle have 2 kr. og så kunne jeg sige kvartermesteren besked da han (præsten) ikke var at træffe mere den dag.
Da jeg tillige med kvartermesteren kom ud på gangen, sagde han at han skulle have 6 kr. for dødsattesten, for lighuset, til stuekone og til portør, hvilke 6 kr. jeg gav ham. Da jeg imidlertid ikke rigtig kunne få det i mit hoved med de mange penge, der forlangtes på Almindelig Hospital, inden man kunne få et lig i jorden (på Kommunehospitalet affordres intet), besluttede jeg at henvende mig til inspektøren for at få nærmere underretning. Jeg forespurgte først angående præsten om der ikke var nogen bestemt takst for ham, men inspektøren svarede at det var noget han ikke kunne blande sig i, og han tilføjede at hospitalets kapel skulle han have 4 kr, hvilket igen er en mærkelighed, da taksten for at kaste jord på et lig alle andre steder er 2 kr.
Jeg spurgte nu inspektøren hvorledes det forholdt sig med de 6 kr. som jeg havde måttet betale kvartermesteren og han kaldte da på ham og spurgte hvad det var for 6 kr. han havde fordret. Kvartermesteren forklarede det samme som han havde forklaret mig, og inspektøren lod herefter til at finde det hele i sin orden. Sluttelig fik jeg da en kvittering på de 6 kr. Jeg fik dødsattesten undertegnet, så jeg kunne få manden begravet.
Grunden hvorfor jeg har omtalt denne sag i "Social-Demokraten" er dels så fremt ovennævnte fordringer er berettigede, da at spørge om det ikke kan blive lidt billigere at få et menneske begravet, og dels at henlede rette vedkommendes opmærksomhed på hvor nødvendigt det ville være at der boede en præst på Vestre Kirkegård, da det ville lette udgifterne for de fattige ved en begravelse. I al fald ville de bekendte 3 kr. til en vogn til præsten være sparede. Særlig ville det være heldig om sommeren når de fleste præster ligger på landet, så det mange gange er temmelig vanskeligt at få en til at tage på Vestre Kirkegård, med mindre man har godt med jordisk mammmon.
(Social-Demokraten, 8. september 1887)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar