Uddrag fra en artikel hvori bringes en del breve 1884-1888 fra en dansk soldat på St. Croix:
St. Croix. den 6. Septbr. 1884.
Øen St. Croix er 4 Mil lang og 2 Mil bred; den har to Byer: Kristiansted, den usundeste, er Hovedkvarteret, og Frederiksted, hvor kun 20 Mand er anbragt, dog saaledes, at Mandskabet skifter med begge Byer.
Det var i sidstnævnte By at Negrene i 1878 gjorde Oprør; de var omtrent 600 mod de 20 Soldater, og der findes endnu Ruiner fra den Tid, de stak Ild paa Byen. Jeg synes nu Negrene har det taaleligt, de har det i hvert fald bedre end vi Soldater. Vi faar kun ca. 60 Øre og et Pund Brød om Dagen. Middagsmaden er meget daarlig, og alt, hvad man skal købe, er dyrt. Man faar næsten ikke mere for 1 Dollar (ca. 4 Kroner) her end hjemme for 1 Krone. Da vi kom i Land fik vi udleveret 4 Skjorter, 4 Par Strømper, 3 Flonelstrøjer og 2 Par Sko; hvad vi ellers skal bruge for Resten af Tjenestetiden maa vi selv anskaffe for vor knappe Lønning. Ekstrafortjeneste er her ikke at opdrive ...
Temperaturen er 30-40 Graders Varme (Reaumur). Her findes mindre Slanger og en Mængde Krybdyr, Skorpioner, brune Tusindben indtil en halv Alens Længde, grønne, der er mindre, men meget giftige, samt Firben og Moskitoer.
St. Croix, den 2. Febr. 1886.
. . . Der er i det sidste Aar død over 50 Mand her af den gule Feber; i November og December Maaned døde omtrent 20 Mand alene her paa St. Croix, deriblandt i Kristianssted flere af mine Kammerater, som kom herover tilligemed mig.
Sygdommen optraadte saa stærkt i Kristianssted, at Mandskabet tilsidst maatte forlægges op i Landet til Greens Plantage, hvor der er frisk Søluft, og der bliver de vist foreløbig. Det er særlig de sidst ankomne nye Folk, der er døde.
Mandskabets Skiften fra den ene By til den anden er for Øjeblikket ophørt paa Grund af Epidemien . .
St. Croix, den 17. Novbr. 1886.
. . . Chr.s Broder er nylig kommet ud fra Hospitalet, han har det vist nu lidt bedre, men kan ikke taale at gøre Tjeneste ved Rytteriet.
... I forrige Maaned flygtede 4 Soldater herfra om Natten. Jeg vil ønske, de ikke bliver grebet, for de faar en meget haard Straf . . .
St. Croix, den 18. Decbr. 1886.
. . . Jeg har nu havt et Feberanfald igen, omtrent paa samme Tid som i Fjor, og der har været mange Tilfælde i de sidste 2 Maaneder blandt Besætningen her i Frederiks Fort. Der er megen Fattigdom mellem os og ikke en Smule Ekstra-Fortjeneste saaledes som i tidligere Dage; man stal veje hver Cents, for man giver den ud. Øl har man slet ikke Raad til at drikke, knebent nok en Snaps Rom og et Glas Vand. Vi er Alle kede af Tjenesten og ønsker, vi snart var færdige, men er det let at komme herover, saa er det ikke saa nemt at komme herfra. Jeg betvivler meget, at jeg kommer hjem i 1888, da det er vanskeligt at saa en Stedfortræder for de 200 Kr., I vil sende mig; selv kan jeg umuligt spare noget sammen, jeg kan lige med
Nød og næppe faa det, jeg kan spise.
De 4 Mand, der rømte herfra i en Baad, er drevet i Land paa Portoriko. De er sendt hertil og er idømt hver 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød . . .
St. Croix, d. 28. Septbr. 1887.
. . I skriver, at Oberstløjtnanten (den Officer, der i København forestaar Hvervingen af Soldater til Tjeneste i Vestindien) har sagt Eder, at naar jeg taler med Kaptejnen her, saa er det ikke saa vanskelig at faa en Stedfortræder for mig. Men det kender han jo slet ikke noget til. Han har aldrig set Vestindien og vod ikke Besked med Forholdene her. Vi er allesammen hvervede Soldater, men vi bliver behandlede næsten som Rekruterne hjemme, saa I kan nok forstaa, at enhver er glad den Dag, han har udtjent, og bryder sig ikke om at blive her længer. Vi har ikke saa megen Frihed som Soldaterne hjemme, der, naar Øvelserne er færdig, kan gaa hvorhen de lyster.
Hvis I kommer til at tale med Oberstløjtnant Møller i København, saa kan I hilse ham og sige, at det var en god Forklaring, han gav mig om, at Soldaterne her ovre kun har 1 Times Tjeneste foruden Vagt. Vor Tjeneste er fra Kl. 6½ til Morgen til Kl. 6 Aften. Herfra undtages kun Søndagen, hvor vi kan gaa til Byen om Eftermiddagen fra Kl. 2½ til Kl. 6. Efter den Tid maa ingen forlade Kasernen. Jeg beklager dem, der skal herover til næste Aar, de faar det godt i 6 Aar! . . .
. . . Hvis I har 300 Kr., saa send dem herover snarest, jeg skal da forsøge at saa en Stedfortræder, maaske en af Underofficererne har Lyst dertil . . .
... I Avgust Maaned forsøgte atter 3 Mand at flygte herfra i en Sejlbaad. De naaede kun lidt ud i Havnen, hvor de løb paa Grund paa en Stenrevle; her maatte de opholde sig til om Morgenen, da nogle Negere bjærgede dem i Land. De to er straffede med 2 Maaneders Fængsel paa Vand og Brød, den tredie, der ogsaa deltog i Rømningen i November Maaned, er der Tale om at hjemsende . . .
(Social-Demokraten 22. april 1888)
Carl Emil Hedemann (1852-1929). Var suverænt den længst siddende guvernør, hele 10 år 1893-1903. Normalt holdt guvernørerne kun et par år, i bedste fald omkring 5 år. Af fotograf Frederik Riise (8.12.1863-11.1.1933) fotograf, generalkommissær. Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-Ingen-Bearbejdelse 3.0 Unported Licens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar